Mandag d. 30. dec. 2013 blev der afhold “Brætspil mellem Jul og Nytår 2013” på Restrup Enge.
Aftenen startede med RoboRally med 8 deltagere. Efter en del forvirring og god underholdning fra tåbelige robotter, og deres programører, lykkedes det elegant Duff at løbe af sted med sejren.
Herefter delte vi gruppen, så 6 mand spillede Game of Thrones. Lannisters har aldrig været spillet så ringe og efter 7 runder vandt Duff (igen) med 7 borge.
En anden gruppe på 3 mand spillede Merchants & Marauders, hvor der blev sendt sukker, rom og kanonkugler på tværs af det Caribiske Hav. Vinderen her blev Tonne.
Aftenen sluttede med en omgang Munchkin for de tilbageværende. Den klassiske backtapper-stemning, der hører til Munchkin, blev udvist fra alle sider, og efter et par timers spil var alle nået ca. samme (bund-)niveau. Det sluttede derfor uafgjort.
Deltagere: Christian Brandt, Duff, Jørn, Morten K, Niels, Ole, Per, Sebastian, Thomas H og Tonne
Søndag d. 20. oktober 2013 stod Ole og Jes pludselig uden lokaler til et slag Malifaux. De lånte derfor Gnollengroms lokale på Restrup Enge og måtte improvisere terræn med diverse genstande der var at finde i rummet.
Der gik en del tid med opdatering til version 2.0 af regelsystemet, og efter nogle timers kamp endte det uafgjort.
Deltagere: Jes og Ole
På grund af flere (spontane) afbud, endte endnu en rollespilsaften med en omgang Chaos in the Old World søndag d. 6. oktober 2013.
Det er som om, at folk nu har fundet ud af, hvad de skal gøre, for at undgå at Khorne vinder. Denne gang løb Slaanesh spillet af Morten K med sejren. En imponerende præstation af en førstegangsspiller.
Deltagere: Casper, Morten K, Niels og Thomas T.
Grundet flere afbud på dagen blev rollespil aflyst søndag d. 22. september 2013. I stedet spillede vi en omgang Chaos in the Old World med Skaven udvidelsen.
Vinderen blev for en sjælden gang ikke Khorne, men i stedet Tzeentch – spillet af Thomas T.
Deltagere: Jes, Niels, Thomas H, Thomas T og Tonne.
Tirsdag d. 6. august 2013 lykkedes det endelig at finde tid til Blood Bowl. Det blev til en kamp mellem legenderne Dargolad Rodents og Crooked Tooth Boyz
Det gik ganske forrygende, bortset fra at spillerne var lidt rustne i reglerne, og at terningerne på ingen måde holdt med Crooked Tooth Boyz.
Kampen endte 4-0 til Dargolad Rodents.
Deltagere: Christian B og Niels