15
apr
2017

Fluxx’erende Zombier, Krig med Cthulhu og et Hjemsøgt Palæ

Lørdag d. 15. april 2017 startede Jørn, Niels og Tonne aftenen med et vrimmel af zombier i et spil Zombie Fluxx. Navigationen mellem til tider kompliceret og konstant skiftende regler kombineret med et utal af zombier, medførte et særdeles underholdende og måske en smule tilfældig spil. Efter en del turmult blev Tonne tvunget til at spille et kort, der resulterede i at zombierne fik overhånd og vandt spillet.

Zombie Fluxx

Aftenens hovedbegivenhed var Cthulhu Wars, som Sebastian havde medbragt. Imponerende figurer. Det enorme spil har et velfungerede game play, hvor der er masser af action og strategi samtidig. Kampsystemet er lidt simpelt, men til gengæld effektivt. Der er mange valg i løbet af spillet, og det kan være svært at gennemskue konsekvenserne og finde en fornuftig strategi. Det er derfor en fordel at læse den sektion i reglerne, der beskriver, hvordan man bedst spille den type man har fået.

Cthulhu Wars

Jørn, der i øvrigt var den eneste, der ikke havde læst reglerne, vandt ganske imponerende med fraktionen Crawling Chaos.

Afslutningsvis blev det til et mere eller mindre uheldigt spil Mansions of Madness: Second Edition.

Mansions of Madness

Her havde et eller andet bæst besluttet sig for at hjemsøge en families palæ, og det lykkedes ikke de fire efterforskere at få løst mysteriet før hele familien på tragisk vis var afgået ved døden.

Deltagere: Jørn, Niels, Sebastian og Tonne.

24
feb
2017

Skæve Tårne og En Humanistisk Champion i Midgard

Søndag d. 5. februar 2017 udviklede en rolle-aften med ringe tilslutning sig til en brætspilsaften. Det betød, at Thomas T og Niels først så sig udfordret og absolut også slået af Tonne to spil Bandu.

Bemærk Tonnes yderst afslappet stil samt tilhørende MEGET beskedne tårn, og hvordan det står i skarp kontrast til Thomas T’s stive blik og en yderst besynderlige konstruktion.

Da Casper sluttede sig til gruppen, kastede vi os derfor over Champions of Midgard, hvor en vikingeby skal forsvares, fjerne lande skal udforskes og de bedste krigere og ressourcer skal indsamles.

Spillet er egentlig Worker Placement, men da man nu er vikinger, så er der også indbygget kamp, dog kun med NPC monstre som modstandere. Her får spillet pludselig en snert af Dice Builder. Blandingen fungerer rigtig godt, og det er klart et spil, vi skal prøve igen. Hvis man synes godt om Lords of Waterdeep, men savner lidt mere terninger og tilfældighed, så kan Champions of Midgard helt klart anbefales.

Efter at have fået lidt hjælp til at lægge tallene sammen, viste det sig (lidt overraskende), at Casper løb med sejren. 75% af tiden var han på en absolut sidsteplads og først mod slutningen og særligt i optællingsfasen trak han pludselig fra vi andre. På billedet ses tydeligt, hvor glad en vinder han kan være. Niels fik den læring med fra spillet, at man skal undlade at genere de øvrige spillere fra starten. Det kan godt give bagslag, når point og særligt straf skal tælles op til sidst…

Deltagere: Casper, Niels, Thomas T og Tonne

20
feb
2017

De Udødes Dronning Er Faldet

Søndag d. 22. januar 2017 lykkedes det en meget lille gruppe at finde frem til en hemmelig kælder i grevindens palæ. Alt det skete dog ikke, før de fik anråbt en mistænkelig person i køkkenet med det globalt kendte råb “Hey!”. Det virkede, og nu er de genforenet med Dima.

I den hemmelige kælder bag en forstærket dør fandt den lille gruppe nu bestående af Aelim, Dima, Helmut og Thorgrim nogle voldsomme og uhellige skabninger bestående af 2 stk. af, hvad der mest af alt mindede om et kludetæppe syet af lemmer fra gladiatorer, derudover også 2 stk. veltrænet og kraftigt forstærket wights og ikke mindst en grufuld og samtidig mærkelig tiltrækkende og smilende dame – Gulga Skell.

Efter hård kamp, der nær havde taget livet af alle deltager, der ikke var død på forhånd, lykkedes det Aelim i bedste elverstil at loppe en glaskugle med giftig Skaven-gas ind i rummet, så den landede lige for fødderne af Frk. Skell. Kastet var så spektakulært og gassen så virksom, at på blot få sekunder forsvandt alle jordlige spor af Gulga Skell. Samtidig med hendes død faldt den sidste wight til jorden, og et håb for at det ville have samme virkning for alle øvrige zombier, der huserer i byen, begyndte at spire hos de meget skadet eventyrer.

Deltagere: Jørn, Niels. Ole, Thomas T og Tonne.

08
feb
2017

Brætspil mellem Jul og Nytår 2016

Onsdag d. 28. december 2016 blev der endnu en gang hold “Brætspil mellem Jul og Nytår” på Restrup Enge.

De tidligste fremmødte bestående af Brandt, Kyed, Tonne, Duff og Makob kastede sig straks ud i en omgang Bandu for at varme op.

Antageligt rendte Duff med sejren og på imponerende vis lykkes med at holde sit tårn stående længst (det mangler der dog stadig endelig bekræftelse på!).

 

Herefter blev de skæve træklodser skiftet ud med diverse mere eller mindre anvendelige konstruktions- og vragdele til rumskibe og -skrot i form af en omgang Galaxy Trucker for Tonne, Brandt Thomas H, Duff, Makob og Thomas J.

Igen var Duff den første mand på månen og forrest i kapløbet om at krydse galaksen.

 

Samtidig startede en anden gruppe bestående af Morten K, Thomas T, Kyed og Niels på en kamp og gudernes gunst i en blodig omgang Blood Rage.

Her var det Niels, der gennem lusk, held og nådesløs kamp gjorde de nordiske guder stolte og dermed løb med sejren.

 

Da rumrejsen var afsluttet, sprang en gruppe bestående af Tonne, Jørn, Thomas H, Tue S, Brandt, Makob og Thomas J ud i jagten på Secret Hitler.

Så vidt jeg er orienteret, var det fascisterne, der sejrede flest gange, sågar uden at afsløre hvem der var Hitler.

 

I den mere fredelige ende, blev der hos Morten K, Thomas T, Kyed og Niels søgt at vinde herredømme i Terra Mystica.

Her blev der ganske overbevisende sejret af Kyed.

 

En anden gruppe bestående af Tonne, Tue S, Thomas H, Jes, Brandt, Makob og Thomas J tog kampen op mod Yog-Sothoth i et spil Arkham Horror.

Mod alles forventning lykkedes det gruppen at besejre bæstet og sikre planetens overlevelse for en tid. Der er stadig spekulationer om der muligvis var noget, der blev overset i reglerne…

 

For de folk, der stadig kunne løfte kortene blev aftenen afsluttet med en tur gennem hele Kickstarter-udgaven af Joking Hazard. Det drejer sig om Tonne, Kyed, Morten K, Makob, Thomas J og Niels.

Efter en massiv omgang af upassende jokes og politisk særdeles ukorrekte hentydninger viste en optælling af point, at det var Niels, der bedst mestrede kombinationen af usmagelig humor og referencer til pik og patter.

 

Alt i alt var det endnu en rigtig god aften med mange deltagere fordelt i løbet af aftenen og et stort antal både nye og kendte spil. Jeg glæder mig allerede til næste års arrangement.

Deltagere: Brandt, Duff, Jes, Jørn, Kyed, Makob, Morten K, Niels, Thomas H, Thomas J, Thomas T, Tonne og Tue S.

05
jan
2017

Genforening med ga(m)le venner

Søndag d. 2. oktober mødes en lidt kuriøst sammensat gruppe for at finde en mistænkelig kvinde i et besat palæ. Hvad de fandt i kælderen chokerede dem alle!

Helmut, Thorgrim og Gosbert fulgte et mistænkeligt og meget dragende spor til, der førte dem til et besynderlig værelse. Her fandt den altid kvikke Helmut en hemmelig lem i gulvet, der førte en interessant fangekælder. Først mødte de en meget veludrustet våbenskab, der indeholdt et stort udvalgt af meget store og tunge instrumenter beregnet til død og ødelæggelse – og så en lille bitte (og magisk?) bue. Længere inde i kælderen, var dens eneste celle bevogtet af to wights, der ikke umiddelbart tillod adgang til cellen. Da de to vogtere var travlt optaget i kamp, lykkedes det dog alligevel Helmut (han havde en god aften!) at låse cellen op og befri den store kæmpe af en kriger, der var spæret inde. Efter nogle gevaldige sving med Thorgrims økse og imponerende kast med håndvægte blev de to wights bragt af dage og Gosbert kunne pludselig genkende hans gamle bekendte Frans. Efter en lidt forvirrende introduktion, udspurgte gruppen Frans om hans kendskab til Gulga Skell, invasionen og meningen med det hele. Her blev det ikke mindre forvirrende…

Warhammer

På grund af den medrivende kamp og den efterfølgende svært underholdende samtale med Frans, blev der desværre ikke taget nogle billeder af gruppen. I stedet er der her et hurtigt billede af kortet, der beskrev layoutet af fangekælderen.

Deltagere: Casper, Jørn, Mads, Niels og Tonne.