Rotter i Kloakken og Gensyn med Gamle Eventyrer
Søndag d. 30. april 2017 blev gruppen pludselig kontaktet af en lille gruppe frie overlevende i deres nye beslaglagte hjem “The Grand Manor”. Deres leder var en gammel rejsefælle af gruppens; nemlig Sigmar-præsten Magnus. Det mest besynderlige ved den begivenhed var, at gruppens elver Alelim overså dem snige sig op til huset, til trods for fuld rustning og masser af udstyr. Dette gik ikke ubemærket hen hos både Magnus og selvfølgelig særligt Thorgrim.
For at gøre endnu et forsøg på at nærme sig Ståløjes formodet opholdssted, og for at undgå portvagter og patruljer der tidligere har givet problemer, besluttede gruppen sig for at vandre gennem kloakken mod centeret af byen. Ikke overraskende mødte gruppen en patrulje Skaven nede i kloakken også. De efterhånden meget slidte eventyrer var hårdt prøvet mod patruljen, men blev pludselig overrasket af hjælp fra Elisa, der sprang ned i kloakken og angreb rotterne bagfra. Forvirret af tumulten og grebet af stemningen havde Elisa dog svært ved at opfatte, hvornår kampen var ovre og fortsatte derfor sin blodige dans mod Gosbert. Med et imponerende wrestling-move fra Thorgrim og lidt hjælp fra noget søvndyssende trylle fra Johan (der i øvrigt nu er blevet vasket igen), faldt hun dog til ro. Her fik gruppen lejlighed til endelig at konstatere eksistensen og inspektion af den meget omtalte ring. Efterfølgende gik debatten om, hvorvidt hun kunne kureres med amputation, magi eller ild, da ringen ikke vil af hendes finger. Det er endnu ikke afgjort endeligt.
Deltagere: Casper, Jes, Jørn, Niels, Sebastian, og Thomas H.
De Udødes Dronning Er Faldet
Søndag d. 22. januar 2017 lykkedes det en meget lille gruppe at finde frem til en hemmelig kælder i grevindens palæ. Alt det skete dog ikke, før de fik anråbt en mistænkelig person i køkkenet med det globalt kendte råb “Hey!”. Det virkede, og nu er de genforenet med Dima.
I den hemmelige kælder bag en forstærket dør fandt den lille gruppe nu bestående af Aelim, Dima, Helmut og Thorgrim nogle voldsomme og uhellige skabninger bestående af 2 stk. af, hvad der mest af alt mindede om et kludetæppe syet af lemmer fra gladiatorer, derudover også 2 stk. veltrænet og kraftigt forstærket wights og ikke mindst en grufuld og samtidig mærkelig tiltrækkende og smilende dame – Gulga Skell.
Efter hård kamp, der nær havde taget livet af alle deltager, der ikke var død på forhånd, lykkedes det Aelim i bedste elverstil at loppe en glaskugle med giftig Skaven-gas ind i rummet, så den landede lige for fødderne af Frk. Skell. Kastet var så spektakulært og gassen så virksom, at på blot få sekunder forsvandt alle jordlige spor af Gulga Skell. Samtidig med hendes død faldt den sidste wight til jorden, og et håb for at det ville have samme virkning for alle øvrige zombier, der huserer i byen, begyndte at spire hos de meget skadet eventyrer.
Deltagere: Jørn, Niels. Ole, Thomas T og Tonne.
Genforening med ga(m)le venner
Søndag d. 2. oktober mødes en lidt kuriøst sammensat gruppe for at finde en mistænkelig kvinde i et besat palæ. Hvad de fandt i kælderen chokerede dem alle!
Helmut, Thorgrim og Gosbert fulgte et mistænkeligt og meget dragende spor til, der førte dem til et besynderlig værelse. Her fandt den altid kvikke Helmut en hemmelig lem i gulvet, der førte en interessant fangekælder. Først mødte de en meget veludrustet våbenskab, der indeholdt et stort udvalgt af meget store og tunge instrumenter beregnet til død og ødelæggelse – og så en lille bitte (og magisk?) bue. Længere inde i kælderen, var dens eneste celle bevogtet af to wights, der ikke umiddelbart tillod adgang til cellen. Da de to vogtere var travlt optaget i kamp, lykkedes det dog alligevel Helmut (han havde en god aften!) at låse cellen op og befri den store kæmpe af en kriger, der var spæret inde. Efter nogle gevaldige sving med Thorgrims økse og imponerende kast med håndvægte blev de to wights bragt af dage og Gosbert kunne pludselig genkende hans gamle bekendte Frans. Efter en lidt forvirrende introduktion, udspurgte gruppen Frans om hans kendskab til Gulga Skell, invasionen og meningen med det hele. Her blev det ikke mindre forvirrende…
På grund af den medrivende kamp og den efterfølgende svært underholdende samtale med Frans, blev der desværre ikke taget nogle billeder af gruppen. I stedet er der her et hurtigt billede af kortet, der beskrev layoutet af fangekælderen.
Deltagere: Casper, Jørn, Mads, Niels og Tonne.
Python og Stormning af Det Store Palæ
Søndag d. 7. august 2016 mødtes en talrig gruppe endnu en gang for at befri Talebheim for sine skadedyrsproblemer.
Først blev der varmet op med en omgang Monthy Python Fluxx, imens vi ventede på en, der alligevel ikke ved, hvad det drejer sig om (nudge, nudge…)
Her løb Thomas H med sejren efter en tilfældig omgang keeper-bytte og lidt lusket, strategiske og muligvis også heldige korttricks.
Efter kortspil blev der skiftet til WFRP2 og den sorg og kvide, det måtte medføre. Den splittet gruppe blev forenet, så nu både elver og trylle-manden var med, samtidig forsvandt den efterhånden meget mistænkte Elisa på mærkværdig vis.
Efter et mindre sammenstød med en enkelt zombie, besluttede gruppen sig for at følge sporet, der ledte til the Grand Manor. Her blev hurtigt lagte planer blandet med impulsive reaktioner og aftenen sluttede med en gevaldig cliff-hanger. Hvor mange zombier, kan der være i et enormt stort palæ?
Dagens citat var noget i stil med: “Prøv lige at forestil jer vor helt egen hær af zombier. Det har jeg altid drømt om!”
Deltagere: Casper, Jørn, Niels, Per, Thomas H, Thomas T og Tonne
Genforening med venner og besøg hos nobiliteten
Søndag d. 26. juni 2016 måtte den samlet gruppe forlade deres midlertidige skjulested på grund af brand på førstesalen. I forvirringen mistede de deres tyllemand og deres elver, der måtte flygte hen over tagene. De tilbageværende tre gruppemedlemmer Gosbert, Helmut og Thorgrim fandt derefter ly i en stue hos en Shallaya-præst, hvor deres ven og mesterlæge Leopold tilfældigvis opholdt sig i færd med at foretage intensiv førstehjælp på Elisa.
Da rotterne systematisk begyndte at inddrive fanger dagen efter, besluttede gruppen sig for at flygte til Mannor District, hvor de gik på rov i den første og bedste ejendom. Det skete dog ikke foruden et lettere smartefuld møde med en Skaven langskytte. Helmt’s øre bliver aldrig helt det samme igen…
Gruppen er tydeligvis frustreret over den følelse af afmagt man naturligt oplever, når man står midt i en fremmed by, der er under invasion af særdeles fjendtlige væsener. Hvorfor kan vi ikke stoppe strømmen af rotter? Hvor længe kan vi blive ved på den her måde? Hvad mon der sker, hvis ikke vi får dem stoppet? Måske får I nogle af svarene næste gang…
Deltagere: Jes, Jørn, Niels, Per, Thomas H og Tonne.