Tumult på Markedspladsen

Lørdag d. 30. november 2024 var første gang gruppen af uheldige helte mødtes, mere eller mindre uden af vide det. Det bliver spændende at se, hvordan kommer til at udvikle sig.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Noter fra dagens session:

Übersreik

Theo kommer fra Stormdorf, som er tæt på Übersreik. Var lidt upopulær der. 

Vejen nordpå fra byen leder mod Bretonnia. Floden hedder Teufel. Übersreik er en handelsby/centrum.

Sigismund von Manfred har fjernet alle grevens beføjelser. Ingen ved hvorfor. Alle, der betragtes som værende loyale mod den gamle greve, er blevet fjernet. Flere af disse støtter hænger nu fra byens mure.

Soldater fra Altdorf patruljerer nu i byen og befolkningen er mistænksomme over for dem. Altdorfs soldater er klædt i blå og røde farver, mens soldater der kommer fra Übersreik er klædt i gule og blå farver.

I byen er der en statue af ”Magnus the Pious” som genopbyggede byen efter den seneste invasion. Meget af dette er blevet bygget af dværgene. Som resultat af det, har dværgene deres eget kvarter i denne by.

En ganske almindelig dag ved Herskels Drageglas

Vi starter ved ”Herskels Drageglas”, der er en glasbutik, hvor vi alle kigger på varer. En yndig kvinde i 40’erne bestyrer butikken. Hun har et blåt øje og et af glas. De enkelte værker lader til at være godt håndværk. Vi hører noget, der larmer, der lyder som et slagsmål, som kommer nærmere. 

Før vi ved af det, er der cirkusartister omkring os, der slås med borgere fra byen, som kalder dem Altdorf-afskum. En cirkusvogn, hvor der står ”Betsys Wursters woundrous calvacade” står i baggrunden.

Theo prøver at undgå at blive blandet ind i slagsmålet, men falder over sig selv og bliver som resultat blot trukket længere ind i det (tager et enkelt wound).

Dornoc prøver at undgå at blive ramt af tilfældige slag, men mister balancen og falder. Han prøver derefter at improvisere ved at knække et ben af den nærmeste vognbod og kaste det mod en af slagsbrødrene. I sin hast lagde han dog ikke mærke til, at bordet var fyldt med kødtærter, som nu glider ned og dækker hele området hvor der er slagsmål. 

Theo prøver diskret at stjæle fra den person Gertrude er ved at gennembanke. I sin iver efter at komme tæt på den liggende mand, lykkedes det dog kun Theo at få fat i en tærte, som han med glæde kunne konstatere smager godt. 

Dornoc er nu fuldstændig indsmurt i tærte og vrider om på sin ankel i sit forsøg på at nærme sig sin modstander, som også giver ham en fiberskade i det venstre ben, så han nu humper rundt uden så meget elvisk ynde. Resten af gruppen overvejer, om Dornocs øgenavn bør være Bambi.

Gertrude fortsætter med at banke løs på forskellige modstandere. Den næste uheldige modstander får revet sin højre arm helt af led og ligger nu og vrider sig i smerte med indre blødninger. Theo befrier manden for hans værdigenstande, men Gertrude lægger mærke til det.

De indgår på stedet et partnerskab, hvor Gertrude banker dem, Theo snupper værdigenstande og de deler byttet efterfølgende.

Imens står der en noget forvirret mand over Dornoc som stadig vrider sig i smerte og vælger at trampe på hans skadede ben inden Dornoc kommer op igen.

Silas tager et slag til hovedet, og før vi ved af det, bliver der også kastet en levende gris ind i kaosset, som løber forvildet rundt. Gertrude og Dornoc fejler og lykkedes ikke med at komme af vejen. Alle bliver væltet af grisen i dens hysteriske forsøg på at flygte, så vi nu ikke blot er dækket af kødtærte, men også griselort.

Dornoc – lettere irriteret over udviklingen – pander sin nærmeste modstander en, mens Gertrude i sin iver formår at slå sig selv i næsen med en utrolig mistimet uppercut.

En høj man på 3 meter med et lille hoved blander sig nu i slagsmålet. Theo griber et af glashåndværkerne fra butikken (et krus med sigmars symbol) og slår opad og rammer ham i skridtet. Da manden forsøger at ramme Theo undgår Theo slaget og manden rammer sig selv i knæet i stedet for. Gertrude og Theo samarbejder om at banke den store mand – Theo formår at knuse hans højre hånd med glaskruset- så han til sidst falder om. 

En artist der er flammesluger og spyr ild, med tatoveringer af flammer bliver pludselig skudt med en pil i halsen. Vi lægger mærke til nogle skikkelser med armbrøster på tage i horisonten som de ansvarlige.

En dværg fra cirkustruppen kommer gående på stylter og bruger dem til at sparke en Altdorf-soldat i skridtet.

Gertrude rammer sin næste uheldige modstander i hovedet. Gertrude, Theo og Dornoc lægger mærke til, at der er tre personer der i udkanten af slagsmålet truer en ældre kvinde på livet imens kvinde forsøger at skærme en yngre pige. Gertrude trækker nu sin økse og laver et dybt sår hvor ledbånd bliver skåret over, så banditten besvimer og falder om. Theo rammer en af de andre med sin slynge og de prøver at flygte. Gertrude rammer dog en af de to resterende banditter på kæben, så han er færdig.  

Silas og Dornoc koncentrerer sig imens om en af de øvrige slagsbrødre der er en bager. Silas bruger sin myndige stemme til at få bageren til at begynde at bakke væk fra Dornoc. Dornoc vælger dog at gå efter bageren, for at gøre arbejdet færdigt. Han formår dog i sin iver at vride om på det andet ben og også få en fibersprængning i det ben (Dornocs tredje critical failure i én kamp). Bageren ser en mulighed og begynder at gå hen mod Dornoc for at gøre det af med elveren. Silas prøver at få ham til at stoppe, men lige der vælger den unge mands stemme at gå i overgang igen, hvilket gør at flere nu tør at gå løs på de to.

Før det når at eskalere yderligere, lyder der tre pistolskud lige efter hinanden. Der kommer en kvinde i fuld rustning med flammende rødt hår, som tydeligvis er kaptajnen af byvagten. Sammen med hende er der 10-15 soldater fra Altdorf, der omringer gruppen og anholder os og alle andre der var involveret i slagsmålet. Vi bliver nødt til at bære Dornoc til arresten.

En ny begyndelse

Lørdag d. 21. september 2024 mødtes et nyt hold med store (om end nytteløse?) forhåbninger om, gennem tvivlsomme handlinger, at gøre The Old World til et bedre sted.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Hele dagen gik med at rulle, vælge og diskutere fordele og ulemper ved de nye karakterer.

Dornoc, den unge skovløber fra Reikwald

Dornoc startede sit indtil videre meget korte liv i hemmelig elverbosættelsen dybt inde i Reikwald Skovens hjerte. Opvokset i en verden af skyggefulde træer, rislende bække og mystiske skabninger, udviklede Dornoc en dyb forbindelse til naturen. Han lærte at bevæge sig lydløst gennem skoven, at forstå dyrenes sprog og at læse tegnene i vinden.

Som en del af sin træning som spejder, blev Dornoc tidligt sendt ud på opdagelsesrejser i skoven. Han lærte at overleve under de barskeste forhold, at finde føde og ly, og at beskytte sig selv mod skovens farer. Da han blev ældre, begyndte han at guide mennesker gennem skoven, og senere også elvere, der havde brug for at rejse til menneskebyer.

Det var gennem dette arbejde, at Dornoc første gang besøgte Übersreik. Den store by var en stærk kontrast til den stille ro i skoven, men Dornoc tilpassede sig hurtigt. Han blev fascineret af menneskenes liv og deres teknologi, men også af deres grådighed og deres mangel på respekt for naturen.

Nu, hvor Dornoc har udført sine opgaver i Übersreik, er han klar til nye eventyr. Han ønsker at udvide sin horisont og opleve mere af verden uden for skoven. Måske vil han finde andre elverfolk, eller måske vil han opdage en helt ny civilisation. Uanset hvad fremtiden bringer, er Dornoc sikker på, at han vil møde mange udfordringer og lære meget undervejs.

Gertrude, den rastløse dværg fra Karak Azgaraz

Gertrude var født og opvokset i den storslåede underjordiske by Karak Azgaraz, et hjem for stærke traditioner, utrætteligt arbejde og en dyb respekt for orden. Men Gertrude var ikke skåret ud i det samme stof som sine klanmedlemmer. Mens de andre dværge fandt tilfredsstillelse i at hamre på ambolte og udvinde dyrebare metaller, længtes Gertrude efter spænding og eventyr.

Hans rastløse ånd og korte lunte gjorde ham til en outsider i klanen. Han kunne ikke finde ro i det monotone arbejde i minerne og drømte om at udforske verden uden for de underjordiske tunneler. Da en gruppe eventyrlystne dværge fra Karak Azgaraz drog mod Übersreik på jagt efter nye udfordringer, så Gertrude sin chance. Uden et farvel til sin klan, men med en rygsæk fyldt med forsyninger og en krigerisk glæde i hjertet, begav han sig ud på eventyr.

I Übersreik håber Gertrude at finde et fællesskab af ligesindede dværge, der deler hans tørst efter kamp og spænding. Han er klar til at møde enhver udfordring, uanset om det er at kæmpe mod monstre, plyndre gamle ruiner eller forsvare byen mod angreb. Gertrude er en lojal ven, men også en farlig fjende, og han vil gøre alt for at beskytte dem, han holder af.

Theo, den fingernemme halfling fra Stormdorf

Theo var ikke født med en sølvsked i munden, men snarere en trang til at låne andres. Opvokset i den menneskedominerede by Stormdorf, hvor halflinger altid var i mindretal, lærte Theo hurtigt at klare sig selv. Med en fingernemhed, der grænsede til det kunstneriske, udviklede han en særlig evne til at finde vejen til andres ejendele.

I Stormdorf var det dog ikke længe, før Theos rygte som en småtyv spredte sig. Den lille by kunne ikke rumme en halvling med så lange fingre, og Theo indså, at det var på tide at søge nye horisonter. Übersreik, med sin pulserende atmosfære og store befolkning, virkede som det perfekte sted at starte på ny.

I Übersreik håber Theo at kunne lægge sin fortid bag sig og starte på en ny eksistens. Han drømmer om at slutte sig til en gruppe eventyrere, hvor han kan bruge sine evner til at skaffe værdifulde genstande og samtidig beskytte sig selv og sine nye venner. Med sin optimistiske indstilling og evne til at se det positive i enhver situation, er Theo sikker på, at han vil finde sin plads i den store verden.

Silas, den forældreløse heksejæger

Silas voksede op i Altdorf, en by der pulserer af liv og intriger. Hans barndom var dog alt andet end idyllisk. I en alder af blot 10 mistede han sine forældre på den mest brutale måde, man kan forestille sig. En heks, drevet af et mørkt ønske om magt, angreb deres hjem. I det kaotiske inferno, der fulgte, blev Silas vidne til sine forældres død.

Traumet fra den aften har formet Silas‛ liv dybt. Han blev opfostret af en streng orden af heksejægere, der så hans personlige tragedie som en mulighed for at forme ham til et våben mod mørkets kræfter. Ordenen så hans intense had til hekse som en drivkraft, der kunne skærpe hans evner og gøre ham til en effektiv jæger.

Under sin opvækst i ordenen blev Silas trænet i kamp, magi og efterretningsarbejde. Han lærte at mestre sværd, bue og forskellige magiske artefakter. Men vigtigst af alt lærte han at være tålmodig, observant og analytisk. Som forehører har han udviklet en evne til at få folk til at tale, selv de mest modvillige.

Silas har altid været drevet af et ønske om hævn. Han har søgt efter enhver mulighed for at finde den heks, der dræbte hans forældre. Det var dette ønske, der førte ham til Übersreik. Et rygte om en heks, der opererede i området, havde vakt hans interesse. Men sporet blev koldt, og Silas fandt sig selv strandet i en fremmed by, omgivet af nye farer og muligheder.