Søndag d. 26. juni 2016 måtte den samlet gruppe forlade deres midlertidige skjulested på grund af brand på førstesalen. I forvirringen mistede de deres tyllemand og deres elver, der måtte flygte hen over tagene. De tilbageværende tre gruppemedlemmer Gosbert, Helmut og Thorgrim fandt derefter ly i en stue hos en Shallaya-præst, hvor deres ven og mesterlæge Leopold tilfældigvis opholdt sig i færd med at foretage intensiv førstehjælp på Elisa.
Da rotterne systematisk begyndte at inddrive fanger dagen efter, besluttede gruppen sig for at flygte til Mannor District, hvor de gik på rov i den første og bedste ejendom. Det skete dog ikke foruden et lettere smartefuld møde med en Skaven langskytte. Helmt’s øre bliver aldrig helt det samme igen…
Gruppen er tydeligvis frustreret over den følelse af afmagt man naturligt oplever, når man står midt i en fremmed by, der er under invasion af særdeles fjendtlige væsener. Hvorfor kan vi ikke stoppe strømmen af rotter? Hvor længe kan vi blive ved på den her måde? Hvad mon der sker, hvis ikke vi får dem stoppet? Måske får I nogle af svarene næste gang…
Deltagere: Jes, Jørn, Niels, Per, Thomas H og Tonne.