13
jun
2017

Rotter i Kloakken og Gensyn med Gamle Eventyrer

Søndag d. 30. april 2017 blev gruppen pludselig kontaktet af en lille gruppe frie overlevende i deres nye beslaglagte hjem “The Grand Manor”. Deres leder var en gammel rejsefælle af gruppens; nemlig Sigmar-præsten Magnus. Det mest besynderlige ved den begivenhed var, at gruppens elver Alelim overså dem snige sig op til huset, til trods for fuld rustning og masser af udstyr. Dette gik ikke ubemærket hen hos både Magnus og selvfølgelig særligt Thorgrim.

Warhammer

For at gøre endnu et forsøg på at nærme sig Ståløjes formodet opholdssted, og for at undgå portvagter og patruljer der tidligere har givet problemer, besluttede gruppen sig for at vandre gennem kloakken mod centeret af byen. Ikke overraskende mødte gruppen en patrulje Skaven nede i kloakken også. De efterhånden meget slidte eventyrer var hårdt prøvet mod patruljen, men blev pludselig overrasket af hjælp fra Elisa, der sprang ned i kloakken og angreb rotterne bagfra. Forvirret af tumulten og grebet af stemningen havde Elisa dog svært ved at opfatte, hvornår kampen var ovre og fortsatte derfor sin blodige dans mod Gosbert. Med et imponerende wrestling-move fra Thorgrim og lidt hjælp fra noget søvndyssende trylle fra Johan (der i øvrigt nu er blevet vasket igen), faldt hun dog til ro. Her fik gruppen lejlighed til endelig at konstatere eksistensen og inspektion af den meget omtalte ring. Efterfølgende gik debatten om, hvorvidt hun kunne kureres med amputation, magi eller ild, da ringen ikke vil af hendes finger. Det er endnu ikke afgjort endeligt.

Deltagere: Casper, Jes, Jørn, Niels, Sebastian, og Thomas H.

13
jun
2017

Dyster Cthulhu, Ståløjes Tale og Rotter på Patrulje

Søndag d. 2. april 2017 startede Jørn, Niels og Tonne med et spil Cthulhu Gloom, hvor Tonne løb med sejren som indehaveren af den mest dystre og forstemte familie, hvis skæbne endte på spektakulær vis og samtidig på tragisk vis mødte sit endelige før vi andres.

Cthulhu Gloom

Da alle var mødt frem, fortsatte befrielsen af Talebheim. Efter at have sneget sig gennem gaderne, tvang gruppen sig adgang til en plads med god udsigt og hørte Ståløjes tale.

Warhammer

Konstruktionen, de havde set tidligere, viste sig at være en form for kombination af spejl og forstørrelsesglas, der på mystisk vis viste dem Ståløje i stor og tydelig detalje. Her holdt han en inspirerende tale, der opfordrede alle man-things til at underkaste sig rotterne, hvis de ønskede at overleve. For at illustrere sin magt, fremviste han den tilfangetaget grevinde, og derefter forvandlede Ståløje Lovenes Obelisk til småsten.

I et forsøg på at komme tættere på Ståløjes formodet opholdssted, kunne  gruppen konstatere, at rotterne også har sat patruljer ud i gaderne. Det resulterede i endnu en blodig kamp mod den talløse fjende.

Johan havde af personlige og hygiejniske årsager valg at vende tilbage til The Grand Manor for lige at blive rengjort og frisket lidt op. Enkelte medlemmer i gruppen mente ellers, at han var væsentligt bedre kamufleret, nu hvor han lugtede ligesom rotterne.

Deltagere: Jørn, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne

13
jun
2017

Mystiske Konstruktioner og Rotter ved Porten

Søndag d. 5. marts 2017 mødtes gruppen atter for at befri Talebheim for sin rotte-infestation. Gruppen fik fra udsigtsårnet i deres beslaglagte gods øje på en mystisk konstruktion inde midt i byen. Konstruktionen ser ud til at blive opført af mennesker men under tvang af Skaven.

Warhammer

Efter lang diskussion om planlægning, formål med konstruktion og hvordan de kommer videre, vælger gruppen at begive sig ind til byen. Da de har sneget sig gennem Manor District kan de konstatere, at rotterne har sat vagter ved porten i muren mellem bydelene. Med en lidt tvivlsom, som vist ikke alle var med på (det er jo ikke noget nyt), udbryder der åben kamp. Det er hurtigt overstået, men dog ikke før end at Johan fejler i en besværgelse, hvilket resulterer i ildelugtende besørgelse i stedet. Nu den brune troldmand?

Det lykkedes en enkelt Skaven a løbe fra Helmut, og gruppen får derfor travlt med at komme videre.

Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne.

13
aug
2016

Python og Stormning af Det Store Palæ

Søndag d. 7. august 2016 mødtes en talrig gruppe endnu en gang for at befri Talebheim for sine skadedyrsproblemer.

Først blev der varmet op med en omgang Monthy Python Fluxx, imens vi ventede på en, der alligevel ikke ved, hvad det drejer sig om (nudge, nudge…)

Monty Python Flyxx

Her løb Thomas H med sejren efter en tilfældig omgang keeper-bytte og lidt lusket, strategiske og muligvis også heldige korttricks.

Monty Python Fluxx

Efter kortspil blev der skiftet til WFRP2 og den sorg og kvide, det måtte medføre. Den splittet gruppe blev forenet, så nu både elver og trylle-manden var med, samtidig forsvandt den efterhånden meget mistænkte Elisa på mærkværdig vis.

Warhammer

Efter et mindre sammenstød med en enkelt zombie, besluttede gruppen sig for at følge sporet, der ledte til the Grand Manor. Her blev hurtigt lagte planer blandet med impulsive reaktioner og aftenen sluttede med en gevaldig cliff-hanger. Hvor mange zombier, kan der være i et enormt stort palæ?

Dagens citat var noget i stil med: “Prøv lige at forestil jer vor helt egen hær af zombier. Det har jeg altid drømt om!”

Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Per, Thomas H, Thomas T og Tonne

03
jul
2016

Genforening med venner og besøg hos nobiliteten

Søndag d. 26. juni 2016 måtte den samlet gruppe forlade deres midlertidige skjulested på grund af brand på førstesalen. I forvirringen mistede de deres tyllemand og deres elver, der måtte flygte hen over tagene. De tilbageværende tre gruppemedlemmer Gosbert, Helmut og Thorgrim fandt derefter ly i en stue hos en Shallaya-præst, hvor deres ven og mesterlæge Leopold tilfældigvis opholdt sig i færd med at foretage intensiv førstehjælp på Elisa.

Jes prepares a magic trick

Da rotterne systematisk begyndte at inddrive fanger dagen efter, besluttede gruppen sig for at flygte til Mannor District, hvor de gik på rov i den første og bedste ejendom. Det skete dog ikke foruden et lettere smartefuld møde med en Skaven langskytte. Helmt’s øre bliver aldrig helt det samme igen…

Skaven Long Rifle

Gruppen er tydeligvis frustreret over den  følelse af afmagt man naturligt oplever, når man står midt i en fremmed by, der er under invasion af særdeles fjendtlige væsener. Hvorfor kan vi ikke stoppe strømmen af rotter? Hvor længe kan vi blive ved på den her måde? Hvad mon der sker, hvis ikke vi får dem stoppet? Måske får I nogle af svarene næste gang…

Deltagere: Jes, Jørn, Niels, Per, Thomas H og Tonne.