Meingot vs. Silverbeard

Lørdag d. 11. oktober 2025 mødtes de tvivlsomme helte endnu en gang, og her blev de udfordret at, at dagens udfordringer pludselig krævede grundig efterretning diplomati og diskretion. Det er svært at opnå en konklusion – eller bare reel fremdrift – når alle peger på hinanden som den skyldige. Læs mere om det i Michaels (OMG!) noter nedenfor (når de er tilgængelige).

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Anders’ noter fra dagens session:

[Tilgår senere]

Der er en trold under broen!

Lørdag d. 9. august 2025 mødtes den umage gruppe endnu en gang, men til deres store overraskelse blev den kedelig hverdag afbrudt af et heftigt sammenstød med en klam flodtrold. Læs mere om det i Anders noter nedenfor.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Anders’ noter fra dagens session:

Vi vælger at tage ned til floden, for at holde udkig ved de steder tæt på broen, hvor Durnoc fik øje på nogle klomærker. På vej ned derned om aftenen, lægger vi mærke til, at der er nu er større grupper af bøller der patruljerer området, efter vores møde med dem sidste gang vi var i området. Silas og Dornuc holder sig i skyggerne af husene tæt på floden og lader som om de bare er ude på en svirretur, mens Gertrude sidder på kanten af kajen til floden med den flaske vin, mens Theo går rundt ved bredden og lader som om han er fuld. 

Efter et stykke tid lægger Dornuc mærke til, at der kommer en krusning på vandet og der dukker nogle pigge op i vandoverfladen på vej med Gertrude. Gertrude har (slår 76) desværre været lidt for opmærksom på vinflasken og reagerer derfor ikke på resten af gruppens signal om, at der er noget på vej. 

Pludselig bliver Getrude rykket i benene af en stor grøn hånd der er tre gange så stor som et menneskes. Bæstet viser sig dog at være for ivrig efter sit næste måltid, da kløerne ikke får ordentligt fat, men i stedet glider af benene rammer båden nedenfor og vælter den på hovedet. Dornuc får med besvær trukket Getrude væk fra kanten og i umiddelbar sikkerhed.

Det gør at bæstet der har plaget området endelig afslører sig. En cirka 3-4 meter høj grøn slimet flodtrold trækker sig op på kanten og har et anker i sin venstre hånd, som den bruger som våben. Dornuc trækker denne gang sit sværd og ikke sin dolk (endelig en værdig modstander?) og angriber trolden på dens højre siden. Det lykkedes ham få et ordentligt hug ind på dens venstre ben, som faktisk skærer igennem dens tykke skællede hud.

Getrude vil ikke have det sagt, at en dværg ikke kan gøre det samme som en elver og forøsger at hugge dens venstre arm af med sin økse. Hun får dog ikke noget ud af sine anstrengelser og bliver noget frustreret. Theo står på sikker afstand af bruger sin slynge til at sende en sten lige i skallen på flodtrolden. Silas vælger at hjælpe Getrude og stikker trolden i dens venstre arm med sit sværd. Trolden der stadig er sulten, forsøger at sluge Getrude, men det lykkedes hende at undvige. 

Mens Dornuc angriber igen, lægger han mærke til at trolden begynder at hele sine sår. Det synes Dornuc er snyd og hakker løs (11 i skade) så den bløder. Gertrude forsøger at vise hun også kan bidrage nu hvor hun er den eneste der endnu ikke har ramt trolden, men rammer ved siden af igen. Getrudes frustration stiger.

Theo slynger endnu en sten afsted og rammer den der her gang i dens højre arm, mens Silas lykkedes med at skære en flænge i dens ben. Trolden Hamrer Dornuc i hovedet (gør syv i skade). Lettere omtumlet svinger Dornuc rundt med sit sværd for at gøre gengæld, men uden at ramme noget. 

Getrude – nu lettere rasende over ikke at få ram på trolden –  angriber igen… og rammer ved siden af igen. Theo nyder kampens forløb og slynger endnu en sten i hovedet på den fra afstand. Silas bliver overvældet af stanken fra trolden og gør ikke andet end at kæmpe med sin brækrefleks. Trolden forsøger endnu en gang at få ram på Getrude uden held.

Dornuc kigger på trolden og siger ”heal this shit!” og finter et udfald. Da trolden slår ud med armen, undviger han elegant og skærer i en flydende bevægelse samtlige sender og muskler over i armen, så den hænger slapt til siden af trolden. Trolden besvimer af blodtabet og Getrude går resolut hen og får afløb for alle sine opsparede frustrationer ved at hugge hovedet af trolden. Vi kan konstatere at det fik den til at stoppe med at hele sine sår. 

Vi beholder hovedet som bevis og beder en patrulje af byvagter om at tage sig af resten af kroppen. De fortæller, at det er meget usædvanligt, at se en flodtrold her ved byen. Vi tager tilbage til barakken, hvor en kirug får kigget på Dornucs skader fra kampen og får healet det meste af det. Vi bliver vækket om morgenen og får at vide, at der er indkaldt til et morgenmøde med kaptajnen for byvagten. Andrea Pfeffer er der, samt Rodi og et par andre.

Det viser sig at være en ceremoni for at ære Rudi Klumpenklug, som får æren for alt det vi har gjort de seneste dage. Fra at stoppe slagsmål i kroen, til at redde folkene ud fra den brændende bygning til at klare flodtrolden. Han får en æresbevisning og en pose med mønter. Vi bliver bedt om at efterleve hans strålende eksempel. Gruppen er en anelse misfornøjede, men kan ikke gøre andet end at gå på patrulje, når han giver besked på det, da det stadig er hans rapporter, der afgør om vi stadig får lov at leve. 

Efter vagten tager gruppen hen til Johnny ”the bowmaker” for at få købt en bue til Dornuc. Theo får forhandlet den samt 6 pile ned på 5 guld og to schillings. Silas donerer alt det guld han selv havde til formålet. 

Efter det tager gruppen hen til baglokalet ved ”the crooked hammer”, hhor Theo sørger for at de kommer ind. Vi beder om en kontaktperson, der kunne være interesseret i at købe et troldehoved. Mens vi venter, spilelr Theo kort og vinder yderligere nogle schillings. Vi bliver sat i kontakt med en Liebwen Maker, som samler på dyr og andre kuriositeter. Gruppen får 12 guld og fem schillings samt en lykkeamulet til hver for troldehovedet. 

Theo foreslår straks, at gruppen giver ham alt guldet, så vil han tage tilbage og spille kortspil med langt højere indsatser i baglokalet til ”The crooked hammer”, da han endnu ikke har tabt der. Silas: ”men det kun tabe alle pengene.” Theo: ”Det er derfor det kaldes hasard spil.” Silas: ”Giv mig mit guld nu!”.

Til sidst bliver gruppen enige om at dele guldet mellem sig, med to guld og fem schillings til Dornuc, Theo og Silas, mens Getrude i sin gavmildhed accepterer kun at få en guldmønt. Derudover får Silas sine fem guldmønter tilbage, han havde lagt ud for Dornucs bue. 

På næste vagt gå Rudi hen på sit stamværtshus og venter på at kommer tilbage fra patruljen.

Dagligdagens store mysterier

Lørdag d. 3. maj 2025 mødtes gruppen igen, for at aftjene deres samfundstjeneste i Übersreik. De støder fortsat på flere besynderligheder, som måske kræver yderligere efterforskning.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Anders’ noter fra dagens session:

Theo ser sig omkring og er på grund af Ranalds symbol på bagsiden af kroen (guden for tyve og spillopmagere) helt på det rene med, at der foregår mere her, end almindelig beværtning af gæster. 

Kromanden Gert fortæller dog Theo, at vores handlinger er blevet bemærket og at han vil lade ”The cross” vide, at vi er på den gode side.

På en af de næste dagpatruljer kommer vi forbi en købmand, som er noget tumult med nogle bisser. Rudi lyder uinteresseret på hvordan de siger til ham, at han skylder afgifter for at have en bod ved docken. Da vi vil til at gribe ind, for vi klart at vide af Rudi, at vi bare skal gå videre uden at blande os.

Han forklarer, at hvis man rager uklar med dock-guilden så får man problemer. Man skal betale afgiften for at få lov til at være der. Det lader til at byvagten (i dette tilfælde Rudi) også får en del af de penge der bliver indkrævet på denne måde. Dornuc bemærker, at vi ikke kan lide at se nogle få tæsk. Gertrude: ”Det har jeg ikke nogen problemer med. Jeg har en akademisk interesse i det med voldsudøvelse mod betaling.”

Theo indprenter sig udseendet af de fire bøller, så han vil kunne genkende dem, hvis vi møder dem igen.

Efter vores patrulje med Rudi er slut, beslutter vi at gå tilbage og snakke med købmanden, for at høre hvad der var sket. ”Jeg faldt. Ind i en dør” Gertrude: ”Hvad koster det ikke at falde ind i en dør?”

Det viser sig, at raten er et par sølv schelling om ugen. 

Vi tager på ”The crooked Hammer”. De andre bestiller nogle øl, mens Theo går bag kroen og ser på suppekøkkenet. Theo beder om noget suppe fra suppekøkkenet bag ved kroen ”Vandet, men dejligt mættende” og får besked på, at hvis man vil igennem døren med symbolet, skal man mindst have en guldmønt for at kunne være med.

Theo får at vide af Gert, at ”The cross” er en gruppe af tro følgere af Ranall. De mødes i rummet, hvor indgangen er døren bag ved kroen, for at spille lidt kort, snakke forretninger og hjælpe med at enten at skaffe ting eller komme af med ting. Theo takker for informationen og sætter sig med et nyt krus øl. Efter at have drukket noget af sin nye øl, husker Theo, at han ikke har delt med sine venner og hælder noget af øllet op i hver af de andres krus. Til slut tørrer han sine fingre af i Gertrudes ærme. ”Hvorfor tørrer du dine fingre af i min trøje?” ”Fordi de var beskidte”. 

Vi har nu brugt to uger på at patruljere sammen med Rudi og vi beslutter os for at undersøge at folk lader til at forsvinde om natten. I den forbindelse lærer vi, at de dødes gud hedder Morr og hans kult håndterer de døde i byen og sørger for, at de ikke genopstår som uddøde. Vi vælger dog, at det skal ske efter tjenestetid og uden at irritere Rudi, da han stadig kan indrapportere os. Getrude: ”Jeg er enig. Jeg vil ikke pissse i Klunkens have. Jeg har pisset i så mange haver igennem min tid”.

Vi kommer til Mors lille tempel i byen. Der er en bedemand fra Morr, der sørger for at de døde forbliver døde. Der er også en fyr i en rustning, der står i et hjørne og holder øje med hvad der foregår i templet. 

Silas ser rundt i det dystre lokale ”Virkelig fint sted. Jeg elsker hvad I har gjort med det”. Silas prøver at få en liste over hvem der er forsvundet. Han får en liste over de der er døde de sidste par dage med navne og datoer. Der lader til at dø cirka 2-3 stykker på en uge. Det er dem som bliver bragt til Morr. Andre kan fint dø uden at de er blevet angivet på listen. På listen er der dog også enkelte der har titler.

Theo spørger ind til konflikten med Altdorf. Nogle rygter siger, at Jurgenfreud havde en konflikt med kejseren. Andre rygter påstår andet. Andrea Pfeffer er en af kejserens repræsentanter i byen. Hun har et godt ry ved Morr. På næste vagt spørger Dornuc Rudi om der ikke er en fortegnelse over dødsfald ved byvagten. Rudi fortæller, at der er en scribe der noterer sådanne ting ned, men den vil ikke være komplet og det er for meget besvær.

Mens vi patruljerer trækker en fattig dreng – Jungen Pechfugel – Silas i ærmet og beder om hjælp, da hans far er blevet væk. Han forsvandt i nat og han kom aldrig igen efter at have gået ud i udhuset. Han og Jungen bor i Dukelfrüch, som er den værste del af slumkvarteret. Vi aftaler at mødes med Jungen på brodelingen efter vores vagt.

Dag dagens vagt er overstået uden store problemer mødes vi med Jungen, som har sin mor Maglyn med. Maglyn er taknemmelig for at der er nogen der vil hjælpe. Jungens far hedder Reichart Pechfugel. Vi bliver ledt hen til skuret, der ligger tæt på vandet. Maglyn mener ikke, at nogen vil gøre ham noget ondt. Han var arbejdsløs og de tigger sig til deres penge,primært ved markedspladsen, brolandingen og ved byporten. 

Silas vil høre om andre er forsvundet. Maglyn mener der er forsvundet 2-3 stykker. Det har stået på i et stykke tid. Nok ca. 3-4 uger, hvilket betyder, at det begyndte lidt før vi ankom til byen. 

Dornuc lægger mærke til, at der ligger en robåd ude i vandet, som er sunket, men bundet fast til bredden. Grundet hans skarpe elversyn (og ufatteligt gode terningeslag) læger han også mærke til, selvom at båden ligger 10 meter ude i floden, at der er klo-mærker på båden, som virker ødelagt af noget. Gertrude forsøger først at trække båden i land uden held. Theo stiller sig an for at vise hvordan man gør det og illustrerer så på glimrende vis, at han ikke er en døjt bedre en Getrude til at trække en båd op alene.

Med fælles hjælp – forstået som primært Getrude og Dornuc, mens Silas og Theo aser og maser og primært forsøger at fortælle hvordan opgaven skal løses – lykkes det at få trukket båden op. 

Dornuc lægger mærke til, at der også er klomærker på bolværket til rebet og at det lader til, at noget af stenene omkring det er smeltet sammen. Et voldsomt bæst af en art lader til at have været i gang.

Vi går frem og tilbage ved bredden og finder to yderligere steder, hvor der er lignende klomærker ved vandkanten. Maglyn siger, at båden har ligget derude i et par uger. 

Der kommer en flok gående imod os. Silas prøver at trække resten af os væk og ind i en gyde for at undgå en konfrontation uden held. Maglyn og Jungen bliver nervøse og siger det er baronens mænd. Gruppen siger, at vi skal gå væk fra slumkvarteret, da det er baronens territorie. Getrude vælger i stedet at fornærme dem groft og Silas sukker resigneret, da han kan regne ud hvad der nu kommer til at ske.

Dornuc vælger at trække sin dolk i stedet for sit sværd – sikkert for at give sin modstander en chance – og går løs på den første bølle der har en kølle. Han hugger og stikker ham så voldsom i bøllens venstre arm, at armen bliver brækket og bøllen falder omkuld.

Getrude løber op ved siden af Dornuc og angriber bøllen til højre for ham Dornuc lige har sendt til tælling og får flere gode hug ind med sin økse, men hendes modstander står stadig. Theo vælger at trække sig så langt som muligt på afstand og fra den sikkerhed slynge en sten i hovedet på den bølle der står tættest på vandkanten. Getrudes modstander forsøger at ramme hende, men vælger kraft fremfor præcision med det resultat, at hans kølle nu sidder fast i jorden.

Bøllen der blev ramt i hovedet af Theo, vælger at løbe udenom sin makker der stadig ligger og klynker over sin brækkede arm og angriber Dornuc med sit sværd. Han rammer, men Dornucs rustning afbøder slaget. Den sidste af bøllerne løber frem og prøver at stikke Getrude med et sværd uden den store succes.

Silas vælger at blande sig i striden og trækker sit sværd og stiller sig på venstre side af Getrude og går løs på ham der lige angreb Getrude med et sværd – dog uden det store held.

Dornuc giver sin nye modstander et skulderskub, så han ryger vandet. Gertrude går efter ham der formåede at få sin kølle til at sidde fast i jorden. Getrude udnytter bøllens manglende mulighed for at forsvare sig til at smadre ham med sin økse, så knogler bliver knust inde i brystkassen og han dør på stedet. Silas:” D u er utrolig dårlig til at filletere”. 

Theo tænker han vil gentage succesen og slynger endnu en sten afsted mod mængden af kæmpende. Han fejler dog og rammer i stedet Getrude og giver hende et sår i benet. ”Ups”. Banditten Dornuc skubbede i vandet begynder at drukne. Den sidste af bøllerne med en kniv går løs på Dornuc, men Dornuc parerer angrebet. Silas begynder at trække sig tilbage men siger til sig selv ”Tvivl er fjenden” og vælger at angribe alligevel, men har ikke større succes med den end sidste gang han forsøgte.

Dornuc nægter at skifte til at bruge sit sværd og sårer endnu en modstander med sin dolk. Gertude – der er en anelse mopset efter at være blevet såret i sit ben – sårer sin modstander med sin økse. Theo tænker det ikke kan gå galt to gange i træk og vælger at slynge endnu en sten ind i mængden og bliver bekræftet i sin optimisme, da stenen rammer modstanderen foran Getrude og Silas og brækker hans kæbe. Han ser noget desorienteret ud nu. 

Bøllen fik brækket sin arm beslutter sig at prøve at få hævn. Han rejser sig og angriber Dornuc og rammer ham på hans højre arm, så den går af led og Dornuc taber sin kniv. Den anden bandit der står overfor DOrnuc udnytter situationen til at stikke ham med sin kniv. 

Silas råber ”Stål til synderen!” og angriber endnu en gang manden med den brækkede kæbe og rammer ham denne gang i højre arm, så han styrtbløder og falder om død af blodtabet. 

Dornuc trækker med besvær sit sværd med venstre arm og svinger vildt omkring sig uden at ramme nogen. Getrude går løs på ham der ramte Dornuc med køllen, mens hun udbryder ”Why won’t you just die?!”. Getrude rammer ham i højre arm (selvfølgelig). Han står stadig, men ser ikke godt ud. 

Theo – som føler heldet nu tilsmiler ham igen – vælger at slynge endnu en sten ind i mængden, men ligesom han skal til at sende den afsted, vurderer han, at han vil komme til at ramme Getrude. Han forsøger desperat at stoppe kastet, men formår kun at få overbalance som stenen flyver afsted, så han flader lige så lang han er, mens Getrude bliver ramt i ryggen.

Inden det når at gå helt galt, formår Silas, Dornuc og Getrude i fællesskab at gøre det af med de resterende modstandere på nær en enkelt, der nu med ødelagte arme og en brækket kæbe skal svare på vores spørgsmål. 

Baronens territorium er hele slumkvarteret på sydsiden af havnen. Han påstår, at han ikke ved hvor baronen holder til, men at 20-30 mand hører under ham. Banditten tilhørte oprindeligt den tyveguild der var i byen før baronen kom, hvilket skete efter soldaterne fra Altdorf kom til byen.

Han nævner træ værtshuse, hvor baronens mænd holder til når de ikke er på arbejde. Vi giver ham lov til at gå mod at han om 2 dage ved middagstid mødes med os ved broen og har fundet ud af hvor baronen holder til.

Da vi kommer tilbage til barakken, forsøger Silas om kan hjælpe med Dornucs sår fra kampen. For første gang lykkes det ham faktisk at hjælpe hans patient reelt (7 wounds healet). Beruset af sin succes med Dornuc forsøger han også at hjælpe Gertrude med hendes sår, men når frem til at de skal drikkes væk, samt spise noget salt til at opveje væsken.  

Vi forsøger at få lov til at se logbogen over forsvundne personer, men vagten der styrer den er ikke interesseret i at hjælpe os og vil ikke lade os låne bogen. Vi spørger derfor Rudi på næste patrulje om vi ikke skal holde en pause fra arbejdet, hvilket sjovt nok er med på. Vi kan altid stole på Rudis prioriteter. Vi giver en øl og spørger om han vil hjælpe og giver os lov til at se i logbogen. 

Rudi sukker træt og gør opmærksom på, at vi skal lære at stille de rigtige spørgsmål, lære at prioritere hvad der kan betale sig at blande sig i og hvad man ikke skal blande sig i. Han indvilliger dog i at hjælpe. Rudi bladrer i bogen. ”Hvad er det I vil se knejter?” Der er nærmest ingen indmeldinger fra Rudi i bogen.

Nogle af de der er forsvundet er købmænd/merchants fra havnen. Vi får følgende navne med nyeste først:

• Engelbrecht Tische – sidst set ved floden (forsvandt om natten)
• Dockworker Gerhart Hammer – dagen før det. Forsvandt fra en aftenvagt, mens han tjekkede fortøjningerne
• Byvagten Adolf Ruge – 14 dage før det. Skulle lade vandet i løbet af nattevagten og vendte aldrig tilbage

Der er yderligere personer der er meldt savnet, men det er længere inde i byen. Der er også et notat om et slagsmål mellem bander. 

Vi siger tak for hjælpen til Rudi. Alle forsvindinger har været indenfor en bestemt radius af broen. Klomærkerne som Dornuc lagde mærke til, minder ikke om noget dyr han har set tidligere.

Thi kendes for ret

Lørdag d. 22. Februar 2025 var dagen, hvor gruppens karakterer blev slæbt i retten i Übersreik. Her idømmes de samfundstjeneste i form af tvunget inddragelse i byens vagtordning.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Noter fra dagens session:

Vi sidder i en celle sammen med en gruppe mimere, der prøver at give os skylden for slagsmålet, samt et par klovne, der diskuterer hvad der er den bedste sminke at bruge. Vi prøver at finde ud af hvad der foregår i byen fra en halfling pige med et stort skæg kaldet Gerri. 

Sladderen er, at vagterne der blev kæmpet imod  er Altdorf folk. Folk Ubersik har blå farver på. Vi bliver som gruppe ført mod Town Hall i byen omgivet af en række vagter. Vi komme ind i domstolssalen, hvor det er tydeligt at der har været en kamp i forbindelse med skiftet i magten i byen. Der blodpletter der er trukket ned i gulvet, fra da det gamle styre blev fjernet. 

Vi bliver stillet for dommeren Merrylittle. Anklagerne mod os lyder:

• Ødelæggelse af privat ejendom
• Tilskyndet til oprør 
• Bidragelse til den almindelige lovløshed
• mord 

Inden vi kan nå at protestere vores åbenlyse uskyld – i de fleste af anklagerne – kommer en kvinde ved navn Osana Vinandus ind og siger hun skal have mulighed for at konferere med sine klienter. Theo forklarer Getrude at det betyder os. Silas har hørt rygter om, at hun er prominent sagfører, der normalt fører sager for de førende borgere. Hun var også oprindeligt en del af kulten for Varena, der står for sandhed og retfærdighed.

Det lader til, at anklagerne vil give os skylden for ildslugeren – Forsten the fiery – der blev dræbt med bolt fra en armbrøst under slagsmålet. Vi gør venligt opmærksom på, at vi ikke har den slags våben. 

Osana fortæller os, at pigen vi reddede var fra Familien Von Karstadt. Lederen af familien, Jocelyn von Karstadt har bedt om, at vi får hjælp som tak. Osana råder os derfor til at accepterer dommen, men erklærer os ikke skyldige i forbrydelsen. 

Dommeren spørger om vi vil udtale os. Vi vælger at lade være på nær Gertrude, der insisterer på, at hun udelukkende handlede i selvforsvar med dem hun slog på.

Vi bliver dømt for forstyrrelse af freden og straffen er overvåget tjeneste i byvagten, indtil vi har arbejdet vores gæld af til byen. Denne tjeneste vil vare i 3 år. Brud på tjenesten vil medføre henrettelse.

Dornuc konstaterer tørt, at det er heldigt nogle af os lever længe. Osana lover at prøve nogle alternativer til os, som vil få os ud af tjenesten hurtigere end de tre år. Hvis vi vil snakke med hende senere, kan vi finde hende i hendes kontor, der ligger i den østlige del af handelskvarteret.

Vi bliver ført tilbage til barakken. De fleste vagter er fra Altdorf. Også dem som er klædt i de übersiske farver. Vi bliver ført hen til vagtkaptajnen Andrea Pfeffer. Det var hende der afbrød kampen med de tre pistolskud. 

Silas har hørt om hende. Hun er blevet uddannet for nylig til kaptajn og kommer fra en slægtslinje af soldater fra Midterland. Hun er ikke fra Altdorf, men har en adelig baggrund, som har givet hende muligheder. Hun kræver at få mere at vide om sine nye rekrutter.

Getrude forklarer, at hun tog hertil, efter at hun kom op at slås med sine ægtemand i the grey mountains. Dornuc er en nyuddannet tracker/stifinder, som blot havde tænkt sig at starte sin karriere her. Silas er vokset op i Altdorf, men opfostret af heksejægere. Han er en del af en undergruppe af Sigmars templars og er på en mission her i Ubersik.

Vi bliver overdraget til sergent Raudi Klumpenklug, der er en af de oprindelige fra Ubersik i byvagten. Han skal tage sig af os og afrapporteringer afgør hvorvidt vi bliver ved med at leve. Så vores opgave er:

• gør som sergenten siger
• Sørg for at vagten ikke kommer til at se dårlig ud

Og med de ord efterlader Andrea os til den kyndige vejledning af den erfarne sergent. Vi skal have noget der identificerer os som en del af vagten. Getrude vælger at få en uniform, mens resten af os, blot vælger at gå med et armbind. Vi får besked på at mødes med Raudi på ”The Rasperry Raven” ved solnedgang, så han kan fortælle os mere om vores nye forpligtelser. Indtil da har vi lidt tid til os selv.

Theo undersøger den pung han befriede en af slagsbrødrende for under slagsmålet og finder 10 sølv skeeves. Theo deler dog øjeblikkeligt byttet som aftalt med Gertrude. Silas ser om han med sin enorme medicinske kunnen, kan hjælpe Dornuk med han fibersprængninger i benene. Efter grundige undersøgelser (74) når Silas frem til at… han har ondt i benet. Det skal løbes væk.

Kroen vi skal Raudi på ligger ved ”The docks”, men ikke den værste del af slumkvarteret. Det er en dejlig krostue, hvor røgen hænger tykt i luften og der er masser af alkover i siderne, hvor man kan tale uforstyrret. Raudi guider os hen til en af disse og trækker et gardin for. 

Der sker noget om natten i Ubersik. Hvad det end er, har Altdorf ikke formået at holde det nede. Folk forsvinder. Folk har en talemåde i byen. Når man ”rejser ned Treflen (floden) er man død i floden. Vi får besked på at patruljere i ”the docks”. Når vi er i ”The (Preciet?), skal vi passe på. Der er mange fra ALtdorf der. Vi kører først tre dagpatruljer og derefter tre nattepatruljer. 

Theo synes det vil være en skam at være i sådan en fin kro uden at tage et spil kort og vinder 10 kobber. Silas prøver at forhøre sig ved krofatter om hvordan det går i byen. Der er utilfredshed med forholdene efter magten skiftede hænder i byen.

Vi lægger os til at sove efter at Theo  – med større og mindre succes ved de enkelte rejsefæller – forsøger at give alle et godnat kram. Rudi viser os rundt på vores patrulje. Den nordøstlige del af dock distriktet er den værste del. 

Efter et par dage med begivenhedsløse patruljer får vi øje på en der prøver at stjæle en pung. Theo er den eneste der ikke lægger mærke til det og bliver derfor pænt overrasket, da de øvrige spæner afsted. Dornuk har stadig lidt problemer at løbe efter på grund af fibersprængningerne, Silas klarer det ok, men Getrude spæner afsted på sine små korte ben og indhenter fyren.

Da vi præsenterer forbryderen og den stjålne pung til Rudi, tager han lidt penge derfra til sig selv, inden han afleverer den som bevismateriale. Getrude insisterer på baggrund af jagten på at blive kaldt den hurtigste dværg på havnen. 

På en af nattepatruljerne kan vi lugte røg. En slagterbutik står i flammer og familien der bor på 1.sal er stadig indenfor. Vi kan i hvert fald se tre personer, men vi ved ikke om der er flere. Rudi vil ikke hjælpe, men Getrude råber og kommanderer folk til at hente spande og organiserer arbejdet med at slukke ilden, så den i hvert fald ikke spreder sig. Silas skynder sig længst ned i kæden tæt på floden og så langt væk fra flammerne som muligt. 

Dornuk lykkes med at kaste et reb op til familien som binder det fast og manden klatrer først ned – desværre bandt han rebet fast til en stol, så rebet og stolen kommer også med ned. Getrude og Dornuk forsøger at gribe manden og bliver slået ned i gulvet som tak for deres anstrengelser.

Dornuk og Theo forsøger at løbe ind igennem flammerne i stueetager og undersøge om der er flere folk der og få resten af familien på første sal ud. Ligesom de skal til at løbe igennem døren stopper Dornuk, som enten mister modet, eller har nok ønske om at leve og sund fornuft til at stoppe, som han ser de store flammer fortærer det meste i stueetagen. Theo har ingen af delene og løber ufortrødent videre. Han får undersøgt at der ikke er flere folk nedenunder, men som han begiver sig opad til familien, går der også ild i ham. 

Theo er derfor en anelse desorienteret og distraheret, da han skal forsøge at hjælpe familien med at komme ned via et reb i vinduet. Endnu en af familiens medlemmer falder derfor i stedet for ned fra 1. sal. Getrude og Dornuk prøver endnu en gang at gribe, men Dornuk fejler (critical failure) og vælter omkuld, så både Getrude og Dornuk tager skade, da de ufrivilligt afbøder faldet med deres kroppe. Fra sin position længst nede i kæden lægger Silas mærke til, at Rudi har sat sig ved en cafe og drikker en øl, mens han nyder showet. 

Theo lykkes med at komme ned fra 1.sal og spænder omgivet af flammer ned kæden med vandbærere – mens han efterlader sig en umiskendelig duft af brændt bacon – for at blive slukket af Silas. Silas går i panik ved synet af den levende fakkel, men kaster heldigvis vandet i sin spand på Theo, så flammerne slukkes. 

Det lader til at vi fire har fået lidt heltestatus på grund af vores hjælp, ved dem som overværede det. En af dem vi reddede arbejder i slagterbutikken og hedder Nabe Didwin. Han fortæller, at lige pludselig var der ild. Der har været optøjer tidligere ved slagterbutikken eller omkring slagteren tidligere. Nogen så en med en maske på, der løb ind og satte ild i slagterbutikken. 

Rudi siger det bare har været et uheld. Gertrude holder dog fast i hvad vidnerne fortalte os. Silas vælger endnu en gang at bruge sin enorme viden om lægekunsten til at se om han kan hjælpe Theo med brandsårene. Han anbefaler salt til de væskende brandsår for at få dem til at hele.

Gruppen bliver enige om, at Rudi ikke brænder for sagen. Theo konstaterer med et smil: ”Men det gjorde jeg”.

På en efterfølgende vagt får vi en melding om et kæmpe slagsmål på ”The Crooked Hammer”, som ligger på sydsiden helt nede mod vandet. Der er ved kroen et signal ved (Ranald?) På bagsiden af kroven, er der et suppekøkken for de fattige. Kroen har et godt ry ved de fattige og styres af Gert Hunter, der er en stor skræmmende mand.

Slagsmålet består af en anden gruppe af byvagter, en række soldater fra Altdorf og nogle lokale. Getrude forsøger at råbe dem til fornuft uden held. Da diplomati således har fejlet i Getrudes bog, tager hun fat i en altdorf soldat og kyler ham ud af døren. Dornuk prøver at holde en af slagsbrødrene fast uden held, så Theo lister sig bagved slagsbroren og slå ham i knæet. Silas forsøger at tale ham til fornuft, men han er en smule mopset over slaget han lige har modtaget.

Dornuk bevæger sig så graciøst som det er muligt med hans fibersprængninger og giver en soldat fra Altdorf et rent slag i hans nakke. Getrude tager endnu en soldat og kyler ham ud, så Rudi kan holde styr på dem indtil slagsmålet er færdigt. Soldaten som Dornuk havde givet et ordentlig drag over nakken forsøger at tage hævn, men Dornuk undviger og giver ham en uppercut, så han ryger i gulvet.

Theo observerer mængden af bevidstløse personer på gulvet og prioriterer at se om nogle af dem skulle have værdigenstande på sig. Han finder to punge. Dornuk giver endnu en soldat en kæberasler, mens Getrude slår endnu en stakkels soldat på højre arm – hvorfor altid højre arm? Inden Dornuks modstander kan komme sig fra kæberasleren lister Silas sig bag ham og slår ham i hovedet, så han går ud.

Theo giver de to punge til Gert, så han har et lille tilskud til reparationerne af kroen. Gert fortæller, at soldaterne kom med anklager og så begyndte de og byvagten at slås og de lokale deltog hurtigt i slagsmålet. Getrude forsøger uden held at trude Gert til at fortælle mere om hvad det var for anklager og hvad der foregår i byen, men han lader sig ikke skræmme.

Getrude skifter derfor stil og stiller høfligt nogle spørgsmål. Dornuk kigger uforstående på Getrude ”Du har lige forsøgt at true ham” ”Ja – men det virkede ikke, så nu spørger jeg pænt”. Han virker dog ikke til at være modtagelig for Getrudes charme og giver ikke flere oplysninger.

Udenfor kan vi konstatere, at Rudi har lade det soldater han skulle styr på løbe deres vej. Det var for meget besvær for ham at holde styr på dem.  

Tumult på Markedspladsen

Lørdag d. 30. november 2024 var første gang gruppen af uheldige helte mødtes, mere eller mindre uden af vide det. Det bliver spændende at se, hvordan kommer til at udvikle sig.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Noter fra dagens session:

Übersreik

Theo kommer fra Stormdorf, som er tæt på Übersreik. Var lidt upopulær der. 

Vejen nordpå fra byen leder mod Bretonnia. Floden hedder Teufel. Übersreik er en handelsby/centrum.

Sigismund von Manfred har fjernet alle grevens beføjelser. Ingen ved hvorfor. Alle, der betragtes som værende loyale mod den gamle greve, er blevet fjernet. Flere af disse støtter hænger nu fra byens mure.

Soldater fra Altdorf patruljerer nu i byen og befolkningen er mistænksomme over for dem. Altdorfs soldater er klædt i blå og røde farver, mens soldater der kommer fra Übersreik er klædt i gule og blå farver.

I byen er der en statue af ”Magnus the Pious” som genopbyggede byen efter den seneste invasion. Meget af dette er blevet bygget af dværgene. Som resultat af det, har dværgene deres eget kvarter i denne by.

En ganske almindelig dag ved Herskels Drageglas

Vi starter ved ”Herskels Drageglas”, der er en glasbutik, hvor vi alle kigger på varer. En yndig kvinde i 40’erne bestyrer butikken. Hun har et blåt øje og et af glas. De enkelte værker lader til at være godt håndværk. Vi hører noget, der larmer, der lyder som et slagsmål, som kommer nærmere. 

Før vi ved af det, er der cirkusartister omkring os, der slås med borgere fra byen, som kalder dem Altdorf-afskum. En cirkusvogn, hvor der står ”Betsys Wursters woundrous calvacade” står i baggrunden.

Theo prøver at undgå at blive blandet ind i slagsmålet, men falder over sig selv og bliver som resultat blot trukket længere ind i det (tager et enkelt wound).

Dornoc prøver at undgå at blive ramt af tilfældige slag, men mister balancen og falder. Han prøver derefter at improvisere ved at knække et ben af den nærmeste vognbod og kaste det mod en af slagsbrødrene. I sin hast lagde han dog ikke mærke til, at bordet var fyldt med kødtærter, som nu glider ned og dækker hele området hvor der er slagsmål. 

Theo prøver diskret at stjæle fra den person Gertrude er ved at gennembanke. I sin iver efter at komme tæt på den liggende mand, lykkedes det dog kun Theo at få fat i en tærte, som han med glæde kunne konstatere smager godt. 

Dornoc er nu fuldstændig indsmurt i tærte og vrider om på sin ankel i sit forsøg på at nærme sig sin modstander, som også giver ham en fiberskade i det venstre ben, så han nu humper rundt uden så meget elvisk ynde. Resten af gruppen overvejer, om Dornocs øgenavn bør være Bambi.

Gertrude fortsætter med at banke løs på forskellige modstandere. Den næste uheldige modstander får revet sin højre arm helt af led og ligger nu og vrider sig i smerte med indre blødninger. Theo befrier manden for hans værdigenstande, men Gertrude lægger mærke til det.

De indgår på stedet et partnerskab, hvor Gertrude banker dem, Theo snupper værdigenstande og de deler byttet efterfølgende.

Imens står der en noget forvirret mand over Dornoc som stadig vrider sig i smerte og vælger at trampe på hans skadede ben inden Dornoc kommer op igen.

Silas tager et slag til hovedet, og før vi ved af det, bliver der også kastet en levende gris ind i kaosset, som løber forvildet rundt. Gertrude og Dornoc fejler og lykkedes ikke med at komme af vejen. Alle bliver væltet af grisen i dens hysteriske forsøg på at flygte, så vi nu ikke blot er dækket af kødtærte, men også griselort.

Dornoc – lettere irriteret over udviklingen – pander sin nærmeste modstander en, mens Gertrude i sin iver formår at slå sig selv i næsen med en utrolig mistimet uppercut.

En høj man på 3 meter med et lille hoved blander sig nu i slagsmålet. Theo griber et af glashåndværkerne fra butikken (et krus med sigmars symbol) og slår opad og rammer ham i skridtet. Da manden forsøger at ramme Theo undgår Theo slaget og manden rammer sig selv i knæet i stedet for. Gertrude og Theo samarbejder om at banke den store mand – Theo formår at knuse hans højre hånd med glaskruset- så han til sidst falder om. 

En artist der er flammesluger og spyr ild, med tatoveringer af flammer bliver pludselig skudt med en pil i halsen. Vi lægger mærke til nogle skikkelser med armbrøster på tage i horisonten som de ansvarlige.

En dværg fra cirkustruppen kommer gående på stylter og bruger dem til at sparke en Altdorf-soldat i skridtet.

Gertrude rammer sin næste uheldige modstander i hovedet. Gertrude, Theo og Dornoc lægger mærke til, at der er tre personer der i udkanten af slagsmålet truer en ældre kvinde på livet imens kvinde forsøger at skærme en yngre pige. Gertrude trækker nu sin økse og laver et dybt sår hvor ledbånd bliver skåret over, så banditten besvimer og falder om. Theo rammer en af de andre med sin slynge og de prøver at flygte. Gertrude rammer dog en af de to resterende banditter på kæben, så han er færdig.  

Silas og Dornoc koncentrerer sig imens om en af de øvrige slagsbrødre der er en bager. Silas bruger sin myndige stemme til at få bageren til at begynde at bakke væk fra Dornoc. Dornoc vælger dog at gå efter bageren, for at gøre arbejdet færdigt. Han formår dog i sin iver at vride om på det andet ben og også få en fibersprængning i det ben (Dornocs tredje critical failure i én kamp). Bageren ser en mulighed og begynder at gå hen mod Dornoc for at gøre det af med elveren. Silas prøver at få ham til at stoppe, men lige der vælger den unge mands stemme at gå i overgang igen, hvilket gør at flere nu tør at gå løs på de to.

Før det når at eskalere yderligere, lyder der tre pistolskud lige efter hinanden. Der kommer en kvinde i fuld rustning med flammende rødt hår, som tydeligvis er kaptajnen af byvagten. Sammen med hende er der 10-15 soldater fra Altdorf, der omringer gruppen og anholder os og alle andre der var involveret i slagsmålet. Vi bliver nødt til at bære Dornoc til arresten.