02
okt
2013

Dommedag er på vej

…eller i hvert fald vores hjemmestrikket Doomsday Device.

Konceptet er et stykke elektronik, der kan hjælpe med at holde farten oppe i diverse bræt- og kortspil baseret på en idé og en hurtig skitse lavet af Niels.

Initial Doomsday Device sketch

 

Efter en spændende indledende debat er nogle ivrige elektronik-nørder gået i krig med at finde komponenter og programmere elektronikken. Thomas T er vores ledende udvikler på det område, med kreative indspark fra særligt Carsten. Seneste nyt er en spændende email fra Thomas T:

———————————————–
Hej,
Her er en lille doom-update.
Der bliver arbejdet på prototypen, her er vi igang med en brugertest. Sid the science kid ser misundeligt til (eller er han skæv?).
Lyden fra buzzeren når man trykker på knappen er et hit og er godkendt med topkarakter:
Prototyping
Efter at have kværnet en Toblerone og makket lidt med display ser den sådan her ud:
Prototyping
Jeg har lagt en lille video her så man kan se alle tallene:
 
Jeg mangler egentlig bare at wire de 2 sidste knapper op og så skrive lidt kode til at håndtere timeren så den kan begynde at tælle selv og så lidt interface kode. Så Niels, du kan godt begynde at tænke på kabinet og den slags, nu kan du også se hvad der skal være plads til. Breadboardet skal dog ikke med, og ledningerne kommer nok ikke til at fylde så meget som det lige ser ud til her.
———————————————–
Vi venter nu spændt på at skulle afprøve prototypen på søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.