Mandag d. 30. dec. 2013 blev der afhold “Brætspil mellem Jul og Nytår 2013” på Restrup Enge.
Aftenen startede med RoboRally med 8 deltagere. Efter en del forvirring og god underholdning fra tåbelige robotter, og deres programører, lykkedes det elegant Duff at løbe af sted med sejren.
Herefter delte vi gruppen, så 6 mand spillede Game of Thrones. Lannisters har aldrig været spillet så ringe og efter 7 runder vandt Duff (igen) med 7 borge.
En anden gruppe på 3 mand spillede Merchants & Marauders, hvor der blev sendt sukker, rom og kanonkugler på tværs af det Caribiske Hav. Vinderen her blev Tonne.
Aftenen sluttede med en omgang Munchkin for de tilbageværende. Den klassiske backtapper-stemning, der hører til Munchkin, blev udvist fra alle sider, og efter et par timers spil var alle nået ca. samme (bund-)niveau. Det sluttede derfor uafgjort.
Deltagere: Christian Brandt, Duff, Jørn, Morten K, Niels, Ole, Per, Sebastian, Thomas H og Tonne