Thi kendes for ret

Lørdag d. 22. Februar 2025 var dagen, hvor gruppens karakterer blev slæbt i retten i Übersreik. Her idømmes de samfundstjeneste i form af tvunget inddragelse i byens vagtordning.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Noter fra dagens session:

Vi sidder i en celle sammen med en gruppe mimere, der prøver at give os skylden for slagsmålet, samt et par klovne, der diskuterer hvad der er den bedste sminke at bruge. Vi prøver at finde ud af hvad der foregår i byen fra en halfling pige med et stort skæg kaldet Gerri. 

Sladderen er, at vagterne der blev kæmpet imod  er Altdorf folk. Folk Ubersik har blå farver på. Vi bliver som gruppe ført mod Town Hall i byen omgivet af en række vagter. Vi komme ind i domstolssalen, hvor det er tydeligt at der har været en kamp i forbindelse med skiftet i magten i byen. Der blodpletter der er trukket ned i gulvet, fra da det gamle styre blev fjernet. 

Vi bliver stillet for dommeren Merrylittle. Anklagerne mod os lyder:

• Ødelæggelse af privat ejendom
• Tilskyndet til oprør 
• Bidragelse til den almindelige lovløshed
• mord 

Inden vi kan nå at protestere vores åbenlyse uskyld – i de fleste af anklagerne – kommer en kvinde ved navn Osana Vinandus ind og siger hun skal have mulighed for at konferere med sine klienter. Theo forklarer Getrude at det betyder os. Silas har hørt rygter om, at hun er prominent sagfører, der normalt fører sager for de førende borgere. Hun var også oprindeligt en del af kulten for Varena, der står for sandhed og retfærdighed.

Det lader til, at anklagerne vil give os skylden for ildslugeren – Forsten the fiery – der blev dræbt med bolt fra en armbrøst under slagsmålet. Vi gør venligt opmærksom på, at vi ikke har den slags våben. 

Osana fortæller os, at pigen vi reddede var fra Familien Von Karstadt. Lederen af familien, Jocelyn von Karstadt har bedt om, at vi får hjælp som tak. Osana råder os derfor til at accepterer dommen, men erklærer os ikke skyldige i forbrydelsen. 

Dommeren spørger om vi vil udtale os. Vi vælger at lade være på nær Gertrude, der insisterer på, at hun udelukkende handlede i selvforsvar med dem hun slog på.

Vi bliver dømt for forstyrrelse af freden og straffen er overvåget tjeneste i byvagten, indtil vi har arbejdet vores gæld af til byen. Denne tjeneste vil vare i 3 år. Brud på tjenesten vil medføre henrettelse.

Dornuc konstaterer tørt, at det er heldigt nogle af os lever længe. Osana lover at prøve nogle alternativer til os, som vil få os ud af tjenesten hurtigere end de tre år. Hvis vi vil snakke med hende senere, kan vi finde hende i hendes kontor, der ligger i den østlige del af handelskvarteret.

Vi bliver ført tilbage til barakken. De fleste vagter er fra Altdorf. Også dem som er klædt i de übersiske farver. Vi bliver ført hen til vagtkaptajnen Andrea Pfeffer. Det var hende der afbrød kampen med de tre pistolskud. 

Silas har hørt om hende. Hun er blevet uddannet for nylig til kaptajn og kommer fra en slægtslinje af soldater fra Midterland. Hun er ikke fra Altdorf, men har en adelig baggrund, som har givet hende muligheder. Hun kræver at få mere at vide om sine nye rekrutter.

Getrude forklarer, at hun tog hertil, efter at hun kom op at slås med sine ægtemand i the grey mountains. Dornuc er en nyuddannet tracker/stifinder, som blot havde tænkt sig at starte sin karriere her. Silas er vokset op i Altdorf, men opfostret af heksejægere. Han er en del af en undergruppe af Sigmars templars og er på en mission her i Ubersik.

Vi bliver overdraget til sergent Raudi Klumpenklug, der er en af de oprindelige fra Ubersik i byvagten. Han skal tage sig af os og afrapporteringer afgør hvorvidt vi bliver ved med at leve. Så vores opgave er:

• gør som sergenten siger
• Sørg for at vagten ikke kommer til at se dårlig ud

Og med de ord efterlader Andrea os til den kyndige vejledning af den erfarne sergent. Vi skal have noget der identificerer os som en del af vagten. Getrude vælger at få en uniform, mens resten af os, blot vælger at gå med et armbind. Vi får besked på at mødes med Raudi på ”The Rasperry Raven” ved solnedgang, så han kan fortælle os mere om vores nye forpligtelser. Indtil da har vi lidt tid til os selv.

Theo undersøger den pung han befriede en af slagsbrødrende for under slagsmålet og finder 10 sølv skeeves. Theo deler dog øjeblikkeligt byttet som aftalt med Gertrude. Silas ser om han med sin enorme medicinske kunnen, kan hjælpe Dornuk med han fibersprængninger i benene. Efter grundige undersøgelser (74) når Silas frem til at… han har ondt i benet. Det skal løbes væk.

Kroen vi skal Raudi på ligger ved ”The docks”, men ikke den værste del af slumkvarteret. Det er en dejlig krostue, hvor røgen hænger tykt i luften og der er masser af alkover i siderne, hvor man kan tale uforstyrret. Raudi guider os hen til en af disse og trækker et gardin for. 

Der sker noget om natten i Ubersik. Hvad det end er, har Altdorf ikke formået at holde det nede. Folk forsvinder. Folk har en talemåde i byen. Når man ”rejser ned Treflen (floden) er man død i floden. Vi får besked på at patruljere i ”the docks”. Når vi er i ”The (Preciet?), skal vi passe på. Der er mange fra ALtdorf der. Vi kører først tre dagpatruljer og derefter tre nattepatruljer. 

Theo synes det vil være en skam at være i sådan en fin kro uden at tage et spil kort og vinder 10 kobber. Silas prøver at forhøre sig ved krofatter om hvordan det går i byen. Der er utilfredshed med forholdene efter magten skiftede hænder i byen.

Vi lægger os til at sove efter at Theo  – med større og mindre succes ved de enkelte rejsefæller – forsøger at give alle et godnat kram. Rudi viser os rundt på vores patrulje. Den nordøstlige del af dock distriktet er den værste del. 

Efter et par dage med begivenhedsløse patruljer får vi øje på en der prøver at stjæle en pung. Theo er den eneste der ikke lægger mærke til det og bliver derfor pænt overrasket, da de øvrige spæner afsted. Dornuk har stadig lidt problemer at løbe efter på grund af fibersprængningerne, Silas klarer det ok, men Getrude spæner afsted på sine små korte ben og indhenter fyren.

Da vi præsenterer forbryderen og den stjålne pung til Rudi, tager han lidt penge derfra til sig selv, inden han afleverer den som bevismateriale. Getrude insisterer på baggrund af jagten på at blive kaldt den hurtigste dværg på havnen. 

På en af nattepatruljerne kan vi lugte røg. En slagterbutik står i flammer og familien der bor på 1.sal er stadig indenfor. Vi kan i hvert fald se tre personer, men vi ved ikke om der er flere. Rudi vil ikke hjælpe, men Getrude råber og kommanderer folk til at hente spande og organiserer arbejdet med at slukke ilden, så den i hvert fald ikke spreder sig. Silas skynder sig længst ned i kæden tæt på floden og så langt væk fra flammerne som muligt. 

Dornuk lykkes med at kaste et reb op til familien som binder det fast og manden klatrer først ned – desværre bandt han rebet fast til en stol, så rebet og stolen kommer også med ned. Getrude og Dornuk forsøger at gribe manden og bliver slået ned i gulvet som tak for deres anstrengelser.

Dornuk og Theo forsøger at løbe ind igennem flammerne i stueetager og undersøge om der er flere folk der og få resten af familien på første sal ud. Ligesom de skal til at løbe igennem døren stopper Dornuk, som enten mister modet, eller har nok ønske om at leve og sund fornuft til at stoppe, som han ser de store flammer fortærer det meste i stueetagen. Theo har ingen af delene og løber ufortrødent videre. Han får undersøgt at der ikke er flere folk nedenunder, men som han begiver sig opad til familien, går der også ild i ham. 

Theo er derfor en anelse desorienteret og distraheret, da han skal forsøge at hjælpe familien med at komme ned via et reb i vinduet. Endnu en af familiens medlemmer falder derfor i stedet for ned fra 1. sal. Getrude og Dornuk prøver endnu en gang at gribe, men Dornuk fejler (critical failure) og vælter omkuld, så både Getrude og Dornuk tager skade, da de ufrivilligt afbøder faldet med deres kroppe. Fra sin position længst nede i kæden lægger Silas mærke til, at Rudi har sat sig ved en cafe og drikker en øl, mens han nyder showet. 

Theo lykkes med at komme ned fra 1.sal og spænder omgivet af flammer ned kæden med vandbærere – mens han efterlader sig en umiskendelig duft af brændt bacon – for at blive slukket af Silas. Silas går i panik ved synet af den levende fakkel, men kaster heldigvis vandet i sin spand på Theo, så flammerne slukkes. 

Det lader til at vi fire har fået lidt heltestatus på grund af vores hjælp, ved dem som overværede det. En af dem vi reddede arbejder i slagterbutikken og hedder Nabe Didwin. Han fortæller, at lige pludselig var der ild. Der har været optøjer tidligere ved slagterbutikken eller omkring slagteren tidligere. Nogen så en med en maske på, der løb ind og satte ild i slagterbutikken. 

Rudi siger det bare har været et uheld. Gertrude holder dog fast i hvad vidnerne fortalte os. Silas vælger endnu en gang at bruge sin enorme viden om lægekunsten til at se om han kan hjælpe Theo med brandsårene. Han anbefaler salt til de væskende brandsår for at få dem til at hele.

Gruppen bliver enige om, at Rudi ikke brænder for sagen. Theo konstaterer med et smil: ”Men det gjorde jeg”.

På en efterfølgende vagt får vi en melding om et kæmpe slagsmål på ”The Crooked Hammer”, som ligger på sydsiden helt nede mod vandet. Der er ved kroen et signal ved (Ranald?) På bagsiden af kroven, er der et suppekøkken for de fattige. Kroen har et godt ry ved de fattige og styres af Gert Hunter, der er en stor skræmmende mand.

Slagsmålet består af en anden gruppe af byvagter, en række soldater fra Altdorf og nogle lokale. Getrude forsøger at råbe dem til fornuft uden held. Da diplomati således har fejlet i Getrudes bog, tager hun fat i en altdorf soldat og kyler ham ud af døren. Dornuk prøver at holde en af slagsbrødrene fast uden held, så Theo lister sig bagved slagsbroren og slå ham i knæet. Silas forsøger at tale ham til fornuft, men han er en smule mopset over slaget han lige har modtaget.

Dornuk bevæger sig så graciøst som det er muligt med hans fibersprængninger og giver en soldat fra Altdorf et rent slag i hans nakke. Getrude tager endnu en soldat og kyler ham ud, så Rudi kan holde styr på dem indtil slagsmålet er færdigt. Soldaten som Dornuk havde givet et ordentlig drag over nakken forsøger at tage hævn, men Dornuk undviger og giver ham en uppercut, så han ryger i gulvet.

Theo observerer mængden af bevidstløse personer på gulvet og prioriterer at se om nogle af dem skulle have værdigenstande på sig. Han finder to punge. Dornuk giver endnu en soldat en kæberasler, mens Getrude slår endnu en stakkels soldat på højre arm – hvorfor altid højre arm? Inden Dornuks modstander kan komme sig fra kæberasleren lister Silas sig bag ham og slår ham i hovedet, så han går ud.

Theo giver de to punge til Gert, så han har et lille tilskud til reparationerne af kroen. Gert fortæller, at soldaterne kom med anklager og så begyndte de og byvagten at slås og de lokale deltog hurtigt i slagsmålet. Getrude forsøger uden held at trude Gert til at fortælle mere om hvad det var for anklager og hvad der foregår i byen, men han lader sig ikke skræmme.

Getrude skifter derfor stil og stiller høfligt nogle spørgsmål. Dornuk kigger uforstående på Getrude ”Du har lige forsøgt at true ham” ”Ja – men det virkede ikke, så nu spørger jeg pænt”. Han virker dog ikke til at være modtagelig for Getrudes charme og giver ikke flere oplysninger.

Udenfor kan vi konstatere, at Rudi har lade det soldater han skulle styr på løbe deres vej. Det var for meget besvær for ham at holde styr på dem.  

Tumult på Markedspladsen

Lørdag d. 30. november 2024 var første gang gruppen af uheldige helte mødtes, mere eller mindre uden af vide det. Det bliver spændende at se, hvordan kommer til at udvikle sig.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Noter fra dagens session:

Übersreik

Theo kommer fra Stormdorf, som er tæt på Übersreik. Var lidt upopulær der. 

Vejen nordpå fra byen leder mod Bretonnia. Floden hedder Teufel. Übersreik er en handelsby/centrum.

Sigismund von Manfred har fjernet alle grevens beføjelser. Ingen ved hvorfor. Alle, der betragtes som værende loyale mod den gamle greve, er blevet fjernet. Flere af disse støtter hænger nu fra byens mure.

Soldater fra Altdorf patruljerer nu i byen og befolkningen er mistænksomme over for dem. Altdorfs soldater er klædt i blå og røde farver, mens soldater der kommer fra Übersreik er klædt i gule og blå farver.

I byen er der en statue af ”Magnus the Pious” som genopbyggede byen efter den seneste invasion. Meget af dette er blevet bygget af dværgene. Som resultat af det, har dværgene deres eget kvarter i denne by.

En ganske almindelig dag ved Herskels Drageglas

Vi starter ved ”Herskels Drageglas”, der er en glasbutik, hvor vi alle kigger på varer. En yndig kvinde i 40’erne bestyrer butikken. Hun har et blåt øje og et af glas. De enkelte værker lader til at være godt håndværk. Vi hører noget, der larmer, der lyder som et slagsmål, som kommer nærmere. 

Før vi ved af det, er der cirkusartister omkring os, der slås med borgere fra byen, som kalder dem Altdorf-afskum. En cirkusvogn, hvor der står ”Betsys Wursters woundrous calvacade” står i baggrunden.

Theo prøver at undgå at blive blandet ind i slagsmålet, men falder over sig selv og bliver som resultat blot trukket længere ind i det (tager et enkelt wound).

Dornoc prøver at undgå at blive ramt af tilfældige slag, men mister balancen og falder. Han prøver derefter at improvisere ved at knække et ben af den nærmeste vognbod og kaste det mod en af slagsbrødrene. I sin hast lagde han dog ikke mærke til, at bordet var fyldt med kødtærter, som nu glider ned og dækker hele området hvor der er slagsmål. 

Theo prøver diskret at stjæle fra den person Gertrude er ved at gennembanke. I sin iver efter at komme tæt på den liggende mand, lykkedes det dog kun Theo at få fat i en tærte, som han med glæde kunne konstatere smager godt. 

Dornoc er nu fuldstændig indsmurt i tærte og vrider om på sin ankel i sit forsøg på at nærme sig sin modstander, som også giver ham en fiberskade i det venstre ben, så han nu humper rundt uden så meget elvisk ynde. Resten af gruppen overvejer, om Dornocs øgenavn bør være Bambi.

Gertrude fortsætter med at banke løs på forskellige modstandere. Den næste uheldige modstander får revet sin højre arm helt af led og ligger nu og vrider sig i smerte med indre blødninger. Theo befrier manden for hans værdigenstande, men Gertrude lægger mærke til det.

De indgår på stedet et partnerskab, hvor Gertrude banker dem, Theo snupper værdigenstande og de deler byttet efterfølgende.

Imens står der en noget forvirret mand over Dornoc som stadig vrider sig i smerte og vælger at trampe på hans skadede ben inden Dornoc kommer op igen.

Silas tager et slag til hovedet, og før vi ved af det, bliver der også kastet en levende gris ind i kaosset, som løber forvildet rundt. Gertrude og Dornoc fejler og lykkedes ikke med at komme af vejen. Alle bliver væltet af grisen i dens hysteriske forsøg på at flygte, så vi nu ikke blot er dækket af kødtærte, men også griselort.

Dornoc – lettere irriteret over udviklingen – pander sin nærmeste modstander en, mens Gertrude i sin iver formår at slå sig selv i næsen med en utrolig mistimet uppercut.

En høj man på 3 meter med et lille hoved blander sig nu i slagsmålet. Theo griber et af glashåndværkerne fra butikken (et krus med sigmars symbol) og slår opad og rammer ham i skridtet. Da manden forsøger at ramme Theo undgår Theo slaget og manden rammer sig selv i knæet i stedet for. Gertrude og Theo samarbejder om at banke den store mand – Theo formår at knuse hans højre hånd med glaskruset- så han til sidst falder om. 

En artist der er flammesluger og spyr ild, med tatoveringer af flammer bliver pludselig skudt med en pil i halsen. Vi lægger mærke til nogle skikkelser med armbrøster på tage i horisonten som de ansvarlige.

En dværg fra cirkustruppen kommer gående på stylter og bruger dem til at sparke en Altdorf-soldat i skridtet.

Gertrude rammer sin næste uheldige modstander i hovedet. Gertrude, Theo og Dornoc lægger mærke til, at der er tre personer der i udkanten af slagsmålet truer en ældre kvinde på livet imens kvinde forsøger at skærme en yngre pige. Gertrude trækker nu sin økse og laver et dybt sår hvor ledbånd bliver skåret over, så banditten besvimer og falder om. Theo rammer en af de andre med sin slynge og de prøver at flygte. Gertrude rammer dog en af de to resterende banditter på kæben, så han er færdig.  

Silas og Dornoc koncentrerer sig imens om en af de øvrige slagsbrødre der er en bager. Silas bruger sin myndige stemme til at få bageren til at begynde at bakke væk fra Dornoc. Dornoc vælger dog at gå efter bageren, for at gøre arbejdet færdigt. Han formår dog i sin iver at vride om på det andet ben og også få en fibersprængning i det ben (Dornocs tredje critical failure i én kamp). Bageren ser en mulighed og begynder at gå hen mod Dornoc for at gøre det af med elveren. Silas prøver at få ham til at stoppe, men lige der vælger den unge mands stemme at gå i overgang igen, hvilket gør at flere nu tør at gå løs på de to.

Før det når at eskalere yderligere, lyder der tre pistolskud lige efter hinanden. Der kommer en kvinde i fuld rustning med flammende rødt hår, som tydeligvis er kaptajnen af byvagten. Sammen med hende er der 10-15 soldater fra Altdorf, der omringer gruppen og anholder os og alle andre der var involveret i slagsmålet. Vi bliver nødt til at bære Dornoc til arresten.

En ny begyndelse

Lørdag d. 21. september 2024 mødtes et nyt hold med store (om end nytteløse?) forhåbninger om, gennem tvivlsomme handlinger, at gøre The Old World til et bedre sted.

Deltagere:

Character	Race	Career	Player
Dornoc	Wood Elf	Guide	Lek
Gertrude	Dwarf	Braggart	Per
Theo	Halfling	Brigand	Anders
Silas	Human	Interrogator	Michael
GM	–	–	Niels

Hele dagen gik med at rulle, vælge og diskutere fordele og ulemper ved de nye karakterer.

Dornoc, den unge skovløber fra Reikwald

Dornoc startede sit indtil videre meget korte liv i hemmelig elverbosættelsen dybt inde i Reikwald Skovens hjerte. Opvokset i en verden af skyggefulde træer, rislende bække og mystiske skabninger, udviklede Dornoc en dyb forbindelse til naturen. Han lærte at bevæge sig lydløst gennem skoven, at forstå dyrenes sprog og at læse tegnene i vinden.

Som en del af sin træning som spejder, blev Dornoc tidligt sendt ud på opdagelsesrejser i skoven. Han lærte at overleve under de barskeste forhold, at finde føde og ly, og at beskytte sig selv mod skovens farer. Da han blev ældre, begyndte han at guide mennesker gennem skoven, og senere også elvere, der havde brug for at rejse til menneskebyer.

Det var gennem dette arbejde, at Dornoc første gang besøgte Übersreik. Den store by var en stærk kontrast til den stille ro i skoven, men Dornoc tilpassede sig hurtigt. Han blev fascineret af menneskenes liv og deres teknologi, men også af deres grådighed og deres mangel på respekt for naturen.

Nu, hvor Dornoc har udført sine opgaver i Übersreik, er han klar til nye eventyr. Han ønsker at udvide sin horisont og opleve mere af verden uden for skoven. Måske vil han finde andre elverfolk, eller måske vil han opdage en helt ny civilisation. Uanset hvad fremtiden bringer, er Dornoc sikker på, at han vil møde mange udfordringer og lære meget undervejs.

Gertrude, den rastløse dværg fra Karak Azgaraz

Gertrude var født og opvokset i den storslåede underjordiske by Karak Azgaraz, et hjem for stærke traditioner, utrætteligt arbejde og en dyb respekt for orden. Men Gertrude var ikke skåret ud i det samme stof som sine klanmedlemmer. Mens de andre dværge fandt tilfredsstillelse i at hamre på ambolte og udvinde dyrebare metaller, længtes Gertrude efter spænding og eventyr.

Hans rastløse ånd og korte lunte gjorde ham til en outsider i klanen. Han kunne ikke finde ro i det monotone arbejde i minerne og drømte om at udforske verden uden for de underjordiske tunneler. Da en gruppe eventyrlystne dværge fra Karak Azgaraz drog mod Übersreik på jagt efter nye udfordringer, så Gertrude sin chance. Uden et farvel til sin klan, men med en rygsæk fyldt med forsyninger og en krigerisk glæde i hjertet, begav han sig ud på eventyr.

I Übersreik håber Gertrude at finde et fællesskab af ligesindede dværge, der deler hans tørst efter kamp og spænding. Han er klar til at møde enhver udfordring, uanset om det er at kæmpe mod monstre, plyndre gamle ruiner eller forsvare byen mod angreb. Gertrude er en lojal ven, men også en farlig fjende, og han vil gøre alt for at beskytte dem, han holder af.

Theo, den fingernemme halfling fra Stormdorf

Theo var ikke født med en sølvsked i munden, men snarere en trang til at låne andres. Opvokset i den menneskedominerede by Stormdorf, hvor halflinger altid var i mindretal, lærte Theo hurtigt at klare sig selv. Med en fingernemhed, der grænsede til det kunstneriske, udviklede han en særlig evne til at finde vejen til andres ejendele.

I Stormdorf var det dog ikke længe, før Theos rygte som en småtyv spredte sig. Den lille by kunne ikke rumme en halvling med så lange fingre, og Theo indså, at det var på tide at søge nye horisonter. Übersreik, med sin pulserende atmosfære og store befolkning, virkede som det perfekte sted at starte på ny.

I Übersreik håber Theo at kunne lægge sin fortid bag sig og starte på en ny eksistens. Han drømmer om at slutte sig til en gruppe eventyrere, hvor han kan bruge sine evner til at skaffe værdifulde genstande og samtidig beskytte sig selv og sine nye venner. Med sin optimistiske indstilling og evne til at se det positive i enhver situation, er Theo sikker på, at han vil finde sin plads i den store verden.

Silas, den forældreløse heksejæger

Silas voksede op i Altdorf, en by der pulserer af liv og intriger. Hans barndom var dog alt andet end idyllisk. I en alder af blot 10 mistede han sine forældre på den mest brutale måde, man kan forestille sig. En heks, drevet af et mørkt ønske om magt, angreb deres hjem. I det kaotiske inferno, der fulgte, blev Silas vidne til sine forældres død.

Traumet fra den aften har formet Silas’ liv dybt. Han blev opfostret af en streng orden af heksejægere, der så hans personlige tragedie som en mulighed for at forme ham til et våben mod mørkets kræfter. Ordenen så hans intense had til hekse som en drivkraft, der kunne skærpe hans evner og gøre ham til en effektiv jæger.

Under sin opvækst i ordenen blev Silas trænet i kamp, magi og efterretningsarbejde. Han lærte at mestre sværd, bue og forskellige magiske artefakter. Men vigtigst af alt lærte han at være tålmodig, observant og analytisk. Som forehører har han udviklet en evne til at få folk til at tale, selv de mest modvillige.

Silas har altid været drevet af et ønske om hævn. Han har søgt efter enhver mulighed for at finde den heks, der dræbte hans forældre. Det var dette ønske, der førte ham til Übersreik. Et rygte om en heks, der opererede i området, havde vakt hans interesse. Men sporet blev koldt, og Silas fandt sig selv strandet i en fremmed by, omgivet af nye farer og muligheder.