03
maj
2025

Dagligdagens store mysterier

Lørdag d. 3. maj 2025 mødtes gruppen igen, for at aftjene deres samfundstjeneste i Übersreik. De støder fortsat på flere besynderligheder, som måske kræver yderligere efterforskning.

Deltagere:

CharacterRaceCareerPlayer
DornocWood ElfGuideLek
GertrudeDwarfBraggartPer
TheoHalflingBrigandAnders
SilasHumanInterrogatorMichael
GMNiels

Anders’ noter fra dagens session:

Theo ser sig omkring og er på grund af Ranalds symbol på bagsiden af kroen (guden for tyve og spillopmagere) helt på det rene med, at der foregår mere her, end almindelig beværtning af gæster. 

Kromanden Gert fortæller dog Theo, at vores handlinger er blevet bemærket og at han vil lade ”The cross” vide, at vi er på den gode side.

På en af de næste dagpatruljer kommer vi forbi en købmand, som er noget tumult med nogle bisser. Rudi lyder uinteresseret på hvordan de siger til ham, at han skylder afgifter for at have en bod ved docken. Da vi vil til at gribe ind, for vi klart at vide af Rudi, at vi bare skal gå videre uden at blande os.

Han forklarer, at hvis man rager uklar med dock-guilden så får man problemer. Man skal betale afgiften for at få lov til at være der. Det lader til at byvagten (i dette tilfælde Rudi) også får en del af de penge der bliver indkrævet på denne måde. Dornuc bemærker, at vi ikke kan lide at se nogle få tæsk. Gertrude: ”Det har jeg ikke nogen problemer med. Jeg har en akademisk interesse i det med voldsudøvelse mod betaling.”

Theo indprenter sig udseendet af de fire bøller, så han vil kunne genkende dem, hvis vi møder dem igen.

Efter vores patrulje med Rudi er slut, beslutter vi at gå tilbage og snakke med købmanden, for at høre hvad der var sket. ”Jeg faldt. Ind i en dør” Gertrude: ”Hvad koster det ikke at falde ind i en dør?”

Det viser sig, at raten er et par sølv schelling om ugen. 

Vi tager på ”The crooked Hammer”. De andre bestiller nogle øl, mens Theo går bag kroen og ser på suppekøkkenet. Theo beder om noget suppe fra suppekøkkenet bag ved kroen ”Vandet, men dejligt mættende” og får besked på, at hvis man vil igennem døren med symbolet, skal man mindst have en guldmønt for at kunne være med.

Theo får at vide af Gert, at ”The cross” er en gruppe af tro følgere af Ranall. De mødes i rummet, hvor indgangen er døren bag ved kroen, for at spille lidt kort, snakke forretninger og hjælpe med at enten at skaffe ting eller komme af med ting. Theo takker for informationen og sætter sig med et nyt krus øl. Efter at have drukket noget af sin nye øl, husker Theo, at han ikke har delt med sine venner og hælder noget af øllet op i hver af de andres krus. Til slut tørrer han sine fingre af i Gertrudes ærme. ”Hvorfor tørrer du dine fingre af i min trøje?” ”Fordi de var beskidte”. 

Vi har nu brugt to uger på at patruljere sammen med Rudi og vi beslutter os for at undersøge at folk lader til at forsvinde om natten. I den forbindelse lærer vi, at de dødes gud hedder Morr og hans kult håndterer de døde i byen og sørger for, at de ikke genopstår som uddøde. Vi vælger dog, at det skal ske efter tjenestetid og uden at irritere Rudi, da han stadig kan indrapportere os. Getrude: ”Jeg er enig. Jeg vil ikke pissse i Klunkens have. Jeg har pisset i så mange haver igennem min tid”.

Vi kommer til Mors lille tempel i byen. Der er en bedemand fra Morr, der sørger for at de døde forbliver døde. Der er også en fyr i en rustning, der står i et hjørne og holder øje med hvad der foregår i templet. 

Silas ser rundt i det dystre lokale ”Virkelig fint sted. Jeg elsker hvad I har gjort med det”. Silas prøver at få en liste over hvem der er forsvundet. Han får en liste over de der er døde de sidste par dage med navne og datoer. Der lader til at dø cirka 2-3 stykker på en uge. Det er dem som bliver bragt til Morr. Andre kan fint dø uden at de er blevet angivet på listen. På listen er der dog også enkelte der har titler.

Theo spørger ind til konflikten med Altdorf. Nogle rygter siger, at Jurgenfreud havde en konflikt med kejseren. Andre rygter påstår andet. Andrea Pfeffer er en af kejserens repræsentanter i byen. Hun har et godt ry ved Morr. På næste vagt spørger Dornuc Rudi om der ikke er en fortegnelse over dødsfald ved byvagten. Rudi fortæller, at der er en scribe der noterer sådanne ting ned, men den vil ikke være komplet og det er for meget besvær.

Mens vi patruljerer trækker en fattig dreng – Jungen Pechfugel – Silas i ærmet og beder om hjælp, da hans far er blevet væk. Han forsvandt i nat og han kom aldrig igen efter at have gået ud i udhuset. Han og Jungen bor i Dukelfrüch, som er den værste del af slumkvarteret. Vi aftaler at mødes med Jungen på brodelingen efter vores vagt.

Dag dagens vagt er overstået uden store problemer mødes vi med Jungen, som har sin mor Maglyn med. Maglyn er taknemmelig for at der er nogen der vil hjælpe. Jungens far hedder Reichart Pechfugel. Vi bliver ledt hen til skuret, der ligger tæt på vandet. Maglyn mener ikke, at nogen vil gøre ham noget ondt. Han var arbejdsløs og de tigger sig til deres penge,primært ved markedspladsen, brolandingen og ved byporten. 

Silas vil høre om andre er forsvundet. Maglyn mener der er forsvundet 2-3 stykker. Det har stået på i et stykke tid. Nok ca. 3-4 uger, hvilket betyder, at det begyndte lidt før vi ankom til byen. 

Dornuc lægger mærke til, at der ligger en robåd ude i vandet, som er sunket, men bundet fast til bredden. Grundet hans skarpe elversyn (og ufatteligt gode terningeslag) læger han også mærke til, selvom at båden ligger 10 meter ude i floden, at der er klo-mærker på båden, som virker ødelagt af noget. Gertrude forsøger først at trække båden i land uden held. Theo stiller sig an for at vise hvordan man gør det og illustrerer så på glimrende vis, at han ikke er en døjt bedre en Getrude til at trække en båd op alene.

Med fælles hjælp – forstået som primært Getrude og Dornuc, mens Silas og Theo aser og maser og primært forsøger at fortælle hvordan opgaven skal løses – lykkes det at få trukket båden op. 

Dornuc lægger mærke til, at der også er klomærker på bolværket til rebet og at det lader til, at noget af stenene omkring det er smeltet sammen. Et voldsomt bæst af en art lader til at have været i gang.

Vi går frem og tilbage ved bredden og finder to yderligere steder, hvor der er lignende klomærker ved vandkanten. Maglyn siger, at båden har ligget derude i et par uger. 

Der kommer en flok gående imod os. Silas prøver at trække resten af os væk og ind i en gyde for at undgå en konfrontation uden held. Maglyn og Jungen bliver nervøse og siger det er baronens mænd. Gruppen siger, at vi skal gå væk fra slumkvarteret, da det er baronens territorie. Getrude vælger i stedet at fornærme dem groft og Silas sukker resigneret, da han kan regne ud hvad der nu kommer til at ske.

Dornuc vælger at trække sin dolk i stedet for sit sværd – sikkert for at give sin modstander en chance – og går løs på den første bølle der har en kølle. Han hugger og stikker ham så voldsom i bøllens venstre arm, at armen bliver brækket og bøllen falder omkuld.

Getrude løber op ved siden af Dornuc og angriber bøllen til højre for ham Dornuc lige har sendt til tælling og får flere gode hug ind med sin økse, men hendes modstander står stadig. Theo vælger at trække sig så langt som muligt på afstand og fra den sikkerhed slynge en sten i hovedet på den bølle der står tættest på vandkanten. Getrudes modstander forsøger at ramme hende, men vælger kraft fremfor præcision med det resultat, at hans kølle nu sidder fast i jorden.

Bøllen der blev ramt i hovedet af Theo, vælger at løbe udenom sin makker der stadig ligger og klynker over sin brækkede arm og angriber Dornuc med sit sværd. Han rammer, men Dornucs rustning afbøder slaget. Den sidste af bøllerne løber frem og prøver at stikke Getrude med et sværd uden den store succes.

Silas vælger at blande sig i striden og trækker sit sværd og stiller sig på venstre side af Getrude og går løs på ham der lige angreb Getrude med et sværd – dog uden det store held.

Dornuc giver sin nye modstander et skulderskub, så han ryger vandet. Gertrude går efter ham der formåede at få sin kølle til at sidde fast i jorden. Getrude udnytter bøllens manglende mulighed for at forsvare sig til at smadre ham med sin økse, så knogler bliver knust inde i brystkassen og han dør på stedet. Silas:” D u er utrolig dårlig til at filletere”. 

Theo tænker han vil gentage succesen og slynger endnu en sten afsted mod mængden af kæmpende. Han fejler dog og rammer i stedet Getrude og giver hende et sår i benet. ”Ups”. Banditten Dornuc skubbede i vandet begynder at drukne. Den sidste af bøllerne med en kniv går løs på Dornuc, men Dornuc parerer angrebet. Silas begynder at trække sig tilbage men siger til sig selv ”Tvivl er fjenden” og vælger at angribe alligevel, men har ikke større succes med den end sidste gang han forsøgte.

Dornuc nægter at skifte til at bruge sit sværd og sårer endnu en modstander med sin dolk. Gertude – der er en anelse mopset efter at være blevet såret i sit ben – sårer sin modstander med sin økse. Theo tænker det ikke kan gå galt to gange i træk og vælger at slynge endnu en sten ind i mængden og bliver bekræftet i sin optimisme, da stenen rammer modstanderen foran Getrude og Silas og brækker hans kæbe. Han ser noget desorienteret ud nu. 

Bøllen fik brækket sin arm beslutter sig at prøve at få hævn. Han rejser sig og angriber Dornuc og rammer ham på hans højre arm, så den går af led og Dornuc taber sin kniv. Den anden bandit der står overfor DOrnuc udnytter situationen til at stikke ham med sin kniv. 

Silas råber ”Stål til synderen!” og angriber endnu en gang manden med den brækkede kæbe og rammer ham denne gang i højre arm, så han styrtbløder og falder om død af blodtabet. 

Dornuc trækker med besvær sit sværd med venstre arm og svinger vildt omkring sig uden at ramme nogen. Getrude går løs på ham der ramte Dornuc med køllen, mens hun udbryder ”Why won’t you just die?!”. Getrude rammer ham i højre arm (selvfølgelig). Han står stadig, men ser ikke godt ud. 

Theo – som føler heldet nu tilsmiler ham igen – vælger at slynge endnu en sten ind i mængden, men ligesom han skal til at sende den afsted, vurderer han, at han vil komme til at ramme Getrude. Han forsøger desperat at stoppe kastet, men formår kun at få overbalance som stenen flyver afsted, så han flader lige så lang han er, mens Getrude bliver ramt i ryggen.

Inden det når at gå helt galt, formår Silas, Dornuc og Getrude i fællesskab at gøre det af med de resterende modstandere på nær en enkelt, der nu med ødelagte arme og en brækket kæbe skal svare på vores spørgsmål. 

Baronens territorium er hele slumkvarteret på sydsiden af havnen. Han påstår, at han ikke ved hvor baronen holder til, men at 20-30 mand hører under ham. Banditten tilhørte oprindeligt den tyveguild der var i byen før baronen kom, hvilket skete efter soldaterne fra Altdorf kom til byen.

Han nævner træ værtshuse, hvor baronens mænd holder til når de ikke er på arbejde. Vi giver ham lov til at gå mod at han om 2 dage ved middagstid mødes med os ved broen og har fundet ud af hvor baronen holder til.

Da vi kommer tilbage til barakken, forsøger Silas om kan hjælpe med Dornucs sår fra kampen. For første gang lykkes det ham faktisk at hjælpe hans patient reelt (7 wounds healet). Beruset af sin succes med Dornuc forsøger han også at hjælpe Gertrude med hendes sår, men når frem til at de skal drikkes væk, samt spise noget salt til at opveje væsken.  

Vi forsøger at få lov til at se logbogen over forsvundne personer, men vagten der styrer den er ikke interesseret i at hjælpe os og vil ikke lade os låne bogen. Vi spørger derfor Rudi på næste patrulje om vi ikke skal holde en pause fra arbejdet, hvilket sjovt nok er med på. Vi kan altid stole på Rudis prioriteter. Vi giver en øl og spørger om han vil hjælpe og giver os lov til at se i logbogen. 

Rudi sukker træt og gør opmærksom på, at vi skal lære at stille de rigtige spørgsmål, lære at prioritere hvad der kan betale sig at blande sig i og hvad man ikke skal blande sig i. Han indvilliger dog i at hjælpe. Rudi bladrer i bogen. ”Hvad er det I vil se knejter?” Der er nærmest ingen indmeldinger fra Rudi i bogen.

Nogle af de der er forsvundet er købmænd/merchants fra havnen. Vi får følgende navne med nyeste først:

  • Engelbrecht Tische – sidst set ved floden (forsvandt om natten)
  • Dockworker Gerhart Hammer – dagen før det. Forsvandt fra en aftenvagt, mens han tjekkede fortøjningerne
  • Byvagten Adolf Ruge – 14 dage før det. Skulle lade vandet i løbet af nattevagten og vendte aldrig tilbage

Der er yderligere personer der er meldt savnet, men det er længere inde i byen. Der er også et notat om et slagsmål mellem bander. 

Vi siger tak for hjælpen til Rudi. Alle forsvindinger har været indenfor en bestemt radius af broen. Klomærkerne som Dornuc lagde mærke til, minder ikke om noget dyr han har set tidligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.