Søndag d. 4. september 2016 blev en aften med aflyst rollespil til en kamp om borgermesterposten blandt nobiliteten i Lords of Waterdeep udgivet af Wizards of the Coast.
Opbygningen hvor hver spiller får uddelt en hemmelig strategi fungerer rigtig godt, da alle mistænker alles motiver hele spillet igennem. Desværre (i den her sammenhæng) er spillet lidt kort og sidder reglerne ikke på rygraden endnu, så kan det være svært at have overskud til at overvåge og reagerer på de andre spillers handlinger.
Morten K fik spillet en intriger, der gav ham en ekstra agent og samtidig bygget en bygning, der til tider også gave en first-mover ambassadør. Det gjorde ham meget farlig, da han kunne udføre sine opgaver meget hurtigere end de øvrige spillere. Lige lidt hjalp det dog, da det i stilhed lykkedes Niels at gennemføre et stort antal små missioner, der alle gav bonus i forhold til hans strategi. Lusk har og vil altid være den bedste strategi.
På trods af, at det var første gang Thomas H spillede spillet, så tog det ikke meget længere end et par timer at spille. Derfor sluttede vi aftenen af med en kort omgang Munchkin Cthulhu, som er udgivet af Steve Jackson Games.
Da raten af bagholdsangreb var meget høj, stillede vi en timer, for ikke at det skulle tage hele natten, og da uret ringede, var det Thomas T, der var på højest level og dermed vinder.
Deltagere: Morten K, Niels, Thomas H og Thomas T
Lørdag d. 27. august 2016 var der genforening med en nørd, der er flyttet længere ned i landet. Dagen startede tidligere end normalt, for der var meget spil på programmet.
Første spil var Forbidden Stars, der bygger på Warhammer 40.000 universet fra Games Workshop og er udgivet af Fantasy Flight Games.
Når spillepladen er bygget, starter planlægningen af erobringen af planeter og systemer på jagt efter objective tokens, assets og andet godt. Der er 8 runder, der består af en planning phase, hvor der fordeles ordre facedown, hvor man planlægger at udføre actions. Disse afvikles derefter efter tur i operations phase og kan indeholde flytning af tropper (Advance), research (Strategize), byg enheder (Deploy), høst ressourcer (Dominate). Slutteligt er der refresh phase, hvor man bassalt set rydder op og scorer point. Skulle man risikere at komme i combat, så afvikles det med en kombination af terninger og kort, fra et deck man selv bygger gennem upgrades. Det fungerede ganske godt, og er en ret spændende må at håndtere det på.
Spillet fungerer generelt rigtig godt, og der er masser af action fordi pladen ikke er for stor, og fordi de objective tokens man jæger er fordelt over hele pladen, så man kan ikke undgå at komme i kontakt med alle. Den største ulempe er tiden. Vi startede klokken 13:00 og var først færdige omkring kl 22:00 – altså 9 timer! Det betød så, at der var lidt udskiftning af spillere undervejs, hvor Martin B erstattede Thomas T, og Ole var stand-in for Niels, da han skulle lave pizza. Sebastian, der er spillets ejermand og den eneste, der havde prøvet det før, fortalte, at et normalt spil tager 4-5 timer, for folk, der kender reglerne.
Vinderen af spillet blev i øvrigt ikke overraskende Sebastian, der spillede Human. Jørn spillede Chaos, Niels/Ole spillede Orks og Thomas T/Martin B spillede Eldar.
Da vi var færdige med første spil, skiftede de af os, der blev tilbage til Mansions of Madness second edition, der også er udgivet af Fantasy Flight Games, med en iPad som game master.
Der er stort potentiale i den måde at lave spil på, men det virkede som om, at applikationen kun var halvt færdigudviklet til formålet. Indledningen blev læst op med stemningsfulde effekter og det hele, men de efterfølgende mange og lange tekstpassager, må man selv hakke sig igennem. Selv om Sebastian har en sprød og silkeblød stemme, så er det alligevel ikke optimalt. Samtidig var der mange situationer, hvor vi alle endte med at sidde og stirre direkte på iPad’en i stedet for at interagere med brættet. Selvsagt ville den oplevelse have været bedre, hvis billedet blev vist på en større skærm, hvilket sjældent er et større problem, men som i vores tilfælde kræver det en lille smule mere planlægning.
Spillet fungerer som første udgave ganske udmærket. Selvfølgelig balancerer man konstant på kantet af vanvid og udmattelse, men trods alle forventninger, så lykkedes det os faktisk at vinde over spillet.
Deltagerer: Jørn, Martin B, Niels, Ole, Sebastian og Thomas T
Søndag d. 7. august 2016 mødtes en talrig gruppe endnu en gang for at befri Talebheim for sine skadedyrsproblemer.
Først blev der varmet op med en omgang Monthy Python Fluxx, imens vi ventede på en, der alligevel ikke ved, hvad det drejer sig om (nudge, nudge…)
Her løb Thomas H med sejren efter en tilfældig omgang keeper-bytte og lidt lusket, strategiske og muligvis også heldige korttricks.
Efter kortspil blev der skiftet til WFRP2 og den sorg og kvide, det måtte medføre. Den splittet gruppe blev forenet, så nu både elver og trylle-manden var med, samtidig forsvandt den efterhånden meget mistænkte Elisa på mærkværdig vis.
Efter et mindre sammenstød med en enkelt zombie, besluttede gruppen sig for at følge sporet, der ledte til the Grand Manor. Her blev hurtigt lagte planer blandet med impulsive reaktioner og aftenen sluttede med en gevaldig cliff-hanger. Hvor mange zombier, kan der være i et enormt stort palæ?
Dagens citat var noget i stil med: “Prøv lige at forestil jer vor helt egen hær af zombier. Det har jeg altid drømt om!”
Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Per, Thomas H, Thomas T og Tonne
Torsdag d. 14. juli 2016 blev Mads og Niels genforenet med en gammel kending i form af open source udgaven af Transport Tycoon Deluxe, som bliver kaldet OpenTTD
Stillet varede hele aftenen og det meste af natten, og efter ca. 5 timer (og ca. 15 år in-game) kunne begge selskaber præsentere fornuftige regnskaber, til trods for utallige besynderlige og jævnligt uheldige investeringer, så som 3 togulykker på samme strækning indenfor ét år, eller indkøb af fly, der var for store til at lette fra den lufthavn, de var købt i.
Generelt kan man sige, at OpenTTD lever fint op til forventningerne, når man er gammel tilhænger af Transport Tycoon Deluxe – og så er det tilmed gratis! Netværksfunktionen fungerer fint til multiplayer, men man skal sikre sig at have en hurtig og stabil netværksforbindelse, hvis man vil spille med de (enormt!) store kort. På et kort med 2048 x 2048 felter (det næststørste kort, man kan vælge, og absolut et virkeligt stort kort!) måtte vi med to spillere opgive WiFi og skifte til kablet netværk. I øvrigt kan man nu spille virkeligt mange folk i netværk i modsætning til 2 mand i det originale spil. Derudover er der nogle enkelte funktioner hist og her i spillet, der er blevet opgraderet og tilføjet, men det er ikke noget, man bliver generet af, og de nye tiltag fungerer ganske godt.
Deltagere: Mads og Niels
Søndag d. 10. juli 2016 mødtes en lille gruppe for at gå påbegynde nedstigningen i mørket med en omgang Descent: Journeys in the Dark (2nd edition).
Gruppen havde en let første quest, hvor deres Overlord var alt for flink ved dem.
Næste quest nåede de kun første encounter, men allerede her kunne de tydeligt mærke en forskel på den kærlighed, de blev tildelt.
Der er nu lagt op til en længere og smertefuld rejse for dværgkrigeren, healeren og den skumle necromancer med sin forbandet ven.
Deltagere: Jørn, Overlord Niels, Per og Tonne.