18
apr
2016

Spist af Cthulhu, kaotisk Monty Python og svært forståelige hints

Søndag d. 17. april 2016 endte en rollespilsaften med tre forskellige brætspil, da det forskudte fremmøde var præget af arbejde og familie. Heldigvis mangler vi aldrig noget at give os til, og derfor gik Jørn, Niels, Tonne og senere Casper til angreb på Cthulhu i en omgang Elder Sign.

Elder Sign

Desværre var fremdriften så svær at spore, at Cthulhu til sidst kiggede frem og åd os alle.

Elder Sign

Det er muligt, at vi kunne klare os bedre næste gang, vi spiller det. Om ikke andet kan terningerne kun blive bedre!

Herefter dukkede Thomas H og Jes også op, og der blev derfor dækket op til en omgang kage og Monty Python Fluxx.

Monty Python Flyxx

Spillet er grundlæggende ganske simpelt, men efter kort tid bliver det særdeles vanskeligt at holde styr på alle de nye regler.

Monty Python Fluxx

Heldigvis er der også kort, der tager sig af at rydde op i den slags, og efter lidt tilfældige omstændigheder, vandt Tonne lidt pludseligt.

Herefter luskede Jes af sted igen, og de resterende fandt Dixit frem.

Dixit

Efter en længere række af sære lyde, obskure referencer og bogstavelige billedtolkninger lykkedes det Casper at komme først i mål.

Dixit

Generelt var det endnu en herlig og nørdet aften til trods for lidt rodet fremmøde.

Deltagere: Casper, Jes, Jørn, Niels, Thomas H og Tonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.