Søndag d. 9. februar lykkedes det en lille skare at slippe bort fra The Iron Tower i Nuln. Det er muligvis første gang i Imperiets historie, at det er sket, og det har vist ikke krævet så lidt bestikkelse, der skulle til, for at få det til at lykkedes på så kort tid. Men hvad er konsekvenserne? Hvem er bagmændene? Kan man nu stole på Gosbert?
Der er nu tid til afslapning i den lille, glade og hyggelige landsby Sweet Marrow. Tid til at samle kræfter, få et godt måltid og en nats søvn i en rigtig seng, inden gruppen på Gosberts opfordring rejser videre til Talebheim.
Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Per, Thomas T og Tonne.
Søndag d. 26. januar 2014 blev den gamle krigshammer fundet frem igen, og en meget motiveret gruppe drenge mødte op til rolle og rulle.
Gruppen forsøgte ihærdigt at slippe ud fra det berygtet Iron Tower i Nuln, men hvor er de egentlig henne? Hvordan kommer man ud, og hvad gør man så derefter? Følg med i næste udgave.
Deltagere: Jes, Jørn, Niels, Ole, Per, Thomas H, Thomas T og Tonne
Trods alle odds lykkedes det søndag d. 5. jan. 2014 en meget lille gruppe Skyggeløbere at komme i mål med kampagnen.
Alle overlevede, og der var bestemt ikke mangel på slik og kage. Der er nu sat punktum for en længere Shadowrun-kampagne med Jes som GM. Gruppen skifter nu til Warhammer 2nd edition med Niels bag pap-skærmen.
Deltagere: Jes, Niels, Thomas T og Tonne.
Søndag d. 17. november 2013 gik det galt for De Håbløse Skyggeløbere uden evner endnu en gang. Vi fik tydeligt bevist, at vi (også) egner os yderst dårligt som bodyguards. Efter at have været udsat for to flash bang-granater (smidt af fjender) og en fragmentgranat (smidt af et holdmedlem) måtte VIP (og holdets face) se sig overmandet og udsat for elektrochok. Heldigvis kunne et massivt forbrug af ammunition gøre det af med de sidste fjender, og efter lidt tilfældig forvirring kunne VIP informere sine bodyguards om, hvordan tingenes tilstand vist egentlig var.
Efter nu at være strandet ude i ingenting, håber holdet nu på at blive reddet af de resterende Skyggeløbere til næste session.
Deltagere: Jes, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne.
Stik mod forventning, lykkedes det søndag d. 20. oktober 2013 de lettere uvidende Shadowrunners at gennemføre en ellers kompliceret mission (måske en score på 3 på en skala forkompleksitet fra 1 til 10).
Der blev rullet med masser af terninger, kastet med granater, oplæst digte, skudt med granater, stjålet en olietransport og generelt anvendt en hel del sprængstof. Til alles overraskelse overlevede hele holdet efter lidt snarrådig førstehjælp.
Deltagere: Casper, Jes, Niels, Ole, Thomas H, Thomas T og Tonne