26
sep
2026

Pest-paraden, Tragedien i Breder og Slayers omkring bålet

Lørdag d. 26. september 2026 mødtes gruppen igen for at begive sig hjem for at genopbygge deres elskede Breder. Synet, der mødte dem, var skrækindjagende, og nu har de slået lejr med nogle nye uventet venner.

Delagere:

  • Grotteboss, Jørn
  • Schöne, Merchant, Thomas H
  • Bruder, Highwayman, Thomas T
  • Max, Scout, Rune
  • Tenoren, Outlaw Chief, Tonne
  • Trolden, Outlaw Chief, Niels
  • Raven, Scout, Casper

Dagens noter:

Recap Session no. 24
Vores mission:

  • Vi kæmpet mod goblins.
  • Hæren har fået lidt tæsk, men alt i alt ser det ok ud.
  • Von Schaff synes at vi er pisse seje, han er vild med os – total elite der! Men han har givet op på livet.
  • Vi kan frit rejse videre.

Her er planen for fremtiden (næste session)

  • Vi vil tage til Fort Schrippel for at få healing og forsyninger
  • Her hyrer vi en båd og sejler op til Fort Lenkster
    • Vi forventer, at de ved noget om Breder, og om der er nogen overlevende
  • Bruder spørger til den hellige sandal. Måske kan vi bruge den?

In-game dato 4. dag, 6. måned, år 2502 (fortsat)

  • Vi hælder vores guld fra goblin-kisten oven i den kiste vi havde i forvejen, hvori der var 557 gold crowns. Så nu har vi 557 gold crown plus en helt masse.

FAST FORWARD til Fort Schippel

  • Det tager 3 dage at rejse igennem det uvejsomme terræn
  • Vi får healing og forsyninger
  • Vi mener jo selv, at vi er elite-sldater, så vi får lov at sove under tag (sammen med hestene i stalden)
  • Vi er der 7 dage
    • Vi bruger bl.a. tiden på at tælle vores guld. Der er i alt 1157 gold crown. Derudover var der 200 Bretonian Gold Crowns, og 100 guldmønter fra Al-Haikk.
    • Derudover er der en masse ædelsten
    • …og en masse andet l. o. r. t.
  • Bruder kigger på en hest
    • Han tager Schöne med, som synes at ALLE hestene har en god værdi for pengene
    • Bruder finder en fin hest, den har en blis i panden, der er formet som en ruder – ikke hjerteformet, det ville se tåbeligt ud.
      • Schöne forhandler om prisen, og de ender på 110 gold crowns
      • Hesten hedder Fiona – hvis den bliver kaldt andet, bliver den ked af det og går.

FAST FORWARD til Müden

  • Det tager 8 dage at rejse til Müden
  • Alle mennesker er alt andet end glade. De er faktisk müde…
  • Schöne vil gerne handle
  • Vi finder en kro, hvor der er plads til en hest – det er let at finde.
  • Max vil gerne have et 2-håndssværd, så Bruder tilbyder ham 2 stk. 1-håndssværd, men det er ikke helt det samme.
    • Han bliver tilbudt et sværd, der er skarpt på begge sider (OMG!), til 35 GC.
      • Schöne mener, at det er en god pris
      • Max køber det.
  • Max og Bruder vil gerne købe pile (hhv. til crossbow og normal bow)
    • 5 bolts og 15 pile, til den nette sum af 10 GC
  • Vi undersøger muligheden for at sejle fra Müden op til Eichenwalden
    • Vi sejler gratis, fordi vi arbejder ombord på båden

FAST FORWARD the Eichenwalden

  • Vi vinker ind til Castle Lenkster, men holder ikke ind – det er nok heldig nok
    • Det tager 2 dage
  • Vi får lov at ligge til, men de er i fuldt alarmberedskab
    • De har masker på og holder stor afstand
      • De vil have, at vi tager vores tøj af overkroppen, og tjekker om vi har bylder
      • De vil have vores navne og ophav
        • De forventer ikke, at Breder eksisterer mere
        • Der har været tegn på sygdom siden de blev angrebet af nogle klamme menneskeskikkelser – MUTANTER!
          • De kom fra retningen mod Breder, og resten flygtede den vej tilbage
  • Vi begiver os ind på en kro med navnet “Det Halve Pund” – det er både en kro og en taverna.
    • Ejes af Esmaralda Stoutfoot
    • Der er en del landsknaechte på kroen
  • Der er flygtninge, der har bygget skure af noget vådt
    • Shanty town
  • Der er plakater, der advarer om bylder
  • Der er findeløn, hvis man finder og angiver en mutant
  • Vi køber en tønde øl på 25 liter (1 GC og 15 ss, som Max betaler)
  • Vi forsøger at få informationer ud af de landsknechte, der er på kroen
    • De kæmpede i 3 dage mod nogle Nurgle mutanter
      • Hvad er Nurgle?!?, spørger Trolden
        • Mutanter, der bruger tid på at blive mere klamme og vil gerne sprede deres pestilens.
        • Man skal tænke sig godt om, når man kæmper mod dem.
          • Vask dig i varmt vand!
        • Nogle af dem kan være tidligere soldater fra Imperiet
    • De mener selv at de er elite
    • De ser ca. sådan her ud:
  • Vi tænker triste tanker om det derhjemme (altså i Breder)
  • Vi vandre ud af østporten

SLOW FORWARD til Breder

  • Der er 2 dages vandring til Breder
  • Vi er lige nu halvvejs
    • Trolden får øje på noget og peger
      • Max fortæller, at et er en svamp, der ikke burde vokse her – den gror i noget slim
        • Der er også et (slæbe)spor, der fører til en død mand i en busk, der har bylder, hvor der gror svampe i
          • Det er en af de ældre fra Breder. Vi kender ham. Trist.
      • Vi etablerer et bål, og dumper det ovenpå den døde mand.
      • Max siger en stille bøn til Rhya
      • Der er ikke mange fugle i skoven lige nu
    • Der er mange spor ved siden af, der leder mod Breder – vi er trods alt elite.
      • Max tror, at de er rejst tilbage til byen igen
      • Schöne indser, at det hele hænger sammen.
    • Der har været en lejr
      • Der har været 7 bål! (Det betyder, at der har været mange individer)
        • Det er ikke længe siden, at de har været antændt
      • Der er ikke så meget slim i den lejr
      • Alle sport peger mod Breder
      • Det eneste, vi finder, er tøjstykker og nogle biller, der ikke burde være der, og en helt del madaffald
  • Vi går lidt væk fra lejren og vejen for at slå vores egen lejr
  • Vi hører nogle klokker – spedalskhedsklokker?
    • Max lister sig nærmere og ser dette:
AI generated
  • Det er mange og de er klamme
    • Måske er nogle af dem fra Breder
  • Max går tilbage til gruppen og fortæller om det
  • Vi hører en summen fra pest-flokken (ikke af fluer)
    • De bevæger sig mod Breder i meget langsomt tempo – de følger (og fylder) vejen
  • Vi beslutter os for at snige os udenom
    • Det går nogenlunde, bortset fra at Raven fucker helt op og larmer for vildt.
    • Der kommer en slimet rytter op til os og råber os an – eller han taler bare højt, og siger:
      • “Faderen har vist hvor I er. Fortsæt bare jeres gerninger. Faderen velkommer jer!”
      • Så vender han sig om og ridder væk – imens klokkerne på han store slimet hest ringer.
    • Pest-flokken består af flere hundrede individer, der vandre.
      • Der er 8 store riddere, der bærer en kæmpe klokke.
      • De synger hymner.
      • De virker ikke aggressive overfor os.
      • De har masser af store og farlige våben
    • Vi giver den maks. gas for at komme hurtigt til Breder
  • Vi kommer rundt i et sving meget tæt på Breder. Der er en drabelig scene foran os med lemlæstet mennesker og børn, væltet vogne, og også nogle mennesker der hænger i deres ene tarme i et træ.
    • Det er så urimeligt ulækkert, at:
      • Max, Bruder og Tenoren bliver meget skidt tilpas
      • Schöne kaster op i kaskader og ligger sig derefter ned og fosterstilling og ruller rundt.
      • Raven og Trolden er ikke alvorligt påvirket af det, så de hjælper Schöne med at holde håret.
  • Vi ankommer til Breder
    • Der er utroligt stille – ikke engang vinden vil røre ved Breder. Ingen fugle eller andre dyr, måske fluer.
    • Der er lig overalt i gaderne, og ingen af dem har våben fremme
    • Max forsøger at råbe på folk “Er der nogen i live?”
      • Der er nogen under gulvbrædderne i kroen, der svarer og kommer op fra kælderen
      • Krofatter (han hedder Karl) ligger i tre dele på baren
      • Det er Maria, krofatters kone, og to af deres tre børn.
        • “Der kom nogle med klokker, som ville have dem med i deres flok, og så begyndte de a dræbe alle, der ikke ville være med”
      • Max fortæller, at de er på vej tilbage, så Maria siger, at de skal væk.
      • Drengen (Werner) fortæller, at de grinede, når de var onde ved folk. Han fortæller også, at de kom fra bjergene (nord fra), hvor goblins kom fra skoven (syd fra).
    • Vi finder mad til 6 dage, og 1 tønde øl (250 l, OMG!!1) og en flaske sprit på kroen
    • Vi gennemsøger byen efter flere overlevende, men stopper efter et stykke tid da vi ikke finder andet end maltrakteret lig
    • Vi finder en vogn, som vi bruger til at transportere øllet (og muligvis også andre ting – f.eks. børnene)
  • Vi kører væk fra Breder mod vest imens vi kniber en tårer og synger en sang (Go west!)
    • Nærmeste by mod vest hedder Koerin, så det er den, vi sigter efter.
  • Vi overvejer at holde lejr, men pludselig får vi øje på et bål 1,5 km væk.
    • Bruder sniger sig nærmere imens han tramper afsted. Hans mål er at få en idé om, hvad eller hvem de er.
      • Bruder kigger virkeligt godt, og så får han øje på en kampvognslignende dværg med højt hår, der står lige ved siden af ham.
        • De snakker lidt. Dværgen vil gerne have, vi kommer hen til bålet.
    • Der sidder 6 dværge omkring bålet. Alle har hanekam og store økser.
      • Vil tilbyder dem øl.
      • De taler sammen på et sprog, vi ikke forstår. De kan også snakke på Reikspiel, som vi taler.
        • Vi lærer, hvordan man siger skål på dværgenes sprog. “Khazuk!” (til de store haller)
        • “Gorok” betyder øl.
      • Schöne spørger til, hvor de er på vej hen.
        • De skal til “Nordberg”, der ligger i Middle Mountains. De skal op for at afløse deres brødre. Dværgene bevogter en Chaos-port. Det har de gjort i 25.000 år, siger de. De tilhører en munke-orden inden for Slayers, der hedder Brothers of Grimnir.
      • Vi fortæller, at vi er sådan en slags elite-goblin-dræbere. Det bliver de glade for og skåler med os igen.
      • Vi fortæller også om vores oplevelse med den portal, vi så udenfor det uhyggelige tårn. De kender ikke til det specifikke fænomen.
      • Vi har efterhånden drukket en del.
        • Raven bliver ret tidligt så fuld, at han fald om og sover.
        • Schöne, Max og Bruder bliver lidt beruset, men ikke så meget.
        • Tenoren og Trold stopper ikke med at drikke samtidig med de andre, men efter et par øl mere stopper Tenoren. Det gør Trolden bare ikke. Han drikker om kap med en dværg, og det ender med uafgjort, hvor de begge bliver så fulde at de synger indtil de sover (meget sent).
        • Dværgene fortæller en masse historier om lederen af Middenheim.
        • De er også ret imponeret over vores hellige sandal. De vurderer, at den er af god kvalitet – muligvis et helligt relikvie!

Vi får 120 XP – NB! Husk at skrive dem på næste gang.

Billeder genereret med AI af dagens session

AI geneerated.
AI generated.
16
aug
2026

Sejlturen til Grausee med nye venner

Søndag d. 16 august 2026 mødtes en ny sammensætning af karakterer umiddelbart uden for Übersreik på vej til en byggeplads ved Grausee. Vi blev her kort introduceret til den fagre High Elf student Aurelia og den dystre Human præstenovice Mathias. Der gik ikke længe, før uheldet var ude og nu bliver det spændende at se, hvordan gruppen, håndværkerne, bygherre og alle materialerne kommer videre.

Deltagere

CharacterRaceCareerPlayer
AureliaHigh ElfStudent MageMarcus
MathiasHumanInitiate of MorrMartin
GertrudeDwarfBraggartPer D
TheoHalflingBrigandAnders
TomasHumanToll KeeperPer H
SilasHumanInterrogatorMichael
GM––Niels

Dagbog for Mathias Keller

Jeg har rejst rundt efter mit mål i en uge. De få midler jeg havde med mig er ved at slippe op. Heldigvis så jeg en seddel der var hængt op. Der var brug for en præst af Morr. Jeg er godt nok kun initiate, men jeg har så godt som alt træningen som jeg behøver for at blive præst. Så mon ikke det går.

Opgaven er simpel. Stiegler og Reuter familien vil sammen bygge en vandmølle for at udvikle et at de mere isolerede områder omkring Ubersreik. Gammel overtro siger åbenbart at stedet er forbandet, og Rutger som er ekspeditionsleder, mener at min tilstedeværelse vil skabe ro.

Vi skal sejle op af floden Grausee eller sådan noget. Geografi var aldrig min stærke side. Rejsen tager ikke så lang tid. Halvanden dag, og Rutger har forsikret mig om at det er helt ufarligt. Med os har vi også en Witchhunter og en højelver magiker. Så jeg er i sikre hænder. Jeg kan godt forstå at der er brug for mig. Alle dem på båden ser ud til at være bange for ham. Selv elveren ser ud til at gøre dem nervøse. Men ok, hun er ogsået helt hoved højere end alle på båden.

Vi sejler på en pram med navnet Tamdafeir, som er fyldt med byggematerialer. Den virker gammel, og hvis ikke Rutger havde forsikret mig at den var sødygtig, så ville jeg ikke have troet at vi vil nå frem. Besætningen virker kompetente. De er Striglaer. Min far sagde altid at man skulle holde på sin pung når de er i nærheden, men alle på skibet virker flinke. Jeg prøvede at tilkalde Morrs kræft for at give mig en vision om hvad der ventede os, men han mente åbenbart at det skulle være en overraskelse. 

En af Striglaerne var Bargemeister Reikos mor, som hed madam Vadema eller sådan noget. En ældre dame der sad i bagenden af skibet og virkede bange. Hun fortalte mig at området havde været forbandet og at et væsen der jager om natten har dette område som sin jagtgrund. 

Sikke en tur. Kort efter jeg havde skrevet det sidste i min dagbog, gik prammen pludselig på land. Silas, vores witchhunter faldt i vandt sammen med Reikos mor. Der opstod vild panik, da ingen af dem kunne svømme, og for at gøre det værere, så var der en KÆMPE fisk i vandet. Stor nok til at kunne spise en jolle i EN mundfuld!!!

Jeg forsøgte at rede Silas, men det var ikke Morrs vilje, og ingen af mine bønner blev hørt. Heldigvis kunne han næsten bunde, og han fik redet sig selv i land. I stedet forsøgte jeg at rede den gamle dame. Fisken havde bidt hende hårdt. Jeg havde givet hende min breath-bøn, så hun var ikke i fare for at drukne, men jeg havde intet andet end mig selv for at stoppe hende fra at blive spist, så i vandet med mig. Fisken tog en god luns af min arm, men heldigvis fik elveren skræmt fisken væk med sin magi. Vi kom i land og forsøgte at rede så meget vi kunne fra prammen. Den sank, og meget af materialet gik tabt. Nu står vi her på breden og gør os klar til at gå resten af vejen med alt vi kan bære. Jeg kan ikke selv bære ret meget på grund af min arm, som Silas forbandt, men de andre sagde at de nok skulle tage mit læs. Flinke folk. Ved ikke hvorfor min far sagde sådanne grimme ting om dem…

Aurelia, den lærde højelver fra Hus Varantis

Aurelia voksede op i Tesselia i det nordlige Saphery på Ulthuan, hvor hun kom fra den beskedne, men respekterede håndværkerfamilie Hus Varantis. Hendes far fremstillede papir og reparerede bøger, mens hendes mor dyrkede urter og planter til blæk og pigmenter. Aurelia lærte tidligt at sætte pris på bøgernes verden og forventede at overtage familiens håndværk. Men allerede som barn kunne hun se mærkelige farver omkring gamle runer og fornemme livskraften i planter, uden at hun forstod hvorfor.

Da Aurelia ved et tilfælde brugte magi til at redde sin mors syge planter, blev hendes evner opdaget af hendes tidligere lærer, Uleath. Efter at være blevet undersøgt af Høj Mager Phaelor fik hun mulighed for at fortsætte sin uddannelse under Ishas præstinder i Avelorn. Her lærte hun gennem syv års træning, at magi ikke blot handlede om kraft, men også om tålmodighed, balance og selvbeherskelse. Efter at have bestået sine prøver blev hun godkendt til videre uddannelse under Hoeth og vendte kortvarigt hjem til sin familie, inden hun begyndte at studere under Lærdomsmesteren Aetherion.

Aurelia tilbragte yderligere tre år med at studere magiens vinde, gamle skrifter og de farlige kræfter, der kunne følge med magisk lærdom. Selvom hun blev stadig dygtigere, manglede hun erfaring med verden uden for Ulthuan. Da Aetherion blev udpeget til at ledsage en diplomatisk delegation til Kejserriget, valgte han Aurelia som sin novice og assistent. Rejsen skulle give hende mulighed for at anvende sin viden i praksis og undersøge magiske forhold på vegne af Det Hvide Tårn. Undervejs oplevede hun menneskenes store byer og opdagede, at deres frygt for magi var ganske anderledes end højelvernes.

Aurelia blev sendt videre til Übersreik for at overbringe diplomatiske dokumenter til handelsfamilien Reuter og undersøge, om hendes evner kunne bruges til at løse problemer i området. Hun er stadig en novice og har meget at lære, men hun håber at kunne bevise sit værd og gøre sin familie og sine lærere stolte. Med sin kærlighed til bøger, sin nysgerrighed og sin nyfundne forståelse for magiens ansvar står hun nu over for en verden, der er langt mere uforudsigelig end de trygge omgivelser på Ulthuan.

Matthias Keller, præst for Morr

Matthias Keller voksede op i landsbyen Buchendorf i Reikland som den tredje søn af en respektabel købmandsfamilie. Hans barndom var tryg, men da hans to ældre brødre skulle overtage familiens forretning, måtte han finde sin egen vej. Den fandt han gennem den lokale præst for Morr, som tidligt havde bemærket, at Matthias havde en usædvanlig ro omkring de døde. Hvor andre frygtede kirkegården, så Matthias døden som en naturlig del af livet.

Som ung kom han i lære hos præsten og lærte at forberede de døde, udføre begravelsesritualer og sikre, at de blev lagt til hvile på den rette måde. Gennem årene blev han fortrolig med døden, men han havde aldrig selv set et menneske dø. For ham var døden altid allerede indtruffet, når han kom ind i billedet. Da hans læremester endelig lod ham stå for sin første begravelse alene, følte Matthias, at han for alvor havde fundet sin plads blandt Morrs tjenere.

Men næste morgen var graven åben, og liget var forsvundet. Matthias kunne ikke finde nogen naturlig forklaring og frygtede, at hans ritualer havde fejlet, og at den døde var vendt tilbage som en zombie. Han føler sig ansvarlig for at rette op på det, der er sket, og har derfor forladt Buchendorf for at følge sporene til Übersreik. Hans mål er ikke hævn eller berømmelse, men at finde den forsvundne mand og sikre, at han endelig får den hvile, Morr kræver.

Matthias er stadig ung og uprøvet, men han er hverken mørk eller morbid. Han holder af livet, sin familie og det trygge hjem, han har forladt. Han mener blot, at døden fortjener respekt, og at de døde skal have fred. De levende må træffe deres egne valg, men hvis nogen forstyrrer de døde eller nægter dem deres sidste hvile, forsvinder hans sædvanlige ro hurtigt.

19
jul
2026

“Imperiets bedste” – Elitespejdernes bittersøde hjemkomst

Søndag d. 19. juli 2026 mødtes gruppen af elitespejtere igen for at afslutte deres mission. Der var tab, der var fælder, der var en hærfører med depression og for at gøre det hele værre, begyndte det også at regne.

Delagere:

  • Grotteboss, Jørn
  • Schöne, Artisan (Tailor), Thomas H
  • Bruder, Highwayman, Thomas T
  • Max, Scout, Rune
  • Tenoren, Outlaw Chief, Tonne
  • Trolden, Outlaw Chief, Niels
  • Raven, Scout, Casper

Dagens noter:

Recap Session no. 23

Vores mission:

  • Vi har fundet goblins lejer og dræbt nogle udkigsposter mv.
  • Vi har orienteret Schaff og hæren forberedte og udførte et angreb med os i front som bagholdsangreb. Vi er derfor inde i lejren, hvor vi slagter alle de sølle goblins og en stort grønt bæst.
  • Vi lootede en høvding/sharmans hytte og fik en masse spændende sager
  • Vi bekæmper et stort grønt bæst to gange, samt en trylle-goblin og hans bodyguard mv.

Von Schaff’s tale inden vi tog afsted:

  • Vi er pisse seje, han er vild med os – total elite der!
  • (Jørn sender notater senere)

In-game dato 4. dag, 6. måned, år 2502 (fortsat)

  • Porten er lukket, ligene er inde. De værste blod er tørret af.
  • Vi antager, at det er gået godt for hæren, da sharmanen er kommet tilbage
    • Kommer goblin-hæren tilbage?
    • Kan vi hvile her?
      • Der er ret ulækkert her – ad!
  • Vi vil gerne tilbage til human-hæren
    • Vi sender vores to spejdere (Raven og Max) i forvejen imens resten af gruppen følger langsomt trop med alt vores loot
    • Det er let at følge goblin-hærens spor, og dem følger vi efter bedste evne
  • Max og Raven hører noget, der lyder som om, der kommer mange imod dem.
    • Max vurderer, at de er 923 m væk, og det er tydeligvis ikke mennesker
    • De løber tilbage til resten af gruppen
  • Vi diskuterer, hvad missionen egentlig gik ud på.
    • Vi vil tilbage til goblin-lejren, blokere porten og flygte ud af den hemmelige tunnel
    • Goblin-hæren er nu 873 m væk, cirka.
  • Vi er tilbage ved goblin-lejren
    • Max og Tenoren sikre bagudgangen
    • Trolden og Bruder blokerer porten indefra
    • Raven kaster hovedet fra sharmanen ud over porten
  • Så er det afsted mod nødudgangen!
    • Vi er lidt i tvivl om, vi har lavet ballistaen til en fælde – det har vi nok ikke.
      • Det havde vi heldigvis ikke! Pyha!
      • Kunne vi lave den til en fælde nu? NEJ! siger Max
  • Vi vil tilbage igennem skoven, uden om goblin-hæren, og forbi hermitten med de mange personligheder.
    • Max bruger sine instinkter til at finde vej – det går fint.
  • Vi bliver ramt af fælder på vores vej
    • Trold får en kæmpe gren med et spyd på lige i panden
    • Bruder bliver ramt i armen, lidt mindre
    • Tenoren bliver ramt i benes, lidt mindre
    • Vi finder andre fælder, hvor der er flere goblins, der sidder fast i
    • Det er nok hermitten, den røv!
  • Vi er godt på vej ud af skoven. Der er nok halvanden time tilbage på vejen ud til hærens base
  • Det virker ikke til, at hæren har fulgt goblins ind til lejren
    • Der har dog været et gigantisk slag
    • Der er nogle svampe-pletter i græsset??
  • Det er ikke fordi, det ikke er træls i forvejen, men det begynder at regne.
  • Vi møder en soldat
    • Det har været en hård kamp
    • De har været udsat for nogle mærkelige fænomener
  • Vi opsøger sgt. Werner Grossmut
    • Han er forbundet efter en slem skade
    • Vi forklarer ham lidt om, hvordan vi fik dræbt sharmanen, hans bodyguard og et stort grønt bæst 2 gange!
    • Raven spørger, hvorfor hæren ikke har fulgt goblinenerne med ind i skoven, men så bliver Grossmut sur og mumler noget med at hænge folk op i et træ imens han går sin vej
  • Så opsøger vi en healer, men der er lang kø, så vi bestikker ham med et stykke guld
    • Han vil ikke se på Tenoren
    • Trolden får udleveret et grødomslag
    • Max bliver behandlet med hammer og mejsel
  • Vi går over i vores egen lille Elite-lejer
    • Vi hygger med bål
    • Vi har kisten og vores balista med
  • Von Schaff råber ud over det hele:
    • Der er mange, der er døde, og det er ikke rigtig en sejer
    • Vi er til gengæld pisse seje, selv om det var svært
      • Han er helt vil med os
    • Breder er brændt ned
      • Måske er der overlevende?
      • Måske var det ikke goblins, der gjorde det?
    • Hele hæren er fritstillet og må gerne rejse hjem
    • Gloomfang er ikke besejret
    • Han synes, at vi er Imperiets bedste – w00t!
    • Han slutter af med at sætte sig træt ned
  • Tenoren begynder af synge, men kan ikke helt ramme tonen.
    • Alle synger med
    • Det er trist
  • Raven fylder regnvand i dværg-flasken og håber på, at det bliver til magisk dværg-vand
    • Han overvejer at sprøjte det på kaptajnen, men efter at have rørt ved sit diadem undlader han at gøre det
      • I stedet gør han det ved os andre
        • Nu er vi mere våde
  • Vi overvejer at rejse tilbage til Breder, men først forbi fort Schrippel
    • Så kunne vi genopbygge Breder
      • Bruder vil gerne vil bygge en highway til Breder

Vi får 600 XP i dag, og et Fate Point! OMG!

Her er planen for fremtiden (næste session)

  • Tager til Fort Schrippel efter healing og forsyninger
  • Her hyrer vi en båd og sejler op til Fort Lenkster
    • Vi forventer, at de ved noget om Breder, og om der er nogen overlevende
  • Bruder spørger til den hellige sandal. Måske kan vi bruge den?

Billede genereret med AI af dagens session:

14
jun
2026

Til huggeblokken med dig!

Søndag d. 14. juni 2026 var gruppen samlet for at bringe den dømte Henrich Mauer til huggeblokken. De fik forstærkninger i form af en frisk ung Roadwarden ved navn Tomas, der sammen med Ilse Fassenwürden drog af sted kort før daggry. Hvordan det gik, kan du læse om i Anders’ notater nedenfor (når de er tilgangængelige). Dette var konklusionen på intro-eventyret Making the Rounds.

Deltagere:

CharacterRaceCareerPlayer
GertrudeDwarfBraggartPer D
TheoHalflingBrigandAnders
TomasHumanToll KeeperPer H
SilasHumanInterrogatorMichael
GM––Niels

Anders’ notater fra dagens session:

Vi mødes med Ilse et par dage senere for at høre detaljerne om opgaven. Hun har en rimeligvis flot ung mand med alle tænder med sig ved navn Tomas, som hun gerne vil have hjælper med.
Tomas gør fra starten et godt indtryk ved Silas og Theo ved at hilse på Gertrude med et høfligt: ”Goddag hr.!”.

Ilse uddyber planen, som er simpel i teorien. Vi mødes kort før daggry, eskorterer Henriech Maucer til Mors have, venter til han er blevet henrettet og hvis det mod forventning er problemer med at gennemføre henrettelsen, så gennemfører vi den.

Ved de tidligere forsøg nåede Mauer aldrig frem til Mors have. Hans vagter blev dræbt eller forsvandt undervejs og man fandt senere Mauer. Gruppen som nu også består af Tomas får lov til at sidde for sig selv og forsøge at komme med ideer til hvordan de vil gennemføre missionen.

Tomas foreslår at få tiggere til at klæde sig ud som Mauer, for at forvirre dem som sikkert holder øje. Desværre viser Mauer sig til at være for høj og muskuløs til at vi kan finde noget der kan gå for at være ham. Mauer er født og opvokset i byen.
Vi bliver enige om at holde sammen som gruppe og ikke gå hver til sit. Mens vi går tilbage mod byvagten, får Theo oplevelsen af, at der bliver holdt øje med gruppen og Silas noterer sig, at der er en med en flad hat med en hvid fjer i, der følger efter os.

Vi udnytter også muligheden for at pumpe Rudi Klumpenklug for oplysninger om Mauer. Han dræbte en række roadwardens og folk fra byvagten. De der prøvede at eskortere ham første gang blev fundet druknet -også midt på land på en vej.

Vi mødes med Ilse på det aftalte tidspunkt for at gennemføre opgaven.
Det er kun os fem der ved hvilken rute vi anvender. Kun Bødlen og Morspræsten ved at kommer nu. Vi drager via den lille vagtstation syd for broen. Der sidder Heinrich opbevaret indtil det er tid. Vi mødes før daggry.
Vi tager over broen og mod vest ved vandvejen og ud af byen og derfra til mors-marken. Sidste gruppe to gennem pricient-distriktet så det undgår vi.

Som vi tager afsted lige inden daggry er der det første dårlige tegn. Kaos-månen står stadig op og bader alt i et grønt månelys. Tomas og Theo lægger mærke til, at vi ikke længere kan høre vores egne fodtrin og en tåge begynder at omgive os. Lyden mellem os er også dæmpet som om vi går i en boble. Pludselig hører vi stemmer der siger: ”Du hører til os. Du er en af os broder Mauer.

Tågen letter lidt og 8 personer kommer løbende imod os fra alle retninger. De har bronzefarvet hud, udstående øjne og hver især en eller flere former for deformiteter i deres kropsbygning.

Personen med frømund løber direkte mod Getrude, der accepterer udfordringen og løber direkte hen imod personen og angriber først. Theo kan ikke komme væk da de er omringe og angriber derfor en med en meget lang hals og rammer ham i armen. Personen med frømunden åbner munder og kaster en kaskade af syre op mod Getrude der dog når at undgå og i stedet er det vejen der bliver ætset

To angriber Tomas, men han får parreret og det samme lykkes for Silas, mens Getrude hakker armen af sin modstander (den højre selvfølgelig). Den langhalsede formår at ramme Theo og giver ham et grimt sår i hans venstre arm.
Kampen bølger frem og tilbage indtil det lykkes Silas, Tomas og Gertrude at gøre det med en hver. Getrude i et frontalt angreb, mens Silas stikker en ned bagfra, som også kæmpede mod Tomas. Som kampen vender og der bliver færre af modstanderne, får gruppen gjort has på dem en efter en.

Tågen begynder at lette og gruppen begiver sig videre med fangen, men da vi kommer til det aftalte sted, kaster bødlen pludselig sin økse i hovedet på Ilse, som dør på stedet og trækker Mauer med igennem en portal.
Theo tænker intet godt bør gå til spilde og ransager respektfuldt – ifølge ham – Ilses lig og finder to immacualte pistols. Gruppen vender tilbage til Kaptajn Pfeffer og aflægger rapport, hvor Tomas kreativt omformulerer hvad det var gruppen havde fået til opgave, så gruppen bliver benådet for sin tidligere dom.

Med alle muligheder åbne fremadrettet, skal gruppen nu til at beslutte sig til hvad de vil gøre, nu hvor de ikke er tvunget til at blive i byen.

Tomas, den ambitiøse toldvagt fra Übersreik

Tomas voksede op i Übersreik som søn af en beskeden håndværkerfamilie. Fra barnsben var han vant til synet af overfyldte gader, handelsvogne og fremmede rejsende, der kom til byen fra alle egne af Reikland og videre fra Bretonnia og dværgenes bjergborge. Hans far lærte ham værdien af hårdt arbejde, mens Tomas selv hurtigt opdagede, at han havde både et skarpt blik for detaljer og en naturlig sans for orden. Han drømte om mere end et liv på et værksted og besluttede sig tidligt for at tjene byen.

Som ung blev han ansat som toldvagt ved en af landevejene uden for Übersreik. Arbejdet var sjældent så spændende, som han havde forestillet sig, men Tomas tog selv de mest ensformige opgaver alvorligt. Han lærte at gennemskue rejsendes forklaringer, opdage mistænkelige varer og holde hovedet koldt, når vrede handelsfolk forsøgte at tale sig fra tolden. Med tiden fik han ry for at være både pålidelig og grundig, og han viste sig særligt dygtig til at holde styr på trafikken og opdage, når noget ikke stemte.

Tomas nøjes dog ikke med at kontrollere vogne og opkræve afgifter. Han ønsker at blive Roadwarden og komme ud på vejene, hvor han kan patruljere mellem de omkringliggende byer, beskytte handelsruterne og gøre en reel forskel for de rejsende. De urolige tider i Übersreik har kun styrket hans ambitioner. Efter at kejserens soldater overtog kontrollen med byen, er der opstået nye muligheder i tjenesten, og behovet for folk, der kender området og tager deres pligter alvorligt, er stort. Hans overordnede kaptajn har bemærket hans evner og har flere gange antydet, at en forfremmelse måske snart er inden for rækkevidde.

Tomas er stolt, arbejdsom og ambitiøs, men han er ikke blind for, at dygtighed alene ikke altid er nok til at komme frem i verden. Han ved, at indflydelse og forbindelser ofte tæller lige så meget som fortjeneste, og han forsøger derfor at gøre sig bemærket uden at virke alt for ivrig. Han drømmer om den dag, hvor han kan ride ud med sit eget patruljehold og blive kendt som en Roadwarden, man kan stole på. For Tomas handler det ikke kun om en højere rang eller bedre løn, men om at bevise, at en ung mand fra Übersreiks gader kan blive en af dem, der holder vejene sikre.

03
maj
2026

Flammer over goblin-lejren og fundet af den hellige sandal

Søndag d. 3. maj 2026 mødtes gruppen endelig igen. Gruppen nedkæmper et grønt bæst, som viser sig at kunne regenerere sine sår under kampen. Efter sejren gennemsøger de lejren og finder omfattende loot i høvdingens hytte, herunder en mystisk gammel sandal i en kasse med en tvehalet komet. Sessionen afsluttes med, at en besynderlig lugt i hytten får de fleste til at besvime, mens Troldens øjne ændrer udseende, da han som den eneste forbliver vågen.

Delagere:

  • Grotteboss, Jørn
  • Schöne, Artisan (Tailor), Thomas H
  • Bruder, Highwayman, Thomas T
  • Max, Scout, Rune
  • Tenoren, Outlaw Chief, Tonne
  • Trolden, Outlaw Chief, Niels
  • Raven, Scout, Casper

Dagens notater:

Recap Session no. 21

Vores mission:

  • Vi har fundet goblins lejer og dræbt nogle udkigsposter mv.
  • Vi har orienteret Schaff og hæren forberedte og udførte et angreb med os i front som bagholdsangreb. Vi er derfor inde i lejren, hvor vi slagter alle de sølle goblins
  • Session sluttede med, at et stort grønt bæst inde i lejren er på vej mod os, imens den brøler
    • Hvad er det?

In-game dato 4. dag, 6. måned, år 2502 (fortsat)

  • Schöne holder øje med “nødudgangen”
  • Bruder er godt tilfreds med det, de har tændt ild i indtil videre.
  • Max forsøger at spotte hæren, men det er svært at se gennem skovbunden. Der er et horn oppe i tårnet, som Max forsøger at vise til det store grønne bæst.
    • Reaktionen fra det grønne bæst er at kratte i jorden med sine tær
    • Max overvejer at blæse i hornet
  • Tenoren vurderer at det grønne bæst godt kan nå dem oppe i tårnet
  • Trolden åbner bugen på den lille goblin i tårnet, så den synker sammen og er væk for evigt.
  • Max bruger sine skarpe øjne og ser, at der er flere af det lyserøde skabninger med store tænder og råber “der er flere dernede” – gruppen tror, at det er flere af de store grønne bæster
  • Det store grønne bæst rusker tårnet, hvor Max og Tenoren står i.
  • Schöne står og nyder udsigten, slapper af, tænker på sit næste design, men fornemmer ellers ikke, at der er behov for ham.
  • Bruder og Raven beslutter at finde mere, som de kan sætte ild i.
    • Raven er lidt i tvivl om, at fangerne i gryden er døde.
    • Der går virkeligt, virkeligt dårligt for begge to med at tænde ild. Det ligner faktisk, at de fægter med fakler
      • Max mindes, som kan se dem, at de burde kaldes dum og dummere
    • Raven bliver ramt af en metal-ting, der bliver kastet ud af den “bygning”, som de forsøgte at tænde ild i.
  • Tenoren siger “jeg dækker dig, mens du kravler ned”
    • Max siger “jeg vil gerne smadre hornet”, og så tramper han det fladt
      • Det grønne bæst reagerer ved at blive enormt sur
        • Tenoren skyder den i benet med sin bue
  • Bæstet ryster virkeligt hårdt i tårnet nu! Det begynder at knase.
  • Trolden suser ned af stigen far sit tårn “commando style”
  • Raven har nogle skyderedskaber, han ønsker at bringe til anvendelse mod det store grønne bæst. Med andre ord begynder han at gokke gøbben. (En Hochland long rifle)
  • Tenoren skyder bæstet igen med en pil i armen
  • Schöne fortsætter sit tankespind omkring design af en ny skjorte
  • Bruder står nu alene og forsøger at brænde en bygning, men det går virkeligt skidt.
    • Til gengæld bliver han ramt i benet, armen og torso af metalobjekter. Det er en smule smertefuldt.
    • Bruder tror, at der omkring 20-30 goblins inde i bygningen!
  • Max hugger det grønne bæst i hovedet lige over øjet, så der kommer blod ud!
  • Tenoren kravler ned af stigen
  • Trolden løber mod det grønne bæst, men misser retningen og får ikke ram på den, og den opdager ham heller ikke.
  • Raven lader stadig sin riffel
  • Det grønne bæst ryster tårnet endnu mere, og Tenoren falder ned af stigen, men lander heldigvis på benene.
    • Max holder heldigvis godt fast of hakker bæstet i hovedet igen med et kæmpe slag
      • Max bemærker at skaden fra hans sidste slag er forsvundet igen! Og pilene, der har ramt den tidligere, er poppet ud.
        • Han råber “den kan ikke skades!”
  • Bruder fortsætter med ikke at lykkes med at brænde bygningen ned.
  • Trolden har muligvis fundet et safe spot på bæstet og skader en meget voldsom i benet, hvor både muskel og sener er ødelagte
    • Bæstet holder op med at ryste i tårnet og ligger sig ned i stedet og ånder ud meget ækelt.
    • Trolden hakker den i benet igen.
  • Schöne hører pludselig (andre ville måske sige endelig!), at der er kamp et sted, og begynder at slentre mod lyden.
  • Bruder kæmper stadig med at få sat ild i huset. Stadig uden held.
  • Tenoren forsøger at ramme bæstet med sin magiske pind, men da han ikke har erfaring med at ramme noget, der ligger ned, så det lykkes ikke.
  • Max overvejer at springe ned på bæstet, men så tager han alligevel stigen.
  • Trolden hakker bæstet lidt igen.
    • De gamle sår bløder lidt mindre, men det nye bløder fint nok.
  • Raven er endelig færdig med at lade sin riffel og begynder nu at overvåge området for flere fjender
  • Tenoren, Max og Trolden hakker igen i bæstet.
  • “Er bæstet død nu”, spørger Trolden og hakker bæstet i benet igen.
    • Den twitcher ikke længere, men den bløder stadig.
  • Bruder lykkes stadig ikke med at tænde ild og nu går hans fakkel ud.
  • Schöne fortsætter hen mod gruppen, men han fornemmer, at der kommer nogen mod ham, ude at kunne se hvad det er.
  • Bruder kan stadig ikke regne ud, hvordan han skal brænde huset ned.
    • Samtidig kommer han i tanke om, at der måske kunne komme nogle bag ham og angribe ham!
  • Max tjekker tilstanden på den “sovende” halfling, og den har tydeligvis været død længe
  • Tenoren klasker bæstet kraftigt i hovedet med sin magiske pind
  • Trolden hakker ben og knæ til småstykker på det grønne bæst
  • Raven forsøger at danne sig et overblik over situationen
  • Parteringen af bæstet fortsætter i et stykke tid – det er længe siden, at det har kæmpe imod.
  • Raven kravler op i et tårn og kigger ud af lejren – i en periferi på 365 grader
    • Han får også øje på høvdingens hus inde i lejren – den er pyntet.
      • Der skal vi hen!
    • Bruder forsøger at lytte efter fjender, og der er tilsyneladende ikke nogen.
  • Tenoren og Trolden står lidt og kigger på det grønne bæst, der er virkeligt smadret efterhånd.
    • De er begge overbevist om, at den er død
  • Bruder fortæller, at der muligvis er 20-30 flere goblins i et telt, men Raven fortæller, at de er løbet væk mod vest (det kunne han se)
  • Lige nu sker der ikke rigtig noget – måske i helt op til 5 minutter!
  • Vi hjælpes om at brænde flere bygninger/telte af
  • Trold kommer i tanke om, at fangerne måske havde noget loot, inden de blev fanget. Resten af gruppen går på jagt efter loot hos høvdingen
    • Trolden finder et meget lækkert skjold med nogle kantet bogstaver på, men der er også mange andre spændende ting, så han kalder på de andre.
      • Vi finder:
        • Handelsvarer og stof
        • En crossbow med 12 bolts
        • En flail
        • Et dirkesæt
        • To små kolber pakket ind i læder
        • 98 sølvmønter
        • En hammer (ikke god kvalitet)
        • Lille bog med forklaringer (tegning plus tekst) om naturen, som er bundet flot ind – outdoor survival guide?
        • 15 m reb
        • Sirligt sammenfoldet papir med tal på, og et navn og bynavnet Altdorf (husker Raven pludselig), og et symbol for Sigmar
        • En lækker skjorte
        • Støvler der passer til en dværg
        • En lille og meget fin kasse med en tvehalet komet på. Den er lukket med fine små beslag af sammensat metal.
          • Nede i kassen er der en virkelig gammel sandal. Den er ikke hel, og der er kun en.
        • Tornyster lavet af læder og forstærket med metal, hvorpå der er dværg-skrift
          • Der er stenbrød dernede i og andre spiselige ting og en flaske med noget klar og lugtfrit væske.
          • Et lille stykke pergament, der er foldet og har en sløjfe på.
  • Vi går over i høvdingens hytte
    • Ud over høvding-indretning minder det også om noget shaman-indretning.
    • Der er en besynderlig lugt i luften og gruppen bliver paniske og flygter, undtagen Trolden. Flere besvimer, men Trolden bærer dem ud. Nu er det kun Max og Trolden, der er vågne.
      • De vågner ikke, når der bliver rystet, men når Max hælder vandet fra dværgtornysteret i hovedet på dem, så vågner de.
    • Trolden går derind igen og finder en stor og tung kiste, som han slæber med ud.
      • Gruppen bemærker, at Troldens øjne ser anderledes ud
      • Vi åbner kisten, og der er utroligt mange forskellige mønter deri samt symboler fra forskellige trosretninger, bl.a. også Rhya.