25
sep
2016

Adlen i Waterdeep og Kultister med Knive i Ryggen

Søndag d. 4. september 2016 blev en aften med aflyst rollespil til en kamp om borgermesterposten blandt nobiliteten i Lords of Waterdeep udgivet af Wizards of the Coast.

Lords of Waterdeep

Opbygningen hvor hver spiller får uddelt en hemmelig strategi fungerer rigtig godt, da alle mistænker alles motiver hele spillet igennem. Desværre (i den her sammenhæng) er spillet lidt kort og sidder reglerne ikke på rygraden endnu, så kan det være svært at have overskud til at overvåge og reagerer på de andre spillers handlinger.

Lords of Waterdeep

Morten K fik spillet en intriger, der gav ham en ekstra agent og samtidig bygget en bygning, der til tider også gave en first-mover ambassadør. Det gjorde ham meget farlig, da han kunne udføre sine opgaver meget hurtigere end de øvrige spillere. Lige lidt hjalp det dog, da det i stilhed lykkedes Niels at gennemføre et stort antal små missioner, der alle gav bonus i forhold til hans strategi. Lusk har og vil altid være den bedste strategi.

På trods af, at det var første gang Thomas H spillede spillet, så tog det ikke meget længere end et par timer at spille. Derfor sluttede vi aftenen af med en kort omgang Munchkin Cthulhu, som er udgivet af Steve Jackson Games.

Munchkin Cthulhu

Da raten af bagholdsangreb var meget høj, stillede vi en timer, for ikke at det skulle tage hele natten, og da uret ringede, var det Thomas T, der var på højest level og dermed vinder.

Deltagere: Morten K, Niels, Thomas H og Thomas T

13
aug
2016

Python og Stormning af Det Store Palæ

Søndag d. 7. august 2016 mødtes en talrig gruppe endnu en gang for at befri Talebheim for sine skadedyrsproblemer.

Først blev der varmet op med en omgang Monthy Python Fluxx, imens vi ventede på en, der alligevel ikke ved, hvad det drejer sig om (nudge, nudge…)

Monty Python Flyxx

Her løb Thomas H med sejren efter en tilfældig omgang keeper-bytte og lidt lusket, strategiske og muligvis også heldige korttricks.

Monty Python Fluxx

Efter kortspil blev der skiftet til WFRP2 og den sorg og kvide, det måtte medføre. Den splittet gruppe blev forenet, så nu både elver og trylle-manden var med, samtidig forsvandt den efterhånden meget mistænkte Elisa på mærkværdig vis.

Warhammer

Efter et mindre sammenstød med en enkelt zombie, besluttede gruppen sig for at følge sporet, der ledte til the Grand Manor. Her blev hurtigt lagte planer blandet med impulsive reaktioner og aftenen sluttede med en gevaldig cliff-hanger. Hvor mange zombier, kan der være i et enormt stort palæ?

Dagens citat var noget i stil med: “Prøv lige at forestil jer vor helt egen hær af zombier. Det har jeg altid drømt om!”

Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Per, Thomas H, Thomas T og Tonne

18
apr
2016

Spist af Cthulhu, kaotisk Monty Python og svært forståelige hints

Søndag d. 17. april 2016 endte en rollespilsaften med tre forskellige brætspil, da det forskudte fremmøde var præget af arbejde og familie. Heldigvis mangler vi aldrig noget at give os til, og derfor gik Jørn, Niels, Tonne og senere Casper til angreb på Cthulhu i en omgang Elder Sign.

Elder Sign

Desværre var fremdriften så svær at spore, at Cthulhu til sidst kiggede frem og åd os alle.

Elder Sign

Det er muligt, at vi kunne klare os bedre næste gang, vi spiller det. Om ikke andet kan terningerne kun blive bedre!

Herefter dukkede Thomas H og Jes også op, og der blev derfor dækket op til en omgang kage og Monty Python Fluxx.

Monty Python Flyxx

Spillet er grundlæggende ganske simpelt, men efter kort tid bliver det særdeles vanskeligt at holde styr på alle de nye regler.

Monty Python Fluxx

Heldigvis er der også kort, der tager sig af at rydde op i den slags, og efter lidt tilfældige omstændigheder, vandt Tonne lidt pludseligt.

Herefter luskede Jes af sted igen, og de resterende fandt Dixit frem.

Dixit

Efter en længere række af sære lyde, obskure referencer og bogstavelige billedtolkninger lykkedes det Casper at komme først i mål.

Dixit

Generelt var det endnu en herlig og nørdet aften til trods for lidt rodet fremmøde.

Deltagere: Casper, Jes, Jørn, Niels, Thomas H og Tonne.

21
mar
2016

Flere killinger, Byg-og-vind i Waterdeep og Munchkin til søs

Søndag d. 20. marts 2016 var rollespil aflyst og der var i stedet indkaldt til leg med pap og plast.

Vi startede blødt ud med noget Exploding Kittens (som jeg endnu ikke har fået taget billeder af!), hvor først Thomas J vandt og derefter Tonne.

Exploding Kittens

Herefter gik vi over til Lords of Waterdeep, hvor Thomas T snigløb alle ved at bygge sig til en sejr, imens vi andre havde travlt med at løse vores egne missioner.

Lords of Waterdeep

Til sidst sluttede vi af med en omgang Munchkin Booty, for det tager jo ikke så lang tid…

Munchkin Booty

…og kun et par timer senere lykkedes det Tonne af springe af en sidsteplads og frem til en sejr. Nogle ville måske mene, at han snød, men det måtte han også godt – det stod på kortet! Det var dog det tætteste spil nogen længe havde prøvet. Alle spillere lå på omkring level 8 og de fleste med et hav (tøhø!) af udstyr og skibe.

Deltagere: Morten K, Niels, Thomas J, Thomas T og Tonne.

19
mar
2016

Killinger, kultister og på flugt fra rotter

Søndag d. 21. februar 2016 startede endnu en gang med lidt forsinkelse. Derfor blev første del af aftenen slået ihjel med eksploderende killinger.

Exploding Kittens

Herefter greb de fremmødte høtyve, tentakler og kultist-kåber i en kort omgang Munchkin Cthulhu.

Munchkin Cthulhu

Herefter var gruppen endelig samlet, og nu var det på tide at finde ud af, om de skulle flygte eller kæmpe til døden indtræffer (godt hjulpet på vej af opfindsomme, men uheldige, Skavens).

Warhammer

Gruppen valgte mærkværdigt nok at flygte og kom på vejen gennem flere butikker og boliger. Desværre viste det sig, at det absolut ikke er let at skjule sig for en invaderende hær bestående af et utal kæmpe rottemænd. Efter fortsat blodige kampe, befinder gruppen sig nu i skjul i et af husene. Hvad er mon næste skridt?

Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne.