Onsdag d. 28. december 2016 blev der endnu en gang hold “Brætspil mellem Jul og Nytår” på Restrup Enge.
De tidligste fremmødte bestående af Brandt, Kyed, Tonne, Duff og Makob kastede sig straks ud i en omgang Bandu for at varme op.
Antageligt rendte Duff med sejren og på imponerende vis lykkes med at holde sit tårn stående længst (det mangler der dog stadig endelig bekræftelse på!).
Herefter blev de skæve træklodser skiftet ud med diverse mere eller mindre anvendelige konstruktions- og vragdele til rumskibe og -skrot i form af en omgang Galaxy Trucker for Tonne, Brandt Thomas H, Duff, Makob og Thomas J.
Igen var Duff den første mand på månen og forrest i kapløbet om at krydse galaksen.
Samtidig startede en anden gruppe bestående af Morten K, Thomas T, Kyed og Niels på en kamp og gudernes gunst i en blodig omgang Blood Rage.
Her var det Niels, der gennem lusk, held og nådesløs kamp gjorde de nordiske guder stolte og dermed løb med sejren.
Da rumrejsen var afsluttet, sprang en gruppe bestående af Tonne, Jørn, Thomas H, Tue S, Brandt, Makob og Thomas J ud i jagten på Secret Hitler.
Så vidt jeg er orienteret, var det fascisterne, der sejrede flest gange, sågar uden at afsløre hvem der var Hitler.
I den mere fredelige ende, blev der hos Morten K, Thomas T, Kyed og Niels søgt at vinde herredømme i Terra Mystica.
Her blev der ganske overbevisende sejret af Kyed.
En anden gruppe bestående af Tonne, Tue S, Thomas H, Jes, Brandt, Makob og Thomas J tog kampen op mod Yog-Sothoth i et spil Arkham Horror.
Mod alles forventning lykkedes det gruppen at besejre bæstet og sikre planetens overlevelse for en tid. Der er stadig spekulationer om der muligvis var noget, der blev overset i reglerne…
For de folk, der stadig kunne løfte kortene blev aftenen afsluttet med en tur gennem hele Kickstarter-udgaven af Joking Hazard. Det drejer sig om Tonne, Kyed, Morten K, Makob, Thomas J og Niels.
Efter en massiv omgang af upassende jokes og politisk særdeles ukorrekte hentydninger viste en optælling af point, at det var Niels, der bedst mestrede kombinationen af usmagelig humor og referencer til pik og patter.
Alt i alt var det endnu en rigtig god aften med mange deltagere fordelt i løbet af aftenen og et stort antal både nye og kendte spil. Jeg glæder mig allerede til næste års arrangement.
Deltagere: Brandt, Duff, Jes, Jørn, Kyed, Makob, Morten K, Niels, Thomas H, Thomas J, Thomas T, Tonne og Tue S.
Søndag d. 4. september 2016 blev en aften med aflyst rollespil til en kamp om borgermesterposten blandt nobiliteten i Lords of Waterdeep udgivet af Wizards of the Coast.
Opbygningen hvor hver spiller får uddelt en hemmelig strategi fungerer rigtig godt, da alle mistænker alles motiver hele spillet igennem. Desværre (i den her sammenhæng) er spillet lidt kort og sidder reglerne ikke på rygraden endnu, så kan det være svært at have overskud til at overvåge og reagerer på de andre spillers handlinger.
Morten K fik spillet en intriger, der gav ham en ekstra agent og samtidig bygget en bygning, der til tider også gave en first-mover ambassadør. Det gjorde ham meget farlig, da han kunne udføre sine opgaver meget hurtigere end de øvrige spillere. Lige lidt hjalp det dog, da det i stilhed lykkedes Niels at gennemføre et stort antal små missioner, der alle gav bonus i forhold til hans strategi. Lusk har og vil altid være den bedste strategi.
På trods af, at det var første gang Thomas H spillede spillet, så tog det ikke meget længere end et par timer at spille. Derfor sluttede vi aftenen af med en kort omgang Munchkin Cthulhu, som er udgivet af Steve Jackson Games.
Da raten af bagholdsangreb var meget høj, stillede vi en timer, for ikke at det skulle tage hele natten, og da uret ringede, var det Thomas T, der var på højest level og dermed vinder.
Deltagere: Morten K, Niels, Thomas H og Thomas T
Lørdag d. 27. august 2016 var der genforening med en nørd, der er flyttet længere ned i landet. Dagen startede tidligere end normalt, for der var meget spil på programmet.
Første spil var Forbidden Stars, der bygger på Warhammer 40.000 universet fra Games Workshop og er udgivet af Fantasy Flight Games.
Når spillepladen er bygget, starter planlægningen af erobringen af planeter og systemer på jagt efter objective tokens, assets og andet godt. Der er 8 runder, der består af en planning phase, hvor der fordeles ordre facedown, hvor man planlægger at udføre actions. Disse afvikles derefter efter tur i operations phase og kan indeholde flytning af tropper (Advance), research (Strategize), byg enheder (Deploy), høst ressourcer (Dominate). Slutteligt er der refresh phase, hvor man bassalt set rydder op og scorer point. Skulle man risikere at komme i combat, så afvikles det med en kombination af terninger og kort, fra et deck man selv bygger gennem upgrades. Det fungerede ganske godt, og er en ret spændende må at håndtere det på.
Spillet fungerer generelt rigtig godt, og der er masser af action fordi pladen ikke er for stor, og fordi de objective tokens man jæger er fordelt over hele pladen, så man kan ikke undgå at komme i kontakt med alle. Den største ulempe er tiden. Vi startede klokken 13:00 og var først færdige omkring kl 22:00 – altså 9 timer! Det betød så, at der var lidt udskiftning af spillere undervejs, hvor Martin B erstattede Thomas T, og Ole var stand-in for Niels, da han skulle lave pizza. Sebastian, der er spillets ejermand og den eneste, der havde prøvet det før, fortalte, at et normalt spil tager 4-5 timer, for folk, der kender reglerne.
Vinderen af spillet blev i øvrigt ikke overraskende Sebastian, der spillede Human. Jørn spillede Chaos, Niels/Ole spillede Orks og Thomas T/Martin B spillede Eldar.
Da vi var færdige med første spil, skiftede de af os, der blev tilbage til Mansions of Madness second edition, der også er udgivet af Fantasy Flight Games, med en iPad som game master.
Der er stort potentiale i den måde at lave spil på, men det virkede som om, at applikationen kun var halvt færdigudviklet til formålet. Indledningen blev læst op med stemningsfulde effekter og det hele, men de efterfølgende mange og lange tekstpassager, må man selv hakke sig igennem. Selv om Sebastian har en sprød og silkeblød stemme, så er det alligevel ikke optimalt. Samtidig var der mange situationer, hvor vi alle endte med at sidde og stirre direkte på iPad’en i stedet for at interagere med brættet. Selvsagt ville den oplevelse have været bedre, hvis billedet blev vist på en større skærm, hvilket sjældent er et større problem, men som i vores tilfælde kræver det en lille smule mere planlægning.
Spillet fungerer som første udgave ganske udmærket. Selvfølgelig balancerer man konstant på kantet af vanvid og udmattelse, men trods alle forventninger, så lykkedes det os faktisk at vinde over spillet.
Deltagerer: Jørn, Martin B, Niels, Ole, Sebastian og Thomas T
Søndag d. 10. juli 2016 mødtes en lille gruppe for at gå påbegynde nedstigningen i mørket med en omgang Descent: Journeys in the Dark (2nd edition).
Gruppen havde en let første quest, hvor deres Overlord var alt for flink ved dem.
Næste quest nåede de kun første encounter, men allerede her kunne de tydeligt mærke en forskel på den kærlighed, de blev tildelt.
Der er nu lagt op til en længere og smertefuld rejse for dværgkrigeren, healeren og den skumle necromancer med sin forbandet ven.
Deltagere: Jørn, Overlord Niels, Per og Tonne.
Der er rigtig mange, der er nysgerrige efter, hvad de farvestrålende æsker indeholder, inden de overvejer at købe dem, derfor vil siden her også begynde at vise diverse spil, når de bliver pakket ud. – det såkaldte unboxing. Det er tænkt som inspiration og information, inden man shopper. Dreadfleet er det første i rækken.
Æsken er ganske stor men trods sin størrelse forholdsvis let. Den er til gengæld tæt pakket, og det første syn, der møder en, når man åbner den, er ret overvældende.
Mængden af plasticdele er ikke så lille igen, og de har fuldstændigt ret, når de skriver “assembly required” bag på æsken. Detaljeniveauet på figurene er ganske imponerende, og selv om der er mange dele, virker det alligevel overkommeligt, hvis man har mod på den slags. Til gengæld er der et enormt stor malerarbejde forude, hvis man vil have alle detaljerne med.
Spille-“pladen” er lavet af stof. Den måler ca. 1×1,5 m, hvilket er temmelig stort på et almindeligt bord, og den er egentlig ret flot med sine farver og spændende detaljer. Valget med stof frem for en traditionel plade i pap er meget interessant, men jeg er en smule skeptisk overfor det i forhold til at vælte figurene. Det er ikke alle brætspillere, der er lige fikse på fingerne, men til gengæld kan den vaskes ved 30 grader, hvis man spilder cola på den…
Hver spiller bliver kaptajn på et frygtindgydende skib, og grafikken på karakterkortene er rigtig flot deltaljeret i den helt gamle Warhammer-ånd. Det samme gør sig gældende for de øvrige mange kort for skæbne, skader, udstyr osv.
Reglbogen er også utroligt flot lavet i bedste Warhammer-stil fra de gamle dage. Ud over spillet regler indeholder den også baggrundshistorier for kaptajnerne, inspiration til at samle og male skibene og lignende. Derudover er en lille fin detalje, at bagsiden er et stikordsregister med sidehenvisninger for diverse relevante begreber. Det vil helt klart blive brugt meget i starten.
Derudover er der en håndfuld almindelige hvide D6-terninger og en enkelt rød D6 med i æsken, og ca. 10 stk. genluk-poser i en god størrelse og kvalitet. Det sidste er en lille ting, men en fin detalje.
Ifølge BoardGameGeek indeholder æsken følgende komponenter:
Spillet er udgivet af Games Workshop og Citadel tilbage i 2011. Så vidt jeg har forstået, udgives det ikke længere, så man må finde det hos forhandlere, der har det på lager, eller hos folk der sælger det brugt.