Meingot vs. Silverbeard

Lørdag d. 11. oktober 2025 mødtes de tvivlsomme helte endnu en gang, og her blev de udfordret at, at dagens udfordringer pludselig krævede grundig efterretning diplomati og diskretion. Det er svært at opnå en konklusion – eller bare reel fremdrift – når alle peger på hinanden som den skyldige. Læs mere om det i Michaels (OMG!) noter nedenfor (når de er tilgængelige).

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Anders’ noter fra dagens session:

[Tilgår senere]

Der er en trold under broen!

Lørdag d. 9. august 2025 mødtes den umage gruppe endnu en gang, men til deres store overraskelse blev den kedelig hverdag afbrudt af et heftigt sammenstød med en klam flodtrold. Læs mere om det i Anders noter nedenfor.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Anders’ noter fra dagens session:

Vi vælger at tage ned til floden, for at holde udkig ved de steder tæt på broen, hvor Durnoc fik øje på nogle klomærker. På vej ned derned om aftenen, lægger vi mærke til, at der er nu er større grupper af bøller der patruljerer området, efter vores møde med dem sidste gang vi var i området. Silas og Dornuc holder sig i skyggerne af husene tæt på floden og lader som om de bare er ude på en svirretur, mens Gertrude sidder på kanten af kajen til floden med den flaske vin, mens Theo går rundt ved bredden og lader som om han er fuld. 

Efter et stykke tid lægger Dornuc mærke til, at der kommer en krusning på vandet og der dukker nogle pigge op i vandoverfladen på vej med Gertrude. Gertrude har (slår 76) desværre været lidt for opmærksom på vinflasken og reagerer derfor ikke på resten af gruppens signal om, at der er noget på vej. 

Pludselig bliver Getrude rykket i benene af en stor grøn hånd der er tre gange så stor som et menneskes. Bæstet viser sig dog at være for ivrig efter sit næste måltid, da kløerne ikke får ordentligt fat, men i stedet glider af benene rammer båden nedenfor og vælter den på hovedet. Dornuc får med besvær trukket Getrude væk fra kanten og i umiddelbar sikkerhed.

Det gør at bæstet der har plaget området endelig afslører sig. En cirka 3-4 meter høj grøn slimet flodtrold trækker sig op på kanten og har et anker i sin venstre hånd, som den bruger som våben. Dornuc trækker denne gang sit sværd og ikke sin dolk (endelig en værdig modstander?) og angriber trolden på dens højre siden. Det lykkedes ham få et ordentligt hug ind på dens venstre ben, som faktisk skærer igennem dens tykke skællede hud.

Getrude vil ikke have det sagt, at en dværg ikke kan gøre det samme som en elver og forøsger at hugge dens venstre arm af med sin økse. Hun får dog ikke noget ud af sine anstrengelser og bliver noget frustreret. Theo står på sikker afstand af bruger sin slynge til at sende en sten lige i skallen på flodtrolden. Silas vælger at hjælpe Getrude og stikker trolden i dens venstre arm med sit sværd. Trolden der stadig er sulten, forsøger at sluge Getrude, men det lykkedes hende at undvige. 

Mens Dornuc angriber igen, lægger han mærke til at trolden begynder at hele sine sår. Det synes Dornuc er snyd og hakker løs (11 i skade) så den bløder. Gertrude forsøger at vise hun også kan bidrage nu hvor hun er den eneste der endnu ikke har ramt trolden, men rammer ved siden af igen. Getrudes frustration stiger.

Theo slynger endnu en sten afsted og rammer den der her gang i dens højre arm, mens Silas lykkedes med at skære en flænge i dens ben. Trolden Hamrer Dornuc i hovedet (gør syv i skade). Lettere omtumlet svinger Dornuc rundt med sit sværd for at gøre gengæld, men uden at ramme noget. 

Getrude – nu lettere rasende over ikke at få ram på trolden –  angriber igen… og rammer ved siden af igen. Theo nyder kampens forløb og slynger endnu en sten i hovedet på den fra afstand. Silas bliver overvældet af stanken fra trolden og gør ikke andet end at kæmpe med sin brækrefleks. Trolden forsøger endnu en gang at få ram på Getrude uden held.

Dornuc kigger på trolden og siger ”heal this shit!” og finter et udfald. Da trolden slår ud med armen, undviger han elegant og skærer i en flydende bevægelse samtlige sender og muskler over i armen, så den hænger slapt til siden af trolden. Trolden besvimer af blodtabet og Getrude går resolut hen og får afløb for alle sine opsparede frustrationer ved at hugge hovedet af trolden. Vi kan konstatere at det fik den til at stoppe med at hele sine sår. 

Vi beholder hovedet som bevis og beder en patrulje af byvagter om at tage sig af resten af kroppen. De fortæller, at det er meget usædvanligt, at se en flodtrold her ved byen. Vi tager tilbage til barakken, hvor en kirug får kigget på Dornucs skader fra kampen og får healet det meste af det. Vi bliver vækket om morgenen og får at vide, at der er indkaldt til et morgenmøde med kaptajnen for byvagten. Andrea Pfeffer er der, samt Rodi og et par andre.

Det viser sig at være en ceremoni for at ære Rudi Klumpenklug, som får æren for alt det vi har gjort de seneste dage. Fra at stoppe slagsmål i kroen, til at redde folkene ud fra den brændende bygning til at klare flodtrolden. Han får en æresbevisning og en pose med mønter. Vi bliver bedt om at efterleve hans strålende eksempel. Gruppen er en anelse misfornøjede, men kan ikke gøre andet end at gå på patrulje, når han giver besked på det, da det stadig er hans rapporter, der afgør om vi stadig får lov at leve. 

Efter vagten tager gruppen hen til Johnny ”the bowmaker” for at få købt en bue til Dornuc. Theo får forhandlet den samt 6 pile ned på 5 guld og to schillings. Silas donerer alt det guld han selv havde til formålet. 

Efter det tager gruppen hen til baglokalet ved ”the crooked hammer”, hhor Theo sørger for at de kommer ind. Vi beder om en kontaktperson, der kunne være interesseret i at købe et troldehoved. Mens vi venter, spilelr Theo kort og vinder yderligere nogle schillings. Vi bliver sat i kontakt med en Liebwen Maker, som samler på dyr og andre kuriositeter. Gruppen får 12 guld og fem schillings samt en lykkeamulet til hver for troldehovedet. 

Theo foreslår straks, at gruppen giver ham alt guldet, så vil han tage tilbage og spille kortspil med langt højere indsatser i baglokalet til ”The crooked hammer”, da han endnu ikke har tabt der. Silas: ”men det kun tabe alle pengene.” Theo: ”Det er derfor det kaldes hasard spil.” Silas: ”Giv mig mit guld nu!”.

Til sidst bliver gruppen enige om at dele guldet mellem sig, med to guld og fem schillings til Dornuc, Theo og Silas, mens Getrude i sin gavmildhed accepterer kun at få en guldmønt. Derudover får Silas sine fem guldmønter tilbage, han havde lagt ud for Dornucs bue. 

På næste vagt gå Rudi hen på sit stamværtshus og venter på at kommer tilbage fra patruljen.

Dagligdagens store mysterier

Lørdag d. 3. maj 2025 mødtes gruppen igen, for at aftjene deres samfundstjeneste i Übersreik. De støder fortsat på flere besynderligheder, som måske kræver yderligere efterforskning.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Anders’ noter fra dagens session:

Theo ser sig omkring og er på grund af Ranalds symbol på bagsiden af kroen (guden for tyve og spillopmagere) helt på det rene med, at der foregår mere her, end almindelig beværtning af gæster. 

Kromanden Gert fortæller dog Theo, at vores handlinger er blevet bemærket og at han vil lade ”The cross” vide, at vi er på den gode side.

På en af de næste dagpatruljer kommer vi forbi en købmand, som er noget tumult med nogle bisser. Rudi lyder uinteresseret på hvordan de siger til ham, at han skylder afgifter for at have en bod ved docken. Da vi vil til at gribe ind, for vi klart at vide af Rudi, at vi bare skal gå videre uden at blande os.

Han forklarer, at hvis man rager uklar med dock-guilden så får man problemer. Man skal betale afgiften for at få lov til at være der. Det lader til at byvagten (i dette tilfælde Rudi) også får en del af de penge der bliver indkrævet på denne måde. Dornuc bemærker, at vi ikke kan lide at se nogle få tæsk. Gertrude: ”Det har jeg ikke nogen problemer med. Jeg har en akademisk interesse i det med voldsudøvelse mod betaling.”

Theo indprenter sig udseendet af de fire bøller, så han vil kunne genkende dem, hvis vi møder dem igen.

Efter vores patrulje med Rudi er slut, beslutter vi at gå tilbage og snakke med købmanden, for at høre hvad der var sket. ”Jeg faldt. Ind i en dør” Gertrude: ”Hvad koster det ikke at falde ind i en dør?”

Det viser sig, at raten er et par sølv schelling om ugen. 

Vi tager på ”The crooked Hammer”. De andre bestiller nogle øl, mens Theo går bag kroen og ser på suppekøkkenet. Theo beder om noget suppe fra suppekøkkenet bag ved kroen ”Vandet, men dejligt mættende” og får besked på, at hvis man vil igennem døren med symbolet, skal man mindst have en guldmønt for at kunne være med.

Theo får at vide af Gert, at ”The cross” er en gruppe af tro følgere af Ranall. De mødes i rummet, hvor indgangen er døren bag ved kroen, for at spille lidt kort, snakke forretninger og hjælpe med at enten at skaffe ting eller komme af med ting. Theo takker for informationen og sætter sig med et nyt krus øl. Efter at have drukket noget af sin nye øl, husker Theo, at han ikke har delt med sine venner og hælder noget af øllet op i hver af de andres krus. Til slut tørrer han sine fingre af i Gertrudes ærme. ”Hvorfor tørrer du dine fingre af i min trøje?” ”Fordi de var beskidte”. 

Vi har nu brugt to uger på at patruljere sammen med Rudi og vi beslutter os for at undersøge at folk lader til at forsvinde om natten. I den forbindelse lærer vi, at de dødes gud hedder Morr og hans kult håndterer de døde i byen og sørger for, at de ikke genopstår som uddøde. Vi vælger dog, at det skal ske efter tjenestetid og uden at irritere Rudi, da han stadig kan indrapportere os. Getrude: ”Jeg er enig. Jeg vil ikke pissse i Klunkens have. Jeg har pisset i så mange haver igennem min tid”.

Vi kommer til Mors lille tempel i byen. Der er en bedemand fra Morr, der sørger for at de døde forbliver døde. Der er også en fyr i en rustning, der står i et hjørne og holder øje med hvad der foregår i templet. 

Silas ser rundt i det dystre lokale ”Virkelig fint sted. Jeg elsker hvad I har gjort med det”. Silas prøver at få en liste over hvem der er forsvundet. Han får en liste over de der er døde de sidste par dage med navne og datoer. Der lader til at dø cirka 2-3 stykker på en uge. Det er dem som bliver bragt til Morr. Andre kan fint dø uden at de er blevet angivet på listen. På listen er der dog også enkelte der har titler.

Theo spørger ind til konflikten med Altdorf. Nogle rygter siger, at Jurgenfreud havde en konflikt med kejseren. Andre rygter påstår andet. Andrea Pfeffer er en af kejserens repræsentanter i byen. Hun har et godt ry ved Morr. På næste vagt spørger Dornuc Rudi om der ikke er en fortegnelse over dødsfald ved byvagten. Rudi fortæller, at der er en scribe der noterer sådanne ting ned, men den vil ikke være komplet og det er for meget besvær.

Mens vi patruljerer trækker en fattig dreng – Jungen Pechfugel – Silas i ærmet og beder om hjælp, da hans far er blevet væk. Han forsvandt i nat og han kom aldrig igen efter at have gået ud i udhuset. Han og Jungen bor i Dukelfrüch, som er den værste del af slumkvarteret. Vi aftaler at mødes med Jungen på brodelingen efter vores vagt.

Dag dagens vagt er overstået uden store problemer mødes vi med Jungen, som har sin mor Maglyn med. Maglyn er taknemmelig for at der er nogen der vil hjælpe. Jungens far hedder Reichart Pechfugel. Vi bliver ledt hen til skuret, der ligger tæt på vandet. Maglyn mener ikke, at nogen vil gøre ham noget ondt. Han var arbejdsløs og de tigger sig til deres penge,primært ved markedspladsen, brolandingen og ved byporten. 

Silas vil høre om andre er forsvundet. Maglyn mener der er forsvundet 2-3 stykker. Det har stået på i et stykke tid. Nok ca. 3-4 uger, hvilket betyder, at det begyndte lidt før vi ankom til byen. 

Dornuc lægger mærke til, at der ligger en robåd ude i vandet, som er sunket, men bundet fast til bredden. Grundet hans skarpe elversyn (og ufatteligt gode terningeslag) læger han også mærke til, selvom at båden ligger 10 meter ude i floden, at der er klo-mærker på båden, som virker ødelagt af noget. Gertrude forsøger først at trække båden i land uden held. Theo stiller sig an for at vise hvordan man gør det og illustrerer så på glimrende vis, at han ikke er en døjt bedre en Getrude til at trække en båd op alene.

Med fælles hjælp – forstået som primært Getrude og Dornuc, mens Silas og Theo aser og maser og primært forsøger at fortælle hvordan opgaven skal løses – lykkes det at få trukket båden op. 

Dornuc lægger mærke til, at der også er klomærker på bolværket til rebet og at det lader til, at noget af stenene omkring det er smeltet sammen. Et voldsomt bæst af en art lader til at have været i gang.

Vi går frem og tilbage ved bredden og finder to yderligere steder, hvor der er lignende klomærker ved vandkanten. Maglyn siger, at båden har ligget derude i et par uger. 

Der kommer en flok gående imod os. Silas prøver at trække resten af os væk og ind i en gyde for at undgå en konfrontation uden held. Maglyn og Jungen bliver nervøse og siger det er baronens mænd. Gruppen siger, at vi skal gå væk fra slumkvarteret, da det er baronens territorie. Getrude vælger i stedet at fornærme dem groft og Silas sukker resigneret, da han kan regne ud hvad der nu kommer til at ske.

Dornuc vælger at trække sin dolk i stedet for sit sværd – sikkert for at give sin modstander en chance – og går løs på den første bølle der har en kølle. Han hugger og stikker ham så voldsom i bøllens venstre arm, at armen bliver brækket og bøllen falder omkuld.

Getrude løber op ved siden af Dornuc og angriber bøllen til højre for ham Dornuc lige har sendt til tælling og får flere gode hug ind med sin økse, men hendes modstander står stadig. Theo vælger at trække sig så langt som muligt på afstand og fra den sikkerhed slynge en sten i hovedet på den bølle der står tættest på vandkanten. Getrudes modstander forsøger at ramme hende, men vælger kraft fremfor præcision med det resultat, at hans kølle nu sidder fast i jorden.

Bøllen der blev ramt i hovedet af Theo, vælger at løbe udenom sin makker der stadig ligger og klynker over sin brækkede arm og angriber Dornuc med sit sværd. Han rammer, men Dornucs rustning afbøder slaget. Den sidste af bøllerne løber frem og prøver at stikke Getrude med et sværd uden den store succes.

Silas vælger at blande sig i striden og trækker sit sværd og stiller sig på venstre side af Getrude og går løs på ham der lige angreb Getrude med et sværd – dog uden det store held.

Dornuc giver sin nye modstander et skulderskub, så han ryger vandet. Gertrude går efter ham der formåede at få sin kølle til at sidde fast i jorden. Getrude udnytter bøllens manglende mulighed for at forsvare sig til at smadre ham med sin økse, så knogler bliver knust inde i brystkassen og han dør på stedet. Silas:” D u er utrolig dårlig til at filletere”. 

Theo tænker han vil gentage succesen og slynger endnu en sten afsted mod mængden af kæmpende. Han fejler dog og rammer i stedet Getrude og giver hende et sår i benet. ”Ups”. Banditten Dornuc skubbede i vandet begynder at drukne. Den sidste af bøllerne med en kniv går løs på Dornuc, men Dornuc parerer angrebet. Silas begynder at trække sig tilbage men siger til sig selv ”Tvivl er fjenden” og vælger at angribe alligevel, men har ikke større succes med den end sidste gang han forsøgte.

Dornuc nægter at skifte til at bruge sit sværd og sårer endnu en modstander med sin dolk. Gertude – der er en anelse mopset efter at være blevet såret i sit ben – sårer sin modstander med sin økse. Theo tænker det ikke kan gå galt to gange i træk og vælger at slynge endnu en sten ind i mængden og bliver bekræftet i sin optimisme, da stenen rammer modstanderen foran Getrude og Silas og brækker hans kæbe. Han ser noget desorienteret ud nu. 

Bøllen fik brækket sin arm beslutter sig at prøve at få hævn. Han rejser sig og angriber Dornuc og rammer ham på hans højre arm, så den går af led og Dornuc taber sin kniv. Den anden bandit der står overfor DOrnuc udnytter situationen til at stikke ham med sin kniv. 

Silas råber ”Stål til synderen!” og angriber endnu en gang manden med den brækkede kæbe og rammer ham denne gang i højre arm, så han styrtbløder og falder om død af blodtabet. 

Dornuc trækker med besvær sit sværd med venstre arm og svinger vildt omkring sig uden at ramme nogen. Getrude går løs på ham der ramte Dornuc med køllen, mens hun udbryder ”Why won’t you just die?!”. Getrude rammer ham i højre arm (selvfølgelig). Han står stadig, men ser ikke godt ud. 

Theo – som føler heldet nu tilsmiler ham igen – vælger at slynge endnu en sten ind i mængden, men ligesom han skal til at sende den afsted, vurderer han, at han vil komme til at ramme Getrude. Han forsøger desperat at stoppe kastet, men formår kun at få overbalance som stenen flyver afsted, så han flader lige så lang han er, mens Getrude bliver ramt i ryggen.

Inden det når at gå helt galt, formår Silas, Dornuc og Getrude i fællesskab at gøre det af med de resterende modstandere på nær en enkelt, der nu med ødelagte arme og en brækket kæbe skal svare på vores spørgsmål. 

Baronens territorium er hele slumkvarteret på sydsiden af havnen. Han påstår, at han ikke ved hvor baronen holder til, men at 20-30 mand hører under ham. Banditten tilhørte oprindeligt den tyveguild der var i byen før baronen kom, hvilket skete efter soldaterne fra Altdorf kom til byen.

Han nævner træ værtshuse, hvor baronens mænd holder til når de ikke er på arbejde. Vi giver ham lov til at gå mod at han om 2 dage ved middagstid mødes med os ved broen og har fundet ud af hvor baronen holder til.

Da vi kommer tilbage til barakken, forsøger Silas om kan hjælpe med Dornucs sår fra kampen. For første gang lykkes det ham faktisk at hjælpe hans patient reelt (7 wounds healet). Beruset af sin succes med Dornuc forsøger han også at hjælpe Gertrude med hendes sår, men når frem til at de skal drikkes væk, samt spise noget salt til at opveje væsken.  

Vi forsøger at få lov til at se logbogen over forsvundne personer, men vagten der styrer den er ikke interesseret i at hjælpe os og vil ikke lade os låne bogen. Vi spørger derfor Rudi på næste patrulje om vi ikke skal holde en pause fra arbejdet, hvilket sjovt nok er med på. Vi kan altid stole på Rudis prioriteter. Vi giver en øl og spørger om han vil hjælpe og giver os lov til at se i logbogen. 

Rudi sukker træt og gør opmærksom på, at vi skal lære at stille de rigtige spørgsmål, lære at prioritere hvad der kan betale sig at blande sig i og hvad man ikke skal blande sig i. Han indvilliger dog i at hjælpe. Rudi bladrer i bogen. ”Hvad er det I vil se knejter?” Der er nærmest ingen indmeldinger fra Rudi i bogen.

Nogle af de der er forsvundet er købmænd/merchants fra havnen. Vi får følgende navne med nyeste først:

• Engelbrecht Tische – sidst set ved floden (forsvandt om natten)
• Dockworker Gerhart Hammer – dagen før det. Forsvandt fra en aftenvagt, mens han tjekkede fortøjningerne
• Byvagten Adolf Ruge – 14 dage før det. Skulle lade vandet i løbet af nattevagten og vendte aldrig tilbage

Der er yderligere personer der er meldt savnet, men det er længere inde i byen. Der er også et notat om et slagsmål mellem bander. 

Vi siger tak for hjælpen til Rudi. Alle forsvindinger har været indenfor en bestemt radius af broen. Klomærkerne som Dornuc lagde mærke til, minder ikke om noget dyr han har set tidligere.