16
maj
2020

Mystiske aeoner, hvor Hastur kan dø

Lørdag d. 16. maj 2020 trodsende en lille gruppe ikke kun Corona-krisen, for både Cthulhu og Hastur blev også udfordret til en omgang Cthulhu – Death May Die – med moderat succes.

Første spil var Sæson 1, Episode 1 mod selveste Cthulhu , og efter en brav kamp, måtte vi se os besejret af guden og dens utal af kultister, der satte ild til ALT.

Anden runde var Sæson 1, Episode 2 mod Hastur. Her gik det betydeligt bedre og med tab af kun en enkelt spiller, lykkedes det den kvindelige afroamerikanske jazzmusiker at skyde Hastur med sig Browning pistol.

Cthulhu – Death May Die er et spændende spil, der ca. tager 2 timer per episode inkl. setup og clean-up. Der er action og aktivitet helt fra starten, da der allerede står monstre på brættet, når man starter. Intensiteten siger dog eksponentielt som man nærmer sig kultisterens færdiggørelse af ritualet. Det fungerer rigtig godt. Det er muligt at spille fra 1 til 5 spillere, men vores anbefaling er 3 til 4 spillere.

Deltagere: Jørn, Niels, Sebastian og Tonne.

02
apr
2018

Dyster Cthulhu, Ståløjes Tale og Rotter på Patrulje

Søndag d. 2. april 2017 startede Jørn, Niels og Tonne med et spil Cthulhu Gloom, hvor Tonne løb med sejren som indehaveren af den mest dystre og forstemte familie, hvis skæbne endte på spektakulær vis og samtidig på tragisk vis mødte sit endelige før vi andres.

Cthulhu Gloom

Da alle var mødt frem, fortsatte befrielsen af Talebheim. Efter at have sneget sig gennem gaderne, tvang gruppen sig adgang til en plads med god udsigt og hørte Ståløjes tale.

Warhammer

Konstruktionen, de havde set tidligere, viste sig at være en form for kombination af spejl og forstørrelsesglas, der på mystisk vis viste dem Ståløje i stor og tydelig detalje. Her holdt han en inspirerende tale, der opfordrede alle man-things til at underkaste sig rotterne, hvis de ønskede at overleve. For at illustrere sin magt, fremviste han den tilfangetaget grevinde, og derefter forvandlede Ståløje Lovenes Obelisk til småsten.

I et forsøg på at komme tættere på Ståløjes formodet opholdssted, kunne  gruppen konstatere, at rotterne også har sat patruljer ud i gaderne. Det resulterede i endnu en blodig kamp mod den talløse fjende.

Johan havde af personlige og hygiejniske årsager valg at vende tilbage til The Grand Manor for lige at blive rengjort og frisket lidt op. Enkelte medlemmer i gruppen mente ellers, at han var væsentligt bedre kamufleret, nu hvor han lugtede ligesom rotterne.

Deltagere: Jørn, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne

15
apr
2017

Fluxx’erende Zombier, Krig med Cthulhu og et Hjemsøgt Palæ

Lørdag d. 15. april 2017 startede Jørn, Niels og Tonne aftenen med et vrimmel af zombier i et spil Zombie Fluxx. Navigationen mellem til tider kompliceret og konstant skiftende regler kombineret med et utal af zombier, medførte et særdeles underholdende og måske en smule tilfældig spil. Efter en del turmult blev Tonne tvunget til at spille et kort, der resulterede i at zombierne fik overhånd og vandt spillet.

Zombie Fluxx

Aftenens hovedbegivenhed var Cthulhu Wars, som Sebastian havde medbragt. Imponerende figurer. Det enorme spil har et velfungerede game play, hvor der er masser af action og strategi samtidig. Kampsystemet er lidt simpelt, men til gengæld effektivt. Der er mange valg i løbet af spillet, og det kan være svært at gennemskue konsekvenserne og finde en fornuftig strategi. Det er derfor en fordel at læse den sektion i reglerne, der beskriver, hvordan man bedst spille den type man har fået.

Cthulhu Wars

Jørn, der i øvrigt var den eneste, der ikke havde læst reglerne, vandt ganske imponerende med fraktionen Crawling Chaos.

Afslutningsvis blev det til et mere eller mindre uheldigt spil Mansions of Madness: Second Edition.

Mansions of Madness

Her havde et eller andet bæst besluttet sig for at hjemsøge en families palæ, og det lykkedes ikke de fire efterforskere at få løst mysteriet før hele familien på tragisk vis var afgået ved døden.

Deltagere: Jørn, Niels, Sebastian og Tonne.

25
sep
2016

Adlen i Waterdeep og Kultister med Knive i Ryggen

Søndag d. 4. september 2016 blev en aften med aflyst rollespil til en kamp om borgermesterposten blandt nobiliteten i Lords of Waterdeep udgivet af Wizards of the Coast.

Lords of Waterdeep

Opbygningen hvor hver spiller får uddelt en hemmelig strategi fungerer rigtig godt, da alle mistænker alles motiver hele spillet igennem. Desværre (i den her sammenhæng) er spillet lidt kort og sidder reglerne ikke på rygraden endnu, så kan det være svært at have overskud til at overvåge og reagerer på de andre spillers handlinger.

Lords of Waterdeep

Morten K fik spillet en intriger, der gav ham en ekstra agent og samtidig bygget en bygning, der til tider også gave en first-mover ambassadør. Det gjorde ham meget farlig, da han kunne udføre sine opgaver meget hurtigere end de øvrige spillere. Lige lidt hjalp det dog, da det i stilhed lykkedes Niels at gennemføre et stort antal små missioner, der alle gav bonus i forhold til hans strategi. Lusk har og vil altid være den bedste strategi.

På trods af, at det var første gang Thomas H spillede spillet, så tog det ikke meget længere end et par timer at spille. Derfor sluttede vi aftenen af med en kort omgang Munchkin Cthulhu, som er udgivet af Steve Jackson Games.

Munchkin Cthulhu

Da raten af bagholdsangreb var meget høj, stillede vi en timer, for ikke at det skulle tage hele natten, og da uret ringede, var det Thomas T, der var på højest level og dermed vinder.

Deltagere: Morten K, Niels, Thomas H og Thomas T

19
mar
2016

Killinger, kultister og på flugt fra rotter

Søndag d. 21. februar 2016 startede endnu en gang med lidt forsinkelse. Derfor blev første del af aftenen slået ihjel med eksploderende killinger.

Exploding Kittens

Herefter greb de fremmødte høtyve, tentakler og kultist-kåber i en kort omgang Munchkin Cthulhu.

Munchkin Cthulhu

Herefter var gruppen endelig samlet, og nu var det på tide at finde ud af, om de skulle flygte eller kæmpe til døden indtræffer (godt hjulpet på vej af opfindsomme, men uheldige, Skavens).

Warhammer

Gruppen valgte mærkværdigt nok at flygte og kom på vejen gennem flere butikker og boliger. Desværre viste det sig, at det absolut ikke er let at skjule sig for en invaderende hær bestående af et utal kæmpe rottemænd. Efter fortsat blodige kampe, befinder gruppen sig nu i skjul i et af husene. Hvad er mon næste skridt?

Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne.