Stik mod forventning, lykkedes det søndag d. 20. oktober 2013 de lettere uvidende Shadowrunners at gennemføre en ellers kompliceret mission (måske en score på 3 på en skala forkompleksitet fra 1 til 10).
Der blev rullet med masser af terninger, kastet med granater, oplæst digte, skudt med granater, stjålet en olietransport og generelt anvendt en hel del sprængstof. Til alles overraskelse overlevede hele holdet efter lidt snarrådig førstehjælp.
Deltagere: Casper, Jes, Niels, Ole, Thomas H, Thomas T og Tonne
Søndag d. 20. oktober 2013 stod Ole og Jes pludselig uden lokaler til et slag Malifaux. De lånte derfor Gnollengroms lokale på Restrup Enge og måtte improvisere terræn med diverse genstande der var at finde i rummet.
Der gik en del tid med opdatering til version 2.0 af regelsystemet, og efter nogle timers kamp endte det uafgjort.
Deltagere: Jes og Ole
På grund af flere (spontane) afbud, endte endnu en rollespilsaften med en omgang Chaos in the Old World søndag d. 6. oktober 2013.
Det er som om, at folk nu har fundet ud af, hvad de skal gøre, for at undgå at Khorne vinder. Denne gang løb Slaanesh spillet af Morten K med sejren. En imponerende præstation af en førstegangsspiller.
Deltagere: Casper, Morten K, Niels og Thomas T.
…eller i hvert fald vores hjemmestrikket Doomsday Device.
Konceptet er et stykke elektronik, der kan hjælpe med at holde farten oppe i diverse bræt- og kortspil baseret på en idé og en hurtig skitse lavet af Niels.
Efter en spændende indledende debat er nogle ivrige elektronik-nørder gået i krig med at finde komponenter og programmere elektronikken. Thomas T er vores ledende udvikler på det område, med kreative indspark fra særligt Carsten. Seneste nyt er en spændende email fra Thomas T: